Forskere: L&F udnytter tørken til at kræve lempelser

DEBAT: Sommerens tørke er ikke et argument for at ændre landbrugets generelle rammevilkår, skriver to forskere fra Københavns Universitet som svar til Landbrug & Fødevarers tørkepakke. 

Af Jesper Sølver Schou og Bo Jellesmark Thorsen
Hhv. lektor og professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet

Tørken har påvirket rigtig mange hen over sommeren, men ser man i pressen, har betydningen for landbruget været særligt diskuteret.

Opmærksomheden har været rettet mod tørkens økonomiske betydning for landbrugserhvervet, og hvorvidt man har kunnet hjælpe erhvervet igennem en likviditetsmæssigt vanskelig situation.

Landbrug & Fødevarer har 16. august lanceret ti såkaldte tørkepunkter. Det er bemærkelsesværdigt, at planen – trods titlen – fokuserer på generelle lempelser for erhvervet og ikke er målrettet landmænd, der måtte lide under den ekstraordinære tørke.

Landbruget er vant til udsving
Omfanget af sommerens tørke, hen over maj, juni og juli har været ekstraordinær. Det er forventeligt, at det vil betyde dårligere afkast, men selv om de økonomiske vurderinger, som landbruget selv har beregnet (cirka 6-7 milliarder kroner), er store, er de ikke ekstraordinære i en landbrugssammenhæng. De ligger inden for de udsving, som landbruget har været vant til de senere år.

IFRO's årlige rapport om Landbrugets Økonomi viser, at både, når der ses på produktionsværdien og på restindkomst efter finansielle poster (dvs. hvad der er til rest til at aflønne landmanden selv og hans egenkapital), har forskellen mellem de bedste og ringeste år været på over 10 milliarder kroner. Så landmændene har erfaringer med at klare sig igennem dårlige år, eksempelvis ved at afdække risici.

Set i en større sammenhæng er der således ikke belæg for at "tale" effekterne op til at udgøre en ekstraordinær situation for landbruget som helhed. Derfor er det heller ikke vores forventning, at tørkens betydning for landbruget vil få nævneværdige samfundsøkonomiske effekter i form af risiko for systemiske effekter i den finansielle sektor; der er vi slet ikke, blandt andet fordi man må forvente, at de finansielle institutioner kan håndtere risici for vore erhverv, herunder landbruget.

Rammer de enkelte landmænd
Det sagt, så kan tørken være særdeles alvorlig for driftsøkonomien for den enkelte landmand. Det gælder måske især for (økologiske) malkekvægbedrifter og for nyetablerede bedrifter, som ikke har haft mulighed for at konsolidere sig.

Men for et liberalt erhverv som landbruget må disse spørgsmål være et mellemværende mellem landmand og kreditorer. Veldrevne landbrug vil stå godt rustet til at indgå en aftale med kreditorerne, som muliggør, at de kan fortsætte driften.

En eventuel statslig hjælp bør fokusere på midlertidig tilpasning af regler, som agronomisk set er vanskelige at overholde grundet tørken, eller tiltag, som midlertidigt kan hjælpe på likviditeten. Samtidigt skal det siges, at den samlede betydning af tørken først kendes, når regnskabsåret 2018 er afsluttet. Bl.a. er der endnu ikke fuldt overblik over høsten, ligesom der ses en stigende tendens for kornprisen, som kan reducere effekten af lavere udbytter for nogle bedrifter.

Tørken er ikke et argument 
Tørken giver derimod ikke et argument for at ændre generelle rammevilkår, som landbruget nu argumenterer for. Dette skyldes især to ting.

For det første er tiltagene ikke målrettet de landmænd, som reelt får problemer som følge af tørken. Det vil sige, at man giver til alle, også de, som ikke har brug for det, og måske giver for lidt til dem, som reelt har problemerne.

For det andet må det være sådan, at når man driver landbrug i Danmark, så skal man kunne tjene penge under de givne rammevilkår. Og det er uanset, om det er rammevilkår givet af vejret, den danske stat, EU eller verdensmarkederne. Det handler ganske enkelt om, at det til enhver tid skal være de landmænd, som er dygtigst til at skabe værdi givet de eksisterende rammevilkår, som dyrker landbrugsjorden.

Ses der specifikt på landbrugets ti forslag, er det påfaldende, at langt hovedparten vedrører generelle rammevilkår, mens kun et eller to reelt knytter sig til de ekstraordinære udfordringer, som årets tørke kan medføre.

Hovedforslag hjælper ikke, hvis tørken rammer igen
Hovedforslaget er en permanent fjernelse af jordskatterne. Dette vil naturligvis give en reduktion i driftsomkostningerne for nuværende landmænd, ligesom kapitalisering i jordprisen vil forøge formuen for de nuværende landmænd. Netop kapitaliseringen vil gavne solvensen i landbruget og derfor måske særligt hjælpe gældsplagede landmænd, men tiltaget er ikke målrettet de landmænd, der får tab som følge af tørken. Det vil heller ikke påvirke landbrugets langsigtede evne til at håndtere de svingninger i afkast, der er i landbruget, og derfor vil det ikke hjælpe landmændene igennem fremtidige år med tab på grund af vejrlig eller svingende markedspriser.

En lettelse af jordskatterne er dermed først og fremmest et fordelingspolitisk instrument. Man kan bruge det, hvis man politisk ønsker en formueomfordeling fra samfundet til de nuværende landmænd. Samtidig skal det påpeges, at det mistede skatteprovenu, som vil følge af en fjernelse af jordskatterne, skal dækkes af andre skattekilder.

Her er der meget, som tyder på, at vil være vanskeligt at finde skattebaser, som er mindre forvridende end jordskatter, noget, De Økonomiske Råd flere gange har påpeget. Reducerede jordskatter vil med andre ord sandsynligvis medføre øgede samfundsøkonomiske omkostninger. I parentes bemærket er det ikke korrekt, når landbruget hævder at være det eneste erhverv, der betaler skat af produktionsapparatet. Alle andre virksomheder, der ejer jord og ejendomme som en del af deres produktionsapparat, betaler også ejendomskatter og visse steder også dækningsafgifter.

Disse argumenter gælder ligeledes for hovedparten af de øvrige forslag, som omhandler generelle rammevilkår, eksempelvis gebyrnedsættelser. Dette forslag er heller ikke målrettet tørken, men er et forslag om at flytte en større del af omkostningerne fra kødkontrol, dyrevelfærd etc. fra landmanden og over til skatteyderne. Det vil gavne økonomien hos de berørte landmænd, i hvert fald midlertidigt, men igen vil der ikke være en langsigtet effekt i forhold til at kunne håndtere svingninger i indtjeningen.

Brug for nærmere analyse
Om flere af de øvrigt forslag kan det siges, at det kunne være relevant at gennemføre en nærmere analyse. Der er klart, at miljøreguleringen af landbruget løbende skal opfylde ambitionen om at være omkostningseffektiv, og de generelle målsætninger skal meget gerne kunne understøttes af en samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse. Men det er en helt anden historie.

Afslutningsvis kan det siges, at tørken ikke ser ud til at medføre effekter af en størrelsesorden, som er ukendt for landbrugserhvervet. Dermed ikke sagt, at tørken ikke kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte landmand, men det er i første række et mellemværende mellem landmand og kreditorer.

Hvis man fra samfundets side reelt ønsker at støtte håndteringen af denne midlertidige situation, så kan man med fordel bruge målrettede og midlertidige instrumenter, som særligt afhjælper likviditetsmæssige udfordringer hos særligt udsatte landmænd.

Forrige artikel Seges til Cepos: Det betaler sig at hjælpe det kriseramte landbrug Seges til Cepos: Det betaler sig at hjælpe det kriseramte landbrug Næste artikel Debat: Vores forhold til mad er fyldt med dyreetiske dilemmaer Debat: Vores forhold til mad er fyldt med dyreetiske dilemmaer
  • Anmeld

    Steen Ole Rasmussen · Cand. phil.

    Erhvervets selvforståelse

    Den fortælling, som man foretrækker at se sig selv i, handler om at være selvhjulpen og om det, at den selvhjulpne i og med sin evne til at klare sig på de gældende betingelser også dermed yder mest til almenheden.

    Direkte økonomisk støtte, ændrede rammebetingelser til fordel for landbruget fremstilles af erhvervets talsmænd som udvikling frem mod et mere liberalt velfungerende erhverv.

    Når man accepterer den fortsatte donation på ca. 10 milliarder i direkte støtte om året, bruges det som undskyldning, at alle andre inden for EU modtager lignende støtte. I princippet er man imod støtte.

    Erhvervet er på ingen måde selvhjulpen. Hvad får samfundet for sin fortsatte økonomiske hjælp til landbruget?

    Biodiversiteten på landet er faldet voldsomt over de sidste mange år, hvor kapitalintensiveringen fremstilles som eneste mulige form for udvikling, igen takket være det, som fremstilles som markedets lov, det nærmeste erhvervets talsmænd komme en absolut lovmæssighed.

    Der er færre mennesker på landet i dag, end på noget tidligere tidspunkt inden for nyere tid. Mange af dem, der bor derude, er østarbejdere, som arbejder for lønninger, der befinder sig under almindelige mindstelønninger, noget som er lovligt, fordi arbejdsgiverne ikke er under overenskomst. Langt over halvdelen af de ansatte i landbruget er udlændinge.

    Især svineproduktionen er en belastning for vandmiljøet og det offentlige sundhedsvæsen.
    - Resistente bakterier skyldes det, som for få år siden kaldtes vækstfremmere, antibiotika brugt på netop afvænnede pattegrise og i toppen af avlshierarkiet.
    - Import af sojaprotein, som produceres til skade for nærmiljøet i den nye verden, hvor regnskov nedlægges for at give plads til sojabønner, som igen produceres med metoder der involverer overdreven anvendelse af plantegift indeholdende glyphosat.
    - Tilbagevendende perioder med iltsvind i de indre danske farvande, hvor især kvælstof er problemet, dvs. de mængder af gødning, som bruges i produktionen af korn til opfedning af svin.

    Dansk landbrug bidrager i det hele taget ikke med ret meget til samfundet i økonomisk forstand. Det ligger under sølle 2 % af BNP'et.

    De penge, som samfundet allerede betaler til erhvervet, kunne bruges bedre.

    Det er ikke en særskat, der pålægges landbruget, når landbruget betaler jordskat. Det gør vi alle sammen af vore besiddelser. Dvs. kravet om fjernelse af jordskat nu, på grund af en fejlslagen høst, falder i rækken af forhold, som ikke svarer til den selvbeskrivelse, som erhvervet foretrækker.

    Samfundet burde tage hele landbrugspolitikken op, som følge af den krise, der har ramt måske 500 konkrete landbrug.

    Støtten skal genovervejes.

    Er svinebrugene hensigtsmæssig set i et overordnet perspektiv. Ville det ikke være bedre at nedlægge store dele af den kapitalintensive produktion, og gøre især marginaljord om til natur og almennyttige områder, for rekreation, turisme og livsrum for mennesker dyr og planter.

    Dem, som trækker i trådene bag det hele, er nogle ganske bestemte økonomer, som arbejder for den form for økonomi, der sidst var helt nede og vende på offentlig overførsel i forbindelse med den sidste finansboble. Der er skabt alt for mange kunstige kapitalværdier med finanssektorens endogent skabte penge, dvs. lånepenge, der skabes i låneprocessen fx i forbindelse med belåning af landbrugets produktionsanlæg. Priserne på kapitalværdierne er skruet kunstigt op med lånepenge, og de truer nu med at falde.

    Problemet her er den måde, som pengene laves på.

    Problemet ramme ind i hele den store fortælling, som har præget den vestlige verdens tilgang til pengeøkonomien.

    Det er nok her, at aben ligger begravet. Det største tabu i hele den vestlige verdens i øjeblikket herskende fortælling om social succes:
    https://www.google.dk/search?source=hp&ei=ei15W_DWEYTFwAL9lLDgBA&q=steen+ole+%C3%B8konomi&oq=Stee&gs_l=psy-ab.1.1.35i39k1l2j0i131k1j0l7.3562.4466.0.8313.5.4.0.0.0.0.180.640.0j4.4.0....0...1c.1.64.psy-ab..1.4.638.0...0.hcYja0Y1okI

  • Anmeld

    Ivar Dahlmann Olsen

    Du har jo ret!

    Det er lykkedes landbrugets organisationer - støttet af borgerlige partier - at bilde befolkningen ind at Danmark stadig er et landbrugsland. Som følge deraf bliver der bevilliget tankeløse tilskud til erhvervet. Tilskud der kun hæver ejendomspriserne, hvilket gør det vanskeligere for nye købere, der derfor beder om - og får - nye tilskud. En ren svikmølle! For unge læsere af dette: En opadgående tilskudsspiral, til glæde for de sælgende gårdejere!

  • Anmeld

    Rasmus

    Tag ansvar for klimaændringer

    At L&F gerne vil have sympati for tørke problemer er fair nok. Men så ville det hjælpe hvis L&F også tog ansvar for at at modvirke fremtidige tørke problemer? Men i den nyeste klimaaftale i 2017 så kæmpede L&F en brav kamp for at landbrug og deres transport skulle fritages fra nye klimakrav. De fik deres forslag igennem - og året efter kom tørken. Hvis man var religiøs så kunne man vel kalde det nemesis? Se dette link:

    https://www.lf.dk/aktuelt/nyheder/2017/oktober/lf-ny-klimaaftale-hylder-fleksibiliteten#.W3nTmyM60Wo

  • Anmeld

    pia hansen

    Tak Steen Ole Rasmussen

    for dit indlæg, som kort og præcist tegner et billede af problemerne indenfor landbruget.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Det er politik

    De to forfattere hævder, at tørken ikke giver et argument for at ændre generelle rammevilkår, hvilket de begrunder således:

    "For det første er tiltagene ikke målrettet de landmænd, som reelt får problemer som følge af tørken. Det vil sige, at man giver til alle, også de, som ikke har brug for det, og måske giver for lidt til dem, som reelt har problemerne.

    For det andet må det være sådan, at når man driver landbrug i Danmark, så skal man kunne tjene penge under de givne rammevilkår. Og det er uanset, om det er rammevilkår givet af vejret, den danske stat, EU eller verdensmarkederne. Det handler ganske enkelt om, at det til enhver tid skal være de landmænd, som er dygtigst til at skabe værdi givet de eksisterende rammevilkår, som dyrker landbrugsjorden."

    Så vidt, jeg kan se, modsiger de to forfattere sig selv:
    1) På den ene side kritiserer de, at tiltagene ikke er målrettet de landmænd, som reelt får problemer som følge af tørken.
    På den anden side mener de, at det bør være sådan, at det til enhver tid skal være de landmænd, som er dygtigst til at skabe værdi givet de eksisterende rammevilkår, som dyrker landbrugsjorden.

    Endvidere henregner de klimaet til "rammevilkår", hvilket ikke er korrekt.
    Rammebetingelser er politisk fastsatte størrelser.

    Men der er intet nyt under solen, når de betegner jordskatterne som "først og fremmest et fordelingspolitisk instrument".
    Sådan er det jo med skatter og øvrige beløb, der flyder ind eller ud af statskassen.

    Og endelig: Hvis nogen "udnytter tørken til at kræve lempelser", så er der også en Steen Ole Rasmussen, der udnytter situationen til at annoncerer for sin bog. - Sådan er kapitalismen.

  • Anmeld

    Steen Ole Rasmussen · Cand. phil.

    Erhvervets selvforståelse

    Poul Vejby-Sørensen er et fint eksempel på erhvervets selvforståelse.

    Han arbejder for "BL", en interesseorganisation med det noget misvisende navn, Bæredygtigt landbrug. Hvis navnet skal give mening, så er det i den betydning, at især denne organisations medlemmer vil bæres økonomisk af samfundet. http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-154.pdf

    Min søgning på "steen ole økonomi" bringer mange referencer frem, og viser forskellige sammenhænge, hvor jeg har argumenteret for nogle af de samme betragtninger før. Jeg går ind for kapitalisme, og jeg er selvhjulpen, modsat landbruget, der hævder at gå ind for de frie markedsmekanismer, men som ikke kan tåle den medicin, som de prædiker for, at alle skal tage.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Forståelse er måske vigtigere

    Steen Ole Rasmussen - uanset hvor meget du reklamerer for egne publikationer, så ændrer det ikke ved, at du har misforstået, hvad bæredygtighed går ud på.

    Begrebet bæredygtighed blev introduceret i ”Vores Fælles Fremtid” - den såkaldte ”Brundtland-rapport” fra 1987. Heri lød definitionen: ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”.
(Brundtland 1987).
    Bæredygtig udvikling handler altså i princippet om at skabe betingelser for ”et godt liv” for alle – herunder også kommende generationer. I selve begrebet forudsættes, at der er noget, som skal bevares eller bringes videre frem i udviklingen – det kan være:
    · Naturressourcerne

    · Naturen 

    · De økologiske kredsløb 

    · Den sociale organisering 

    · Kulturen 

    · Økonomien

    Hvis samfundet opstiller rammebetingelser, der vanskeliggør en gennemførelse af fødevareproduktionen under hensyn til ovenstående punkter, er det naturligvis et problem for erhvervsudøverne - men også uhensigtsmæssigt for samfundet.

  • Anmeld

    Steen Ole Rasmussen · Cand. phil.

    Erhvervets selvforståelse

    Den nuværende produktion af svin er hverken økonomisk eller økologisk bæredygtig. Når den mest miljøfjendske interesseorganisation, BL, med Poul Vejby Sørensen i spidsen, taler belærende om, hvad begreberne dækker over, så er det nok noget af det mest usympatiske, som man overhovedet møder i disse fora.
    Siden organisationens start har jeg været oplyst om, hvordan man har orienteret sig internt, hvordan man har behandlet dem, som forholder sig kritisk til landbrugets indflydelse på miljøet. Det er ubehageligt, at være vidne til.
    Læg mærke til, at det er Poul. V.-S der begynder med et angreb på min person her på stedet, ikke mig!

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Hus forbi

    Steen Ole Rasmussens løsrevne kritik af BL må han selv håndtere.
    Jeg har ikke "angrebet nogen person" - heller ikke Steen Ole Rasmussen.

  • Anmeld

    Erik Bresler

    Konventionelt landbrug er i krise ligesom danske skibsværfter var engang.

    Fordi færre bekymre sig om skibe end om at blive mæt, forsvandt skibsværfterne hurtigere end konventionelt landbrug gør. Men at det ikke er en tørkekrise men en dødskamp er der ringe tvivl om bland flertallet af uafhængige eksperter.

    Generationerne der fødtes de sidste tiår før århundredeskiftet har, trods en effektiv sløringskampagne set unaturligt billige animalske fødevare dræbe og invalidere deres ældre slægtninge. De er eller har været plaget af ringe velbefindende, åreforkalkning, gigt, cancer, knogleskørhed m.m.
    Overdreven indtag af overdreven statsstøttet animalske mad sammen med manglende fysisk aktivitet dræber danskerne tiår før tid.

  • Anmeld

    Christian X

    Både et strukturelt problem og en særlig midlertidig krise

    Det strukturelle problem kræver tilpasning, som andre erhverv har gennemgået.

    Mens særlige kriser kræver en krisefond:
    Finans-, landbrugs-, fiskeri- og byggesektoren m.fl. udsættes lejlighedsvis for midlertidige kriser, der ikke altid er selvforskyldte eller som de kunne have forsikret sig ud af. Når store dele af en sektor kollapser, medfører det betydelige tab på andre erhverv og på samfundet som helhed.

    Disse sektorer burde sammen med forsikringsselskaber og staten oprette en fond, der med en professionel bestyrelse kunne foretage kloge støtteforanstaltninger i særlige krisesituationer - gerne i samarbejde med pensionskasserne, hvis de kan sikres en fornuftig forrentning af pensionsmidlerne.

    Også god samfundsøkonomi i at dæmpe trykket i højkonjunkturer ved at opspare lidt midler, som så frigives under kriser og dermed holder produktion, beskæftigelse og skatteprovenu i gang.
    Havde vi bygget Kattegat- og HH-forbindelsen m.m. under finanskrisen, hvor der var høj ledighed, havde de næsten stået færdige nu, hvor vi ikke har ledig arbejdskraft til at bygge dem...

  • Anmeld

    Erik

    Erhvevs riskoer

    Hvad forskel er der for en landmand ,når vejret som ingen kender endda,rammes.
    Af en erkendt erhvevsrisiko.

    Som når lønmodtagere rammes af både griskheden og seriøsostetn,ang at frataget sit livs udkomme..

    Så at landbruget misbruger vort demokrtai for KUn at skrape til sig selv på hele samfundsts skatetbetaklere bekostning,er simpelt hen så usselt som det kan være.
    OG SKAL IKKE BEVILGES.

  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Om jordskatter.

    Jordskatter og alle andre skatter som "staten" pålægger borgerne og deres virksomheder, før der er et beskatningsgrundlag tilstede i form af et realiseret overskud, er kontraproduktive. Skat reducerer naturligt den kapital der ellers kunne yngle mere og derefter kaste større skat af sig.




  • Anmeld

    ERIK

    Manipuleringerne i dialogen,, HELT BEVIDSTE

    Det KUNNE den. MEN GØR DET IK

    SÅ langt tilbage ,som da NATO ledningen(som er rør) for transport af brændstof olie ,blev anlagt .

    Thajee ..vi undrede os over,,, alle de tomme gård huse,,,der var overalt i landskabet.

    Indtil vi mødte opkøberen. af de gårde ,,der engang var hjem og arbejdspladser for familier.

    Men nu blev opkøbt for ,,ikke at betale skat.,,,for såvidt ok.

    Men vedkommende var og er,,,stadig presset af revisoren.

    Til at foretage HELT unødvendige" investeringer ",for at undgå at blive skattebetaler OVERHOVEDET-

    Nu har så skattely og svindel ,afløst disse # produktive # løsninger, som dog øø,, posivitet måske engang havde et BLÅskær af,, at kunne have været legale.

    Men erkendt, af meget meget tvlsom både karakter og type, for og til
    udbygning af samfundet,

    Da disse "investeringer " NU er kynisk afløst af,, med og af skattely ,svindel og samt bedrag.

    Og alt dette samtidigt med,, at de samme landbrugere ,,,får kæmpe tilskud,, ,,fra BÅDE EU OG DANMARK.

    Og nu sørme viser hele formatet ,med IGEN at KRÆVE KUN ,,for deres egen skyld og ikke for erhveret eller samfundet OVERHOVEDET .

    Og slet ikke for eller til samfundets drift og fælleskabet inkl trivelsen ,,,som de atter bliver anklaget,, med rette ,,,for at gøre ubeboeligt og forgiftet,,, OG ikke bare for ulve ,,men sørme,, også for vi mennesker,,,der også lever, endda sammen med ulvene i Danmark.

  • Anmeld

    John Christensen · Chefkonsulent

    Landbrug set i skrivebordshøjde.

    Det er en rigtig gang Københavner-skrivebords arbejde om landbrugets situation vore to forskere her har lagt navn til.
    Spørg danskerne om de er glade for de tre måneders uafbrudt sommersol - uden en dråbe regn:
    Svaret vil i rigtig mange tilfælde være: JA, det er skønt, men samtidigt er der noget der er helt forkert. Der er noget der er helt galt, noget der ligesom lægger en dæmper over glæden over sommervejret,
    Vi ved alle sammen, med undtagelse af de herrer at denne sommer 2018 var helt, helt ekseptionel tør og solrig som aldrig set før i Danmarkshistorien.
    Og enhver kan, hvis man tør bevæge sig ud af de air-conditionerede kontorer, med sine egne øjne se at kornet og majsen på markerne er i halv størrelse, roerne ligner store mælkebøtter, alt er fuldstændig afsvedet.
    Det er aldrig nogensinde set før.
    Landbrugserhvervet skal naturligvis, som alle andre erhverv, i det omfang de overhovedet kan, lægge til side til de knap så gode år.
    Men dette er jo en total katastrofe for landbruget som aldrig er set før i Danmark. Og den er uforskyldt. Komplet, helt og aldeles uforskyldt.
    Men ifølge vores to forskere må enhver i landbruget skytte sig selv.
    Kvinder og børn i bådene først?
    Hvad i alverden er det for en attitude?
    Nu har landbrugserhvervet været rygraden i at holde den danske betalingsbalance oppe i årtier, til gavn for det såkaldte velfærdssamfund, men skidt pyt, de må da lære at klare sig selv, katastrofe eller ej.
    Jeg har en vag erindring om et andet erhverv, nemlig banksektoren, der med hovedet under armen og kun øje for at blive den største lånebutik til en hvilken som helst ejendoms-spekulant, og ikke mindst og allervigtigst enorme, ufortjente bonusser og dividende til udygtige ledelser, der selv og egenhændigt styrede lige mod afgrunden.
    Var der nogen gode råd om at bankerne må da bare lære at klare sig selv???
    Nej, de blev i øvrigt fuldstændig ufortjent, understøttet med garantier der nærmest kunne have drænet statskassen.
    Men blot en anstændig støtte er lige det der er brug for NU OG HER i forhold til landbruget.
    Ikke et par udsættelser af fristen for at så efterårs afgrøder osv.
    Det ville passe sig i et samfund (med tilhørende regering!) der rent faktisk er dybt afhængigt af den (normalt) enorme eksport af landbrugsvarer, der trods den evige kritik og bedreviden stadig udgør den største andel af Danmarks samlede eksport, - at stå sammen om en hjælpepakke der forholdsmæssigt ikke står tilbage for den som bankerhvervet helt ufortjent fik del i.

  • Anmeld

    Erik

    Hjælp fra og AF samfundet ,der allerede hjælper enormt

    Magen til egoisme og fra og en af landbrugets " talmand# !!

    Hele Værfts industrien (som bare et eks),, med mange mange underlev ,er helt LUKKET i Danmark , som en af de største skibsfarts nationer,,
    HVOR stort set alle metal arbejderre og faglærte står, DIREKTE foran endnu en revoultion af HELE deres faglighed og fag .

    Mens det kære ego orinterede landbrug ,altid har bekæmpet organiseringen for alle lønmodtager ,,og STADIG selv i år 2018 ,,forsøger at udnytte de fattigere lande omkt rig os ,som vi for de flestes vedk HELDIGVIS er med i EU også.

    MED DERES FÆLLES desværre store succes,

    BEVIDSTE nedbrydning af hele DEMOKRATIET og samfundet ,der er skabt på og af kampene for vort fælleskab også med og INKLlandbruget.

    Som de LANDBRUGET endda SAMTIDIGT trækker enorme resuser af og fra BÅDE I EU OG DANMARK og netop også i EU vise sig med brugen af egoismens grimheder.

    Og med en af de største % vise beslaglæggelser/TVANGS OVERTAGELSER af naturen ,

    Som er et af de få gratis områder borgerne kan bevæge sig thjaee, hvor frit .og hvor landbruget også med de allersidste tiltag ,næsten allerede skudt ud af vort land.

    Og fjernet GRÆNSE FRIHEDEN, helt BORT FRA DANMARKog borgerne

    .OG SØRME FORSTÆRKETE MED ET GRISE,, NÅE NEJ TYSKLAND HAR STADIG VILSVIN ..
    DER SØRME BÅDE GÅR OG SVØMMER, HVORHEN DE VIL,,

    UANSET ALLE EGOISTISKE FORSØG PÅ OG MED INDESPÆRRINGER,,,S

    OM BÅDE DF OG LANDBRUGET MIS--BRUGER BEVIDST vore og FÆLLES RESUSERNE PÅ
    .
    DETTE IDIOTI.

    ALT ,IMENS VORE ÆLDRE BEHANDLES RINGERE OG RINGERe,,, MILDT BESKREVET.

    SÅ oveni forlanger dette ??+ erhverv ,at vi skal betale endnu engang for de borgere,, der betaler mindst til fælleskabtes fortsættelser,, TVÆRTIMOD

    OG endda med forureninger,også så ingen kan få rent naturligt drikkevand i DANMARK mere.

    Har du og erhvervet ,,slet og absolut ingen ,,samvittighed og moralsk. begrænsning. ?????

  • Anmeld

    Lisbeth Sørensen

    vejby er naturligvis useriøs..

    Som andre manipulatører for industrien. De må åbenbart mene ar reklame fungere? Det gør det vel også hos de mindrebegavet?

    En ny undersøgelse har lige bevist af DF'ere har den laveste IQ af alle vælgegruppe af alle partier. Og R den højeste. Hvilket nok passer. (psykopater har faktisk den højeste IQ viser psykologiske undersøgelser også!) .

    Landbruget påstod også i årevis at landbrugseksporten faldt da vesten boycuttet Rusland. Straks fik de penge af venstre storbønderne i V.
    Nu tørken , og de får flere. Dette selv om priserne stiger lige så meget, som den mindre produktion. Og facit bliver samme.

    Vejby kommer vel snarest med fiktive regnstykker der modbeviser dette?