Debat

Forskere: L&F udnytter tørken til at kræve lempelser

DEBAT: Sommerens tørke er ikke et argument for at ændre landbrugets generelle rammevilkår, skriver to forskere fra Københavns Universitet som svar til Landbrug & Fødevarers tørkepakke. 

Tørken retfærdiggør ikke generelle lempelser for landbrugserhvervet, skriver Jesper Sølver Schou og Bo Jellesmark Thorsen fra KU.
Tørken retfærdiggør ikke generelle lempelser for landbrugserhvervet, skriver Jesper Sølver Schou og Bo Jellesmark Thorsen fra KU.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Sølver Schou og Bo Jellesmark Thorsen
Hhv. lektor og professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet

Tørken har påvirket rigtig mange hen over sommeren, men ser man i pressen, har betydningen for landbruget været særligt diskuteret.

Opmærksomheden har været rettet mod tørkens økonomiske betydning for landbrugserhvervet, og hvorvidt man har kunnet hjælpe erhvervet igennem en likviditetsmæssigt vanskelig situation.

Landbrug & Fødevarer har 16. august lanceret ti såkaldte tørkepunkter. Det er bemærkelsesværdigt, at planen – trods titlen – fokuserer på generelle lempelser for erhvervet og ikke er målrettet landmænd, der måtte lide under den ekstraordinære tørke.

Ses der specifikt på landbrugets ti forslag, er det påfaldende, at langt hovedparten vedrører generelle rammevilkår, mens kun et eller to reelt knytter sig til de ekstraordinære udfordringer, som årets tørke kan medføre.

esper Sølver Schou og Bo Jellesmark Thorsen
Hhv lektor og professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet

Landbruget er vant til udsving
Omfanget af sommerens tørke, hen over maj, juni og juli har været ekstraordinær. Det er forventeligt, at det vil betyde dårligere afkast, men selv om de økonomiske vurderinger, som landbruget selv har beregnet (cirka 6-7 milliarder kroner), er store, er de ikke ekstraordinære i en landbrugssammenhæng. De ligger inden for de udsving, som landbruget har været vant til de senere år.

IFRO's årlige rapport om Landbrugets Økonomi viser, at både, når der ses på produktionsværdien og på restindkomst efter finansielle poster (dvs. hvad der er til rest til at aflønne landmanden selv og hans egenkapital), har forskellen mellem de bedste og ringeste år været på over 10 milliarder kroner. Så landmændene har erfaringer med at klare sig igennem dårlige år, eksempelvis ved at afdække risici.

Set i en større sammenhæng er der således ikke belæg for at "tale" effekterne op til at udgøre en ekstraordinær situation for landbruget som helhed. Derfor er det heller ikke vores forventning, at tørkens betydning for landbruget vil få nævneværdige samfundsøkonomiske effekter i form af risiko for systemiske effekter i den finansielle sektor; der er vi slet ikke, blandt andet fordi man må forvente, at de finansielle institutioner kan håndtere risici for vore erhverv, herunder landbruget.

Rammer de enkelte landmænd
Det sagt, så kan tørken være særdeles alvorlig for driftsøkonomien for den enkelte landmand. Det gælder måske især for (økologiske) malkekvægbedrifter og for nyetablerede bedrifter, som ikke har haft mulighed for at konsolidere sig.

Men for et liberalt erhverv som landbruget må disse spørgsmål være et mellemværende mellem landmand og kreditorer. Veldrevne landbrug vil stå godt rustet til at indgå en aftale med kreditorerne, som muliggør, at de kan fortsætte driften.

En eventuel statslig hjælp bør fokusere på midlertidig tilpasning af regler, som agronomisk set er vanskelige at overholde grundet tørken, eller tiltag, som midlertidigt kan hjælpe på likviditeten. Samtidigt skal det siges, at den samlede betydning af tørken først kendes, når regnskabsåret 2018 er afsluttet. Bl.a. er der endnu ikke fuldt overblik over høsten, ligesom der ses en stigende tendens for kornprisen, som kan reducere effekten af lavere udbytter for nogle bedrifter.

Tørken er ikke et argument 
Tørken giver derimod ikke et argument for at ændre generelle rammevilkår, som landbruget nu argumenterer for. Dette skyldes især to ting.

For det første er tiltagene ikke målrettet de landmænd, som reelt får problemer som følge af tørken. Det vil sige, at man giver til alle, også de, som ikke har brug for det, og måske giver for lidt til dem, som reelt har problemerne.

For det andet må det være sådan, at når man driver landbrug i Danmark, så skal man kunne tjene penge under de givne rammevilkår. Og det er uanset, om det er rammevilkår givet af vejret, den danske stat, EU eller verdensmarkederne. Det handler ganske enkelt om, at det til enhver tid skal være de landmænd, som er dygtigst til at skabe værdi givet de eksisterende rammevilkår, som dyrker landbrugsjorden.

Ses der specifikt på landbrugets ti forslag, er det påfaldende, at langt hovedparten vedrører generelle rammevilkår, mens kun et eller to reelt knytter sig til de ekstraordinære udfordringer, som årets tørke kan medføre.

Hovedforslag hjælper ikke, hvis tørken rammer igen
Hovedforslaget er en permanent fjernelse af jordskatterne. Dette vil naturligvis give en reduktion i driftsomkostningerne for nuværende landmænd, ligesom kapitalisering i jordprisen vil forøge formuen for de nuværende landmænd. Netop kapitaliseringen vil gavne solvensen i landbruget og derfor måske særligt hjælpe gældsplagede landmænd, men tiltaget er ikke målrettet de landmænd, der får tab som følge af tørken. Det vil heller ikke påvirke landbrugets langsigtede evne til at håndtere de svingninger i afkast, der er i landbruget, og derfor vil det ikke hjælpe landmændene igennem fremtidige år med tab på grund af vejrlig eller svingende markedspriser.

En lettelse af jordskatterne er dermed først og fremmest et fordelingspolitisk instrument. Man kan bruge det, hvis man politisk ønsker en formueomfordeling fra samfundet til de nuværende landmænd. Samtidig skal det påpeges, at det mistede skatteprovenu, som vil følge af en fjernelse af jordskatterne, skal dækkes af andre skattekilder.

Her er der meget, som tyder på, at vil være vanskeligt at finde skattebaser, som er mindre forvridende end jordskatter, noget, De Økonomiske Råd flere gange har påpeget. Reducerede jordskatter vil med andre ord sandsynligvis medføre øgede samfundsøkonomiske omkostninger. I parentes bemærket er det ikke korrekt, når landbruget hævder at være det eneste erhverv, der betaler skat af produktionsapparatet. Alle andre virksomheder, der ejer jord og ejendomme som en del af deres produktionsapparat, betaler også ejendomskatter og visse steder også dækningsafgifter.

Disse argumenter gælder ligeledes for hovedparten af de øvrige forslag, som omhandler generelle rammevilkår, eksempelvis gebyrnedsættelser. Dette forslag er heller ikke målrettet tørken, men er et forslag om at flytte en større del af omkostningerne fra kødkontrol, dyrevelfærd etc. fra landmanden og over til skatteyderne. Det vil gavne økonomien hos de berørte landmænd, i hvert fald midlertidigt, men igen vil der ikke være en langsigtet effekt i forhold til at kunne håndtere svingninger i indtjeningen.

Brug for nærmere analyse
Om flere af de øvrigt forslag kan det siges, at det kunne være relevant at gennemføre en nærmere analyse. Der er klart, at miljøreguleringen af landbruget løbende skal opfylde ambitionen om at være omkostningseffektiv, og de generelle målsætninger skal meget gerne kunne understøttes af en samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse. Men det er en helt anden historie.

Afslutningsvis kan det siges, at tørken ikke ser ud til at medføre effekter af en størrelsesorden, som er ukendt for landbrugserhvervet. Dermed ikke sagt, at tørken ikke kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte landmand, men det er i første række et mellemværende mellem landmand og kreditorer.

Hvis man fra samfundets side reelt ønsker at støtte håndteringen af denne midlertidige situation, så kan man med fordel bruge målrettede og midlertidige instrumenter, som særligt afhjælper likviditetsmæssige udfordringer hos særligt udsatte landmænd.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Schou

Ph.D., lektor, sektionsleder, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet
cand.agro, ph.d., miljøøkonomi (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1992)

0:000:00