L&F: Her er vores ønsker til en klimamærkning

Af Morten Høyer
Direktør, Landbrug & Fødevarer
Alle ved, at fødevareproduktion er forbundet med en vis klimaeffekt – på lige fod med al anden produktion og varefremstilling.
Men hvis alle landmænd verden over producerede, som vi gør i Danmark, er der for mig at se ingen tvivl om, at verden ville være et bedre sted. Så hvis regeringens forslag om et klimamærke på fødevarer munder ud i at vise, hvem der producerer klimarigtigt, er det en rigtig god idé, som Landbrug & Fødevarer gerne bakker op om.
Arbejdet med at klimamærke fødevarer, så forbrugerne kan se belastningen fra det produkt, de spiser eller drikker, er ikke fjern for Landbrug & Fødevarer. I organisationen har vi igennem de senere år arbejdet intensivt med et klimamærke på EU-niveau. Der er dog flere udfordringer forbundet med en mærkningsordning.
Skriv til qvistgaard@altinget.dk
Klima vs. næring
Eksempelvis kan det være nødvendigt at holde klimaeffekten op imod, hvad næringsindholdet er i selve produktet. Det kan jo være, at en flaske sodavand har en meget lav klimabelastning, men det er jo ikke et produkt, man kan leve af. Derfor er målet for Landbrug & Fødevarer, at der bliver udviklet et retvisende mærke.
Vi er især nødt til at sikre, at en given mærkningsordning får det hele med, så eksempelvis klimamærket på plantefarsen også indeholder oplysninger om klimaaftrykket fra den soya, der bliver produceret i Sydamerika.
Hvis alle landmænd verden over producerede, som vi gør i Danmark, er der for mig at se ingen tvivl om, at verden ville være et bedre sted.
Morten Høyer
Alt det er i sagens natur vanskeligt at gøre op, og derfor står vi med nogle helt konkrete udfordringer, før vi kan sige, at vi har den helt rigtige løsning for et klimamærke.
Omtalte personer
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat












