Debat

L&F: Klimamærket må ikke få klimahensyn til at overskygge ernæringsrigtig kost

Selvom klimamærket skal være i klimaets navn, må vi ikke glemme, at fødevarer jo først og fremmest er ernæring for mennesker. Derfor skal vi sikre, at et klimamærke på fødevarer ikke underminerer de officielle kostråd, skriver Niels Peter Nørring.

Det er vigtigt, at klimamærket bliver frivilligt, offentligt forankret og baseres på offentlige data, skriver Niels Peter Nørring.
Det er vigtigt, at klimamærket bliver frivilligt, offentligt forankret og baseres på offentlige data, skriver Niels Peter Nørring. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Niels Peter Nørring
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et klimamærke er et vigtigt skridt til at få forbrugerne til at spise mere klimavenligt og samtidig fremme den klimavenlige fødevareproduktion. I Danmark er vi langt i forhold til at producere fødevarer med et lavt klimaaftryk. Det skal afspejles i det kommende klimamærke.

Temadebat

Hvordan skal det kommende klimamærke på fødevarer helt konkret se ud?

Danmark skal som det første land i verden have et statskontrolleret klimamærke. Mærket skal få os til at tænke på klimaet, når vi lægger dagligvarer ned i indkøbskurven – blandt andet ved at vise os, hvor stort et CO2-aftryk forskellige fødevarer har.

Regeringen har afsat ni millioner kroner og nedsat en arbejdsgruppe med en række aktører, som skal udvikle et bud på en klimamærkning, der skal præsenteres inden jul.

På Altinget har det tidligere været debatteret, hvorvidt der er behov for et klimamærke. Men nu hvor det står klart, at mærket kommer, melder sig en række nye, spændende spørgsmål: 

Hvordan skal mærket helt konkret se ud? Hvordan skal fødevarernes CO2-aftryk beregnes? Og skal klimamærket få os til at vælge den ene oksecuvette frem for den anden, eller skal det sammenligne på tværs af fødevarekategorier og få os til at erstatte det hakkede oksekød med belugalinser?

For at få svar på nogle af de spørgsmål, sætter Altinget Fødevarer i den kommende temadebat klimamærket under lup, når vi spørger samtlige aktører i den arbejdsgruppe, der skal udvikle mærket, samt to fagpersoner:

  • Hvordan skal et statskontrolleret klimamærke på fødevarer helt konkret se ud?
  • Hvad er for jer det vigtigste, når I som en del af arbejdsgruppen skal være med til at udvikle klimamærket? Er der nogle hensyn, der er særligt vigtige at tage?
  • Hvordan skal forskellige fødevarers klimaaftryk helt konkret udregnes? 
  • Hvad vil klimamærket komme til at betyde for fødevareproducenternes konkurrencevilkår? Risikerer vi en konkurrenceforvridning?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til lukas@altinget.dk.

En frivillig ordning baseret på data

Med regeringens arbejdsgruppe, der inden årets udgang skal komme med et bud på, hvordan et nationalt klimamærke kan udformes, er der lagt op til et spændende samarbejde. Landbrug & Fødevarer går konstruktivt ind i arbejdet, og for os er der særligt tre punkter, der er vigtige at tænke ind i klimamærket.

For det første skal klimamærket skal være frivilligt, offentligt forankret og baseres på offentlige data. Samtidig skal klimamærket bane vejen for en fælles EU-mærkningsordning, hvor vi forventer et udspil i 2023.

EU anbefaler allerede nu, at man bruger livscyklusmetoden PEF (Product Environmental Footprint), når man skal beregne et produkts miljø- og klimapåvirkning.

Du skal kunne træffe et valg mellem kål og lasagne, men du skal også have mulighed for at vælge lasagnen med det laveste klimaaftryk.

Niels Peter Nørring, klimadirektør, Landbrug & Fødevarer

Klimaaftrykket skal fremgå af varen

Det er centralt, at klimamærket skal kunne vise klimaaftrykket for den enkelte vare, både på tværs af varekategorier og inden for varekategorier, så forbrugeren har mulighed for at vælge fødevaren med et mindre klimaaftryk end gennemsnittet. Du skal med andre ord træffe et valg mellem kål og lasagne, men du skal også have mulighed for at vælge lasagnen med det laveste klimaaftryk.

I Danmark er vi langt fremme med en klimaeffektiv fødevareproduktion. Det skal vi kunne vise forbrugeren. Et klimamærke baseret på PEF-metoden vil give forbrugerne mulighed for at se klimaaftrykket på det enkelte produkt og vil samtidig give virksomhederne mulighed for at vise deres klimaeffektivitet, når de har den nødvendige data. Forbrugeren er vant til at få konkret information på den enkelte vare, og det skal også gælde for fødevarer. 

Mærket skal give virksomhederne mulighed for at kommunikere sagligt og troværdigt om deres klimatiltag. Det skal give dem incitament til fortsatte klimaforbedringer i produktionen. Og så vil det gavne klimaomstillingen inden for alle varekategorier, hvis man gør klima til et konkurrenceparameter mellem de enkelte producenter.

Fødevarer er jo først og fremmest ernæring for mennesker. Vi skal derfor i arbejdsgruppen sikre, at et klimamærke på fødevarer ikke underminerer de officielle kostråd og ernæringsanbefalinger.

Niels Peter Nørring, klimadirektør, Landbrug & Fødevarer

Må ikke underminere kostrådene

Klimamærket skal gøre det nemmere at handle klimavenligt, men det må ikke overskygge forbrugerens mulighed for at vælge en sund og ernæringsrigtig kost.

Fødevarer er jo først og fremmest ernæring for mennesker. Vi skal derfor i arbejdsgruppen sikre, at et klimamærke på fødevarer ikke underminerer de officielle kostråd og ernæringsanbefalinger, og at det i sin udformning tilgodeser både det overordnede hensyn til ernæringsrigtig kost og fødevarens klimaaftryk, hvilket kostrådene også er udtryk for. Der er flere veje at gå, som arbejdsgruppen skal kigge nærmere på for at tilgodese ernæringsaspektet.

Vi ser frem til samarbejdet og til at finde løsninger på de dilemmaer, der måtte komme i forbindelse med udformningen af klimamærket. Der skal kigges grundigt på både datagrundlag, beregningsmetode og selve mærkets udformning og fysiske udtryk.

Et klimamærke kan blive et vigtigt greb til at hjælpe forbrugerne til at træffe mere klimavenlige fødevarevalg, afsætte varer med lavt klimaftryk og i bedste fald lægge fundamentet for en fælles europæisk mærkningsordning.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Peter Nørring

Klimadirektør, Klima & EU, Landbrug & Fødevarer
cand.agro., ph.d. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole)