Minister skærer igennem og sløjfer forlig: Pensionister og ledige går glip af kompensation for store bededag

Koster knap en milliard   

Ifølge regeringen vil det koste statskassen i alt 900 millioner kroner og reducere det øgede arbejdsudbud, som afskaffelsen af store bededag skulle give, hvis man lader overførselsindkomsterne stige med 0,45 procent.

Ifølge Danske A-kasser vil manøvre da også betyde, at dagpengene stiger med godt 1000 kroner mindre end ellers. 

Altinget har spurgt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, hvorfor regeringen vil gøre forskellen mellem løn og overførselsindkomster større end i dag, og hvor mange penge overførselsmodtagerne mister som følge af den lavere regulering.

Hun henviser til politisk ordfører Jens Joel (S), der forklarer, at forliget er opsagt, da store bededag er ekstra arbejde, som ikke skal påvirke overførselsindkomsterne.

"Overførslerne vil fortsat stige med lønningerne som normalt. Ved nytår steg pensionerne med 3,5 procent og i de kommende år ventes højere stigninger på grund af større lønstigninger. At dem, der arbejder på store bededag får løn for det, ændrer ikke på overførslerne. Hverken op eller ned," siger han. 

Beskæftigelsesministeren vil til marts fremsætte selve lovforslaget om satserne på overførselsindkomst.

Overførselsindkomster justeres i forhold til lønudviklingen med to års forsinkelse. Dermed vil stigningen, som konsekvens af fjernelsen af store bededag, slå igennem på alle overførselsindkomster fra januar 2026, hvis ikke der har været folketingsvalg inden.