Rådgiver om fondenes samfundsansvar: Trods ambitioner er fondenes egne krav utydelige

Rapporten, der er udarbejdet af Iris Group, konkluderer, at der er en positiv sammenhæng mellem virksomheders grønne omstilling og deres konkurrencekraft, og at de med fordel kan videreudvikle deres position for den grønne omstilling for eksempel gennem strategiske partnerskaber.

Det er vigtigt i en tid, hvor andre geopolitiske emner konkurrerer om opmærksomheden.

”Grønne tiltag og investeringer i bæredygtighed gavner ikke bare klimaet, men også konkurrenceevnen”, skriver fonden i forordet.

Ansøgerne famler i blinde

Der findes en række andre eksempler på, hvordan en voksende gruppe fonde støtter op om at få mere viden og indsigt i de komplekse udfordringer, der kommer af den nye klimarealitet og behovet for grøn omstilling.

Det handler om at finde veje til nødvendige systemiske omstillinger og i det hele taget at accelerere en bæredygtig udvikling i en urolig verden. Hver fond arbejder ud fra sit formål, men ønsket om at styrke samfundets fælles vidensgrundlag i relation til den grønne omstilling deler de.

Set fra ansøgermiljøernes perspektiv er der knap så megen viden at hente hos fondene om deres egne krav og forventninger til bæredygtige bevillinger.

Birgitte Boesen
Analytiker, büroCPH

Set fra ansøgermiljøernes perspektiv er der knap så megen viden at hente hos fondene om deres egne krav og forventninger til bæredygtige bevillinger.

Som ansøger i forberedelsesfasen kan det derfor være svært at finde svar på, om bæredygtighed tillægges en særlig værdi. Og hvis det gør: Hvilke kriterier indgår i vurderingen, og hvordan kan man bedst redegøre for sit projekts bidrag til en bæredygtig udvikling?

Hvor efterlader det ansøgermiljøerne – de operative aktører for fondenes bevillinger?

I bedste fald søger de inspiration hos fonde, der allerede anviser metoder. Her blot nogle få eksempler hentet fra to fondes hjemmesider:

Nordea-fonden stiller krav – og guider – ansøgerne til, hvordan de skal redegøre for bæredygtighed i henhold til ESG-kravene.

Og hos Spar Nord Fonden har man lagt kriterier frem for, hvordan man vurderer projekters bæredygtighed på en skala fra en til seks i henhold til FN’s verdensmål.

Brug for vejledning om fondens forventninger  

Selvom der løbende sker en professionalisering af ansøgermiljøerne, er der er ingen tvivl om, at mange har behov for mere vejledning i, hvor fondene konkret står i forhold til bæredygtighed, og hvilke forventninger herom, der stilles til uddelinger.

Også – eller måske især – fordi omkring halvdelen af bevillingsmodtagerne er små og store kommunale og statslige institutioner. Nogle af dem forventes senest fra og med 2027 at skulle redegøre for deres bæredygtighedsindsatser inden for miljø, sociale forhold og governance i henhold til CSRD.

Fondene kan ikke skabe de store forandringer alene. Der er brug for at skærpe de politiske signaler og rammevilkår på samfundsplan.

For som Novo Nordisk Fonden i anden bæredygtighedssammenhæng har gjort opmærksom på, er det vigtigt at have hele samfundet med – fra politiske beslutningstagere til industri, forskning og den brede offentlighed. Og dermed også fondene, når den nye verdensorden skal omsættes i en dansk praksis.

Det er værd at huske på, at det er i samspillet mellem politikere, fonde og de operative aktører, at de konkrete, nødvendige forandringer sker.