Transparency-formand om fondslov: Hvorfor kommer kravet om åbenhed ikke fra fondene selv?

Når jeg af pressen er blevet bedt om at kommentere, har mit svar vedholdende været, at der manglede indsigt i den governance og de spilleregler, der var aftalt mellem staten og fonden.

Fondene har det ud fra en økonomisk betragtning godt, og det danske fondslandskab er bredt og varieret.

Selvom betænkningen fra fondsudvalget især handler om styrket kontrol og tilsyn med de ikke-erhvervsdrivende fonde, kan man efter min mening godt bruge den som afsæt for en bredere debat om fondenes rolle i samfundet, og om hvordan de skal reguleres.

Fondene tænker langsigtet 

Hvis vi vender tilbage til den grønne kvadrille, så har pressen forelagt mig forskelligt materiale. På et tidspunkt i foråret var der en journalist, der sagde til mig: "Jeg synes, du bevæger dig i dine udtalelser". Det er også rigtigt.

Gennem de konkrete sager er jeg kommet til to nye indsigter, som jeg gerne vil bringe videre i en principiel debat.

De erhvervsdrivende fonde bør ses som en væsentlig faktor i dansk økonomis langsigtede bæredygtighed.

Jepser Olsen
Formand, Transparency International Danmark, ekstern lektor i offentlig ret, Københavns Universitet

Den første indsigt udspringer af Novo Nordisk Fondens prioriteringer for, hvad deres ti milliarder skal finansiere.

Udover det oplagte, at de af hensyn til fondslovgivningen skal holde sig inden for deres fundats, så tænker fonden også langsigtet. Meget langsigtet. Hvad skal den blive ved med at tjene penge på?

Det får de en unik mulighed for at investere i, samtidig med at staten stiller regulering til rådighed.

Det kastede lys på en vigtig pointe om den danske erhvervsstruktur: Vi skal være glade for, at nogle af de store vækstmotorer i den danske økonomi er drevet af fonde, der netop har det langsigtede lys og ikke kun interesserede i kortsigtede afkast og gevinster til nogle private investorer, hvor indholdet man tjener pengene på, er mindre interessant, bare afkastet er højt nok.

De erhvervsdrivende fonde bør ses som en væsentlig faktor i dansk økonomis langsigtede bæredygtighed, fordi de sikrer et sundt og samfundsmæssigt vigtigt forretningsgrundlag om ti, 20 og 30 år.

Hvem driver hemmelighedskræmmeriet?

Den anden indsigt handler om hemmelighedskræmmeriet i starten. Hvem var driver i det? Politikerne eller fondene? Mit kendskab til danske ministre og topembedsmænd tilsiger, at det ikke er der, appetitten på åbenhed og transparens er størst.

Hemmelighedskræmmeriet har været af hensyn til dem, fordi der er en notorisk ulyst til at give indblik i beslutningsgrundlaget i det politiske maskinrum.

Samtidig må vi huske, at et sundt demokrati kræver et stærkt civilsamfund, uafhængigt af skiftende politiske vinde.

Her udgør fondene en bærende søjle via deres udlodninger og finansiering af mange civilsamfundsorganisationer. Det er det, jeg er begyndt at kalde demokratisk risikospredning.

Med det mener jeg, at lige så centrale de klassiske politiske institutioner er for et demokrati, lige så vigtigt er det, at de ikke kan stå alene.

Ethvert liberalt demokrati er kun ét valg og et enkelt mandat fra en Trump, hvis ikke man ruster sig på forhånd. Bare se på konsekvenserne af det globale fravær af USAID i forhold til nødhjælps- og demokratiarbejde rundt om i verden.

Danske politikere har et godt øje til fondene. Ikke kun fordi man gerne vil have deres penge til at finansiere politiske projekter, men også fordi man har blik for skattefordelene.

Hvis der ikke er nok danske projekter, så er det jo efter en politisk logik ikke meningen, at de i videre omfang skal gå til at finansiere projekter uden for landets grænser. Det vil være skidt, for hvor er så incitamenterne til netop at tænke langsigtet og stabilt.

Fondene må give bud på deres rolle 

Da rapporten fra fondsudvalget om de almennyttige fonde kom, så vi straks den politiske automatreaktion: Mere lovgivning, herunder om åbenhed.

For en organisation som Transparency International, hvor åbenhed om kapitalstrømme er en kernemærkesag, skulle man synes, at det lå lige for at bakke op om.

Jeg har alligevel valgt at gå til debatten fra en anden vinkel. Hvorfor skal den slags altid komme som et politisk og statsligt krav, især når det fremføres af politikere, der i øvrigt helst gerne vil have deres interne forhold i partierne og beslutningsrummene for sig selv?

Der hersker en kultur, hvor man helst ikke vil fortælle så meget om sine donationer, medmindre de er en succes, og snorene skal klippes.

Jepser Olsen
Formand, Transparency International Danmark, ekstern lektor i offentlig ret, Københavns Universitet

Endnu vigtigere: Jeg vil gerne lægge et pres på fondene selv. De bør komme med et bud på, hvordan de ser deres demokratiske rolle og hvilke værdier, de selv gerne vil stå på og ikke bare afvente lovgiver og så inddæmme skadevirkningerne.

Det betyder ikke, at der ikke kan være behov for regler. Især ikke, når bestyrelserne er selvsupplerende, og man skal sikre, at de ledende kræfter ikke får urimeligt store vederlag, da der jo ikke naturgivent følger den samme askese, som man normalt udviser, når man forvalter skatteborgernes eller medlemmernes penge.

Der hersker også en kultur, hvor man helst ikke vil fortælle så meget om sine donationer, medmindre de er en succes, og snorene skal klippes.

Og hensynet til beslutningsprocesser vejer tungt, især når der er politiske aktører involveret. Jeg tror ikke, vi har set den sidste politiske kvadrille på store politiske projekter.

Alle steder hvor der er penge, er der også dårlige sager. Men det er netop det, man skal kunne rumme, når man agerer i et demokrati, hvor magten skal kunne stilles til ansvar. Også pengemagten.

Ud over principperne for god fondsledelse kan jeg godt komme på mange ting, man bør have i sit regelgrundlag og leve efter. Også når det er svært og i Altingets rubrikker.

Men jeg er mere nysgerrig på at få buddet den anden vej og så forholde mig til det. Det kunne jo vise sig, at fondene, når det kommer til stykket, er mere ambitiøse end politikerne på demokratiets vegne.

Det siger jeg vel vidende, at der er nogle, der skal lidt ud af deres komfortzone, og der skal ændres lidt i mindsettet. Men det er værd at teste af.