Danske revisorer: Fondene ville være bedst tjent med én lov og ét tilsyn

Fondsudvalget vil også give fondene større frihed. Lovudkastet vil give bedre muligheder for, at bestyrelser kan ændre vedtægter, fusionere eller opløse fonde, når det bedst fremmer fondens formål. Udvalget foreslår også at give bestyrelser lidt friere hænder til at forvalte fondens kapital. Denne fleksibilitet bakker vi også op om i FSR – danske revisorer.

I det hele taget mener vi, at udvalget har gjort det rigtig godt inden for de rammer, som de blev givet.

Nu opfordrer vi politikerne til at gribe muligheden for at tage endnu et par skridt i retning af klarhed, forenkling og fleksibilitet.

Helt overordnet mener vi, at både lovgivningen og tilsynet med ikke-erhvervsdrivende fonde bør ligne lovgivningen og tilsynet med erhvervsdrivende fonde mest muligt – undtagen hvor der er meget gode grunde til, at de ikke-erhvervsdrivende fonde skal have særregler.

Større fonde har også større økonomisk og samfundsmæssig betydning, og de har også ressourcerne til at efterleve større krav

Camilla Hesselby
Vicedirektør, FSR - Danske Revisorer

Unødige forskelle gør det mere kompliceret at være både fondsledelse, revisor og tilsynsførende myndighed, end det behøver at være.

Stil flest krav til de store fonde, færre til de små

Fondsudvalgets lovudkast regulerer både meget små og meget store ikke-erhvervsdrivende fonde.

Det er de samme regler, der gælder uanset fondens størrelse. Vi mener, at reglerne bør være mere proportionale.

Først og fremmest har større fonde også større økonomisk og samfundsmæssig betydning, og de har også ressourcerne til at efterleve større krav.

Derfor bør politikerne overveje, om store ikke-erhvervsdrivende fonde skal omfattes af de anbefalinger for god fondsledelse, som allerede gælder for erhvervsdrivende fonde.

På regnskabsområdet bør politikerne sikre større gennemsigtighed og informationsværdi i årsregnskaberne – særligt i de største fonde.

Et sådant proportionalitetskrav findes allerede i årsregnskabsloven, der netop er opbygget som en ”byggeklodsmodel”, der stiller større krav til store erhvervsdrivende fonde og store selskabers årsregnskaber.

Og på revisionsområdet bør man også overveje at stille yderligere krav. For eksempel at årsregnskabet skal revideres af en godkendt revisor, når en fond overskrider bestemte størrelsesgrænser, som det allerede er tilfældet for alle erhvervsdrivende fonde.

Kapitalmodel er forældet

Et flertal i Fondsudvalget vil fastholde de ikke-erhvervsdrivende fonde i en kapitalmodel, som efter vores opfattelse er forældet.

Det lyder teknisk, men det kan give fondene den meget konkrete ulempe, at de ikke kan anvende værdistigninger på fondens bundne aktiver til at realisere deres formål – om det så er at drive en kulturinstitution eller uddele penge til et særligt formål.

Med andre ord vil der være fonde, hvis formue vokser, men hvor de gamle kapitalregler forhindrer dem i at uddele pengene.

Vi mener i FSR – danske revisorer, at ikke-erhvervsdrivende fonde bør følge samme kapitalmodel som både erhvervsdrivende fonde og kapitalselskaber.

Det indebærer, at begreberne ”bundne aktiver” og ”disponible aktiver” udgår, og at størrelsen og sammensætningen af en fonds frie egenkapital er udgangspunktet for at foretage uddelinger.

Det vil give fondene endnu større fleksibilitet, end Fondsudvalget har foreslået.

Desuden arbejder mange bestyrelsesmedlemmer (og revisorer) på tværs af erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde. For dem vil det uden tvivl blive lettere at forstå reglerne, hvis alle fonde følger den samme kapitalmodel, som også kendes fra alle andre dele af erhvervslivet.

Regelsæt kan glide fra hinanden over tid

Fondsudvalget foreslår at stramme op på regnskabskravene – og det er tiltrængt.

I lovudkastet er der dog kun meget få konkrete krav, mens justitsministeren får en vidtgående bemyndigelse til at udforme reglerne.

Vi mener, at regnskabsreglerne for ikke-erhvervsdrivende bør kobles direkte til de kendte regler i årsregnskabsloven.

Det sker bedst ved, at justitsministeren refererer direkte til årsregnskabsloven og alene specificerer nødvendige afvigelser i en bekendtgørelse.

Direkte referencer vil sikre, at regnskabsreglerne for fonde i højere grad følger med den lovgivning, regnskabspraksis og myndighedsfortolkning, som er udbredt i resten af samfundet.

Hvis justitsministeren skriver regnskabsreglerne i en bekendtgørelse – selv hvis de er baseret på den nuværende årsregnskabslov, så er der risiko for, at de to regelsæt og myndighedernes fortolkninger vil glide fra hinanden over tid.

Én lov, ét tilsyn for alle

På længere sigt mener vi, at politikerne med fordel kunne harmonisere lovgivningen for fondene endnu mere.

Én fondslov bør kunne tage højde for de nødvendige forskelle på erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde, på samme måde som vi foreslår, at der kan være forskellige krav til store og små fonde.

Vi mener, at begge typer fonde vil være bedst tjent med én lov og ét tilsyn, der kan sikre en enstrenget fortolkning, tilsynspraksis og optimeret ressourceanvendelse hos både fonde, revisorer og myndigheder.