Bliv abonnent
Annonce
Om  
Søs Marie Serup Laybourn

Efter direktørexit: Søs Marie Serup vil trække sig fra Folkemødets bestyrelse

Søs Marie Serup trækker sig fra Folkemødets bestyrelse ved næste
generalforsamling.  
Søs Marie Serup trækker sig fra Folkemødets bestyrelse ved næste generalforsamling.  Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
23. august 2024 kl. 11.13

Stormen fortsætter med at blæse om Folkemødet på Bornholm.

En uge efter foreningen kunne meddele, at direktør Peter Christiansen trådte tilbage efter flere måneders kritik og intern uro, er det nu fungerende medformand og bestyrelsesmedlem Søs Marie Serup, der fortæller, at hun ikke agter at genopstille ved næste generalforsamling.

Det siger hun til Berlingske.

Hun ønsker imidlertid ikke at forklare årsagen til sin beslutning.

Læs også

Søs Marie Serup fortæller, at det er "tid til selvransagelse", og at foreningen derfor har igangsat en proces med eksterne konsulenter, der skal kigge foreningens struktur igennem.

Folkemødet har siden foråret fået kritik og oplevet intern uro i sekretariat og bestyrelse.

I juni – kort efter at årets folkemøde var afviklet – trådte bestyrelsesformand Vibe Klarup tilbage. Foruden hende og direktør Peter Christiansen har to souschefer, en næstformand og en pressechef også forladt deres poster og foreningen. 

 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026