Bliv abonnent
Annonce

Fonde støtter privat rådgivning til misbrugsfamilier

Foto: Amw Pressedienst/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
15. april 2026 kl. 05.00

Flere og flere søger rådgivning, hvis et medlem af familien har problemer med stofmisbrug eller alkohol. Det har man oplevet i organisationen Fri af Misbrug, som tilbyder gratis og anonym rådgivning til børnefamilier, hvor en af de voksne har problemer med alkohol eller stoffer.

Nu skal en fire-årig fondsbevilling give mulighed for at opbygge kapaciteten og skabe en bæredygtig organisation, så Fri af Misbrug kan fastholde og udvide indsatsen yderligere.

Læs også

Bevillingen på i alt 12 millioner kroner kommer fra Ole Kirks Fond og Liljeborgfonden. Begge fonde har i forvejen samarbejdet med Fri af Misbrug gennem flere år, blandt andet om opsporing og hjælp i forbindelse med graviditet, barsel og skjult misbrug i børnefamilier.

”Samarbejdet har givet organisationen mulighed for at udvikle nye metoder til opsporing og rådgivning samt styrke kvaliteten i arbejdet med udsatte familier,” skriver organisationens stifter og direktør Anne-Camilla Nielskov på Linkedin.

Hun kalder det nye bidrag for en helt særlig bevilling og ”et vigtigt skridt i arbejdet med at sikre langsigtet stabilitet og nå endnu flere familier med behov for hjælp.”

 

 

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026