Forsker: Vil en ny regering åbne bagdøren for familiefonde – eller stå fast på Højesterets linje?

El Dorado

I dag er det sådan, at langt de fleste danske erhvervsfonde og familiefonde lever op til lovgivningens krav, men sådan var det ikke altid.

Især har familiefondenes uddelinger været debatteret. Ifølge undersøgelser uddelte familiefonde med både almene formål og familieformål for eksempel ikke ret meget til almene formål inden 1985. Faktisk var der mange fonde, som slet ikke uddelte, og navnlig erhvervsfondene viste sig at have vanskeligt ved at uddele.

Påfaldende 63,4 procent af erhvervsfondene uddelte slet ikke, men ifølge fondsregisterets undersøgelse fra 1984 havde nogle af fondene dog gode grunde.

En lempelse må alt andet lige antages at primært tilgodese familier, der allerede er velstående.

Mark Ørberg
Forsker i fondsret ved CBS

Alt efter betragtningsmåde var der tale om et problem. Fra politisk side valgte man i 1984, at der fremover skulle ske en større grad af uddeling til fondenes uddelingsformål, blandt andet fordi skatteforvaltningskontrollen havde vist sig utilstrækkelig. 

Professor Lennart Lynge Andersen har kaldt det for ”El Dorado”.

Fondslovenes betydning for familiefonde

Uenighederne om graden af familiefondenes frihed førte til en sag ved Højesteret i 2019. Her bekræftede Højesteret fondslovenes udgangspunkt om, at en fond med flere formål skal uddele, så der er en rimelig balance mellem formålene.

I den konkrete sag var der tale om, at fonden havde uddelt én procent af midlerne til sit almene formål og 95 procent til familien, men dette var ifølge Højesteret ikke lovligt, fordi reglerne kræver rimelig balance mellem fondsformålene.

Derimod havde landsretten i den konkrete sag fundet, at det blot var tilstrækkeligt, at det almene formål ikke blev negligeret.  

Fondstilsyn, domstole og juridiske forfattere var nu enige om, at man skulle uddele til de formål, som står i vedtægten, medmindre vedtægten fastslår, at visse formål kan eller skal prioriteres på bekostning af andre.

Hvis fondens opretter således ikke har prioriteret formålene, formoder man efter fondslovene, at fondsbestyrelsen ikke blot kan se bort fra for eksempel et alment formål og kun uddele til familien. Dette kaldes undertiden reglen om ligestillede formål.

Nye forslag om lempelser

I juni 2025 afgav et udvalg nedsat af Justitsministeriet en betænkning om revision af fondsloven. Ifølge udvalget er der generelt behov for mere frihed til fondsbestyrelsen. Og i sager, hvor en fondsbestyrelse efter vedtægten er overladt et skøn, eller hvor vedtægten foreskriver, at bestyrelsen ”kan” uddele til flere formål, mente udvalget, at reglen om ligestillede formål ”bør lempes”. 

Tankegangen bag udvalgets forslag synes at være, at hvis der står for eksempel, at fondens ”formål er, alt efter fondsbestyrelsens nærmere beslutning, at støtte” almene formål, eller hvis der står ”kan støtte”, så har stifter bemyndiget bestyrelsen til at skønne over, hvilke formål man ønsker at støtte. Her bør der – sammenlignet med gældende ret – efter udvalgets opfattelse være et ”større råderum”, men der må dog ikke ske en ”egentlig negligering”.

Hvis vedtægten derimod ikke siger noget om for eksempel prioritering, bør den almindelige regel om ”rimelig balance” ifølge udvalget fastholdes.

Overfor lempelsesforslaget står altså Højesterets dom og den eksisterende fondslovgivning, som bygger på tanken om, at hvis stifter ønskede en specifik prioritering af uddelingsformålene, så havde stifter formodningsvis anført det i vedtægten. Og i dommen fra 2019 var der netop tale om en fondsvedtægt, som eksplicit fastslog, at fondens overskud ”kan efter bestyrelsens frie skøn” gå til familieformål og almene formål, så det forekommer nærliggende, at den foreslåede lempelse vedrører blandt andet et sådant tilfælde.

Erhvervsministeriets forslag om erhvervsfondsloven

Det politiske spørgsmål er nu, om en kommende regering vil følge fondsudvalgets forslag om at ændre fondslovgivningen og dermed rulle Højesterets dom tilbage som foreslået af udvalget.

Den første indikation på SVM-regeringens holdning fik vi 18. februar 2026, hvor Erhvervsministeriet fremsatte et lovforslag med bemærkninger, der ligger meget tæt op ad fondsudvalgets forslag fra 2025.

I et høringsnotat til forslaget har Erhvervsministeriet imidlertid udtrykkeligt har anført, at ministeriets lovforslag ikke har til hensigt at lempe reglen om ligestillede formål.  

Fra et politisk perspektiv har Erhvervsministeriets udmelding måske sammenhæng med, at man er bange for implikationerne ved at ændre i reglerne for ligestillede formål i erhvervsfonde og almindelige fonde.

Hvis man fulgte fondsudvalgets forslag, ville det nemlig – som jeg forstår det – indebære en større frihed til blandt andet fonde med både familieformål og almene formål.

Som det er beskrevet i medierne, er flertallet af medlemmerne i bestyrelserne i disse fonde nemlig typisk beslægtet med stifter og derfor ofte tilbøjelige til at uddele til familiemedlemmer fremfor almene formål. 

Min frygt er derfor, at jeg ikke helt kan udelukke risikoen for, at der i fremtiden vil være nogen, som vil udnytte de konkrete formuleringer i lovforslagets bemærkninger om ”negligering” til at lempe retstilstanden

Mark Ørberg
Forsker i fondsret ved CBS

Så hvis man fulgte fondsudvalgets forslag om lempelse, ville der antageligvis ske det, at der ville komme færre og mindre uddelinger til almene formål og flere og større uddelinger til familiemedlemmer efter fondsstiftere. Det er jo naturligvis et politisk spørgsmål, om man ønsker denne effekt.

Frit lejde for familiefondene  

Men hvordan skal man så forstå Erhvervsministeriets udmelding i høringsnotatet, hvor det afvises, at lovforslaget indebærer en lempelse?

Jeg er stadig i tvivl. Det skyldes, at formuleringerne i bemærkningerne til Erhvervsministeriets lovforslag i vidt omfang minder om landsrettens formuleringer i den dom, som Højesteret efterfølgende ændrede i 2019. Efter min opfattelse er der især en potentiel vigtig indholdsmæssig forskel mellem Højesterets krav om ”rimelig balance” mellem formål og på den anden side landsrettens kriterie om ”negligering” af formål, som lovforslaget ser ud til at adoptere.

Min frygt er derfor, at jeg ikke helt kan udelukke risikoen for, at der i fremtiden vil være nogen, som vil udnytte de konkrete formuleringer i lovforslagets bemærkninger om ”negligering” til at lempe retstilstanden, så familiefondene reelt i meget vidt omfang får frit lejde til at prioritere familieformål. Uanset hvad der i øvrigt måtte fremgå af et høringsnotat.  

Det er naturligvis klart, at Erhvervsministeriet i selve høringsnotatet oversendt til Folketinget har afvist, at der med forslaget tilsigtes en lempelse. Men for at være på den sikre side, vil jeg anbefale en kommende regering eksplicit at fremhæve, at der ikke er tilsigtet en lempelse. 

Hvis en kommende regering omvendt fremsætter et lovforslag med identiske lovbemærkninger, vil jeg anbefale Folketingets Erhvervsudvalg at overveje, om det ikke giver mening i en udvalgsbetænkning over lovforslaget at slå fast, at det ikke med lovforslaget er hensigten at ændre på de eksisterende regler om ligestillede formål, og at det er en forudsætning for lovforslagets vedtagelse, at der ikke sker en lempelse af Højesterets praksis for familiefonde.

Og da det nu efter det oplyste aldrig har været Erhvervsministeriets hensigt at gennemføre en lempelse og give familiefondene frihed til at prioritere familieformål, gør det vel heller ikke noget, at dette eksplicit genbekræftes under Folketingets udvalgsbehandling.

Så alt i alt er der altså både vanskelige juridiske og politiske overvejelser forbundet med ændring af fondsreglerne. Det bliver interessant at følge udviklingen under den kommende regering.