Signe Saabye Ottosen
Peter ChristiansenHer er Folkemødets nye direktør

Foreningen Folkemødet har ansat Signe Saabye Ottosen til at videreudvikle og stå i spidsen for Danmarks største demokratifestival.
Det skriver Foreningen Folkemødet i en pressemeddelelse.
"Folkemødet har en unik evne til at skabe en åben, inkluderende og demokratisk dialog, som jeg glæder mig enormt meget til at udvikle rammerne for," lyder det fra Signe Saabye Ottosen, Foreningen Folkemødets kommende direktør.
De sidste 13 år har Signe Saabye Ottosens karriere fundet sted på Campus Bornholm som ressourcechef og nyligt som konstitueret direktør.
Signe Saabye Ottosen tiltræder stillingen som ny direktør for Foreningen Folkemødet i januar 2025.
Turbulent periode
Annonceringen af en ny direktør kommer i kølvandet på en turbulent forårssæson for Foreningen Folkemødet.
To souschefer, næstformanden og pressechefen forlod alle foreningen, hvor nogen åbent begrundede deres exit med henvisning til tidligere direktør Peter Christiansens ledelsesstil.
Efter flere måneders tavshed tog Peter Christiansen for nylig ordet igen i et større interview med Altinget. Det kan du læse og lytte til her.
Kort efter at Folkemødet 2024 var rundet af, trak bestyrelsesformand Vibe Klarup også stikket.
I begyndelsen af august meddelte foreningen, at direktør Peter Christiansen trådte tilbage, og få uger efter bekendtgjorde det fremtrædende bestyrelsesmedlem og konstitueret medformand Søs Marie Serup, at hun ikke vil genopstille ved næste generalforsamling.
Folkemødet 2025 løber af stablen 12.-14. juni.
Indsigt
Marie Hansen62 årI dag
Direktør for Folketingets Administration
Eske Willerslev55 år5. juni
Direktør, Lundbeck Fondens GeoGenetics Centre, DNA-forsker og professor, University of Cambridge, medlem, Eventyrenes klub, The National Academy of Sciences USA
Lisbeth Knudsen73 år7. juni
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
Charlotte Munch spørger Lars Løkke RasmussenHvor mange penge sender Danmark til ngo'er, som bruger hawala-systemet?Besvaret
















