ArbejdsmarkedMed Helsefonden på arbejde: Vi tager stilling til omtrent 75 ansøgninger på hvert møde
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Er det et projekt for Helsefonden? Kommer det bredt nok ud? Har projektet nyhedsværdi? Det er nogle af de spørgsmål, som vi i Helsefondens bestyrelse stiller os selv og hinanden, når vi mødes til de fire årlige bestyrelsesmøder.
På hvert møde behandler vi i omegnen af 75 ansøgninger. Til trods for, at bevillingerne er screenet af kompetente fagfolk, inden de når til vores bord, gør vi en dyd ud af at drøfte de indstillede bevillinger og sikre, at de for størstepartens vedkommende ligger i det, vi kalder krydsfeltet mellem social og sundhed. Det udfordrer os, men holder os samtidig skarpe på vores ophav og vores fundats.
Helsefondens formål er overordnet set at støtte projekter inden for social- og sundhedsområdet. I en bred fortolkning betyder det, at rigtig mange projekter kan komme i betragtning til en bevilling hos os. Med en årlig uddeling på omkring 36 millioner kroner fordelt på tre uddelingsområder er det derfor et taktisk valg, når vi lægger vægt på, at et projekt befinder sig i krydsfeltet mellem social- og sundhed.
Med den tilgang ligger vi os som fond i en snitflade, der ikke bliver belyst af så mange andre fonde. Dermed mener vi, at vores penge bliver brugt på bedste vis.
Mere fokus på civilsamfundet
Men med ethvert valg følger et fravalg. I dette tilfælde betyder det, at vi i mindre grad end tidligere giver penge til klassisk klinisk forskning, som eksempelvis et ph.d.-projekt, der undersøger en ny behandlingsmetode på en hospitalsafdeling, mens vi har skruet op for bevillingerne til civilsamfundsorganisationer.
For eksempel har vi bevilget til to projekter, der vedrører sundhedstjek til psykisk sårbare beboere på bosteder. Uligheden er til at tage og føle på, når mennesker i denne gruppe i gennemsnit dør 15 år tidligere end deres "raske" medborgere.
Problemstillingen gav derfor også anledning til, at der i overenskomstforhandlingerne 2022 blev indført sundhedstjek til personer over 18 år, der bor på botilbud.
Her rammer vi så en anden af fondens udfordringer – nemlig hvordan vi som fond kan være komplementære i forhold til den aktuelle samfundsudvikling.
Bestyrelsen er politisk udpeget, med syv medlemmer der udpeges af Folketinget, KL, Danske regioner samt henholdsvist sundheds- og socialministeren. Netop den konstruktion giver os en legitimitet, men også et ansvar i forhold til hvilke projekter, vi vælger at støtte.
For eksempel vil vi være mere tilbøjelige til at støtte projekter, der bygger bro til det eksisterende sundhedsvæsen fremfor projekter, der understøtter afgrænsede sundhedsindsatser.
Fondens formål skal passe til nutiden
Når vi stiller os selv de førnævnte spørgsmål, får vi sjældent et entydigt svar, men snarere en drøftelse, der hele tiden holder os skarpe på, hvorfor vi er sat i verden, men også hvordan vi tolker vores formål og tilpasser det til nutidens samfund.
Helsefonden blev oprettet i 1973, da man nedlagde de private sygekasser der fandtes i alle kommuner og i stedet fik den offentlige sygesikring.
Vores projekter skal komme mennesker, der er havnet i en sårbar situation, til gavn.
Thomas Andresen
Formand, Helsefonden
Det var en politisk beslutning, at pengene – dengang 370 millioner kroner blev – lagt i en fond, der i tråd med Sygekassernes virke, ydede hjælp til selvhjælp.
Den tanke gennemstrømmer også fondens arbejde i dag.
Vores projekter skal komme mennesker, der er havnet i en sårbar situation, til gavn, og projektet skal have både et sundheds- og et socialt perspektiv.
Vores opgave som bestyrelse er derfor hele tiden med respekt for vores ophav og fundats at være en aktiv spiller inden for vores felt og lægge en retning, der tager afsæt i en 50 år gammel fundats, men som giver størst mulig værdi i en tid, der er en helt anden, end dengang det hele begyndte.
Med fondene på arbejde
De danske fonde uddeler hvert år tusindvis af bevillinger. Men hvordan ser arbejdet i en fond ud?
I serien tager Altinget Fonde læserne med ind i fondenes maskinrum og beder dem svare på:
- Fortæl kort om bestyrelsens måde at arbejde på – hvor ofte mødes i og under hvilke former?
- Kan I nævne en konkret udfordring, I har brugt tid på at diskutere og løse?
- Hvad var det nye eller udfordrende i situationen?
- Hvordan kom I videre?
- Hvad er jeres læring, som I vil dele med andre fonde?
Om Altingets debatserier
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne. Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.
Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at skrive til Sophie Bavnhøj.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Navnenyt
Nyeste job
'/%3e%3cdefs%3e%3clinearGradient%20id='paint0_linear_26833_4940'%20x1='11.5'%20y1='10.5'%20x2='11.5'%20y2='11.5'%20gradientUnits='userSpaceOnUse'%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%232C2CA4'/%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%23E60103'/%3e%3c/linearGradient%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Politisk kalender
Nyhedsoverblik
Fonde vil gøre velfærdssamfundet til en god investering
Fonde støtter privat rådgivning til misbrugsfamilier
Tidligere departementschef: Samfundskontrakten er brudt, når man ikke må være kritisk over for flere skatter
Friluftsrådet til den kommende regering: Prioritér befolkningens naturglæde og gør naturen til en folkesag
Debatten om mistrivsel i skolerne overser en oplagt kur: Foreningslivets frirum
Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur
Videnskabernes Selskab: Derfor har Folketinget brug for uafhængig videnskabelig rådgivning
