Bliv abonnent
Annonce
Debat

Med Merkur Fonden på arbejde: Fonde i andre lande fik os på sporet af en helt ny satsning

Da Merkur Fonden skulle udvikle et nyt fondskoncept, stødte vi både på begejstring, kritik og overbevisninger om, at vores projekt ikke kunne lade sig gøre i Danmark. Alle tre viste sig at være værdifulde, skriver Anke Stubsgaard.
Da Merkur Fonden skulle udvikle et nyt fondskoncept, stødte vi både på begejstring, kritik og overbevisninger om, at vores projekt ikke kunne lade sig gøre i Danmark. Alle tre viste sig at være værdifulde, skriver Anke Stubsgaard.Foto: Preben Stentoft
26. maj 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Merkur Fonden formidler penge fra dem, som har mere, end de selv har brug for, til dem, som har idéer til gode projekter, men mangler finansieringen. Fonden fungerer som en almennyttig og stærkt værdibaseret fond, hvis eneste formål er at formidle pengegaver.

Som i så mange andre sammenhænge, kan vi også i fondsverdenen lære meget af hinanden. Derfor løftede vi blikket og kiggede ud i verden for at finde svaret på vores spørgsmål: Hvordan skaber vi et konkret tilbud til dem, der ønsker at stifte en fond, men ikke vil vente så lang tid som det tager at etablere en fond og gerne vil undgå bøvlet med en fond?

I Merkur Fondens bestyrelse inviterer vi ofte andre fonde ind for at fortælle om deres arbejde, og det var også til et af disse møder, at vi første gang blev introduceret til den såkaldte paraplyfond.

Den schweiziske bank Stiftung FGB fortalte om den særlige fond, som tillader alle en let adgang til at stifte en "fondslignende pose penge".

Læs også

Giveren donerer en pengegave til paraplyfonden og definerer et formål, som han eller hun ønsker, at pengene skal bruges til – selvfølgelig inden for rammerne af fondens formål og vedtægter. Herefter overtager fonden så alt det administrative og juridiske arbejde.

Vi fandt frem til, at lignende strukturer også findes i blandt andet i Tyskland og England. Det lød spændende, og det fandtes endnu ikke i Danmark. "So ein ding" tænkte vi i bestyrelsen og gik straks i gang med at researche.

Kritik skærper præcision

Det har i den proces været helt afgørende at få input til, hvordan konceptet kunne se ud på dansk jord og inden for rammerne af vores værdibaserede, velgørende fond.

Derfor involverede vi danske fondsforskere, institutioner og advokater, alt imens vi udviklede konceptet. Hver gang vi holdt møde med én, fik vi nye forslag til hvem, vi også kunne gå i dialog med.

Selv mens vi venter på udspil fra Fondsudvalget, kan de danske fonde udvikle sig.

Anke Stubsgaard
Forperson, Merkur Fonden

Så vi startede egentlig fra en ende af og lod konceptet folde sig ud via engagerede fagfolk med hver deres vinkler på sagen.

Vi stødte både på begejstring, kritik og overbevisninger om, at det ikke kunne lade sig gøre i Danmark.

Alle tre aspekter er værdifulde, fordi begejstringen skaber motivation, og kritikken skærper præcisionen i, hvad vi vil.

Sagen skulle stå sin helt store prøve i vores myndighed, Civilstyrelsen. Vi indsendte vores beskrivelse af konceptet og ventede spændt på deres svar. Heldigvis vendte Civilstyrelsen tilbage med en positiv besked: Det nye koncept var inden for Merkur Fondens vedtægter og eksisterende tilladelser.

Svaret på vores indledende spørgsmål blev en ny type pulje, som gør det nemt for private filantroper at støtte projekter, der skaber livskvalitet og forbedringer i samfundet.

Ventetid kan bruges produktivt

Med den personlige pulje kan alle, der synes, det er for tidskrævende, for bøvlet og for dyrt at oprette og drive en fond, støtte særlige temaer og projekter med en lidt større sum over en periode.

Stifteren af den personlige pulje kan holdes anonym eller offentliggøres efter eget ønske og har mulighed for at få indflydelse på prioriteringen af ansøgningerne.

Vi har fået al logistik på plads og oprettet de første personlige puljer: En som støtter bæredygtige livsformer, og en som støtter demokrati og fællesskab. Søgningen til puljerne er meget tilfredsstillende, både hvad angår antallet og kvaliteten af ansøgningerne.

Læs også

Tilbuddet kan også anvendes af eksisterende fonde, hvor midlerne til uddeling begynder at blive for små. Fonden konverteres i så fald til en pulje i Merkur Fonden, som derefter varetager al administration. Den oprindelige fond kan stadig have indflydelse på formål og uddelinger, hvis det ønskes.

Processen har lært os, at selv mens vi venter på udspil fra Fondsudvalget, kan de danske fonde udvikle sig. Det kræver lige dele vedholdenhed, tålmodighed og kreativitet at integrere noget nyt i et veletableret system.

Debatserie

Med fondene på arbejde 

De danske fonde uddeler hvert år tusindvis af bevillinger. I denne serie tager fondene selv Altingets læsere med ind i deres maskinrum og giver et indblik i hverdagen.

Mens beder vi dem svare på:

  • Fortæl kort om bestyrelsens måde at arbejde på – hvor ofte mødes i og under hvilke former?
  • Kan I nævne en konkret udfordring, I har brugt tid på at diskutere og løse?
  • Hvad var det nye eller udfordrende i situationen?
  • Hvordan kom I videre?
  • Hvad er jeres læring, som I vil dele med andre fonde? 

Om Altingets debatserier  

Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne. Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at skrive til Sophie Bavnhøj.
Vis mindre
 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026