Regeringen udsulter den folkelige forskningsdebat

Politisk har man valgt at neddrosle investeringerne i en offentlig debat, men satser i stedet på forskningsmarkedsføring. Det har ført til, at danskerne i dag i stigende grad behandler forskning og ny teknologi, som man f.eks. gør i Japan, hvor forskning og teknologisk udvikling bare er noget, vi skal være gode til, uden at sætte de nødvendige spørgsmålstegn.

Lars Klüver
Sekretariatschef, Teknologirådet

En ensidig fokus på forskningsformidling og økonomisk udsultning af Teknologirådet er ved at begrave en 20-årig dansk styrkeposition for borgerinddragelse og folkelige oplysningskultur omkring forskning og teknologisk udvikling. Det siger to forskere, der beskæftiger sig med samspillet mellem videnskab og samfund, til Altinget | Forskning & Innovation.

"I over 20 år har vi haft tradition for borgerinddragelse i forsknings- og teknologidiskussionen takket være blandt andet Teknologirådet og Etisk Råd, og faktisk er Danmark et forbillede på det her område. Derfor bliver man i udlandet vildt overrasket over at høre, at vi i øjeblikket nedprioriterer området," siger Maja Horst, lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS.

"Vi satte jo resten af Europa i gang med dialogbaseret forskningskommunikation blandt andet takket være Teknologirådets indsats. Men den indsats er vi ved at sætte over styr, og det er et stort demokratisk problem," siger Niels Mejlgaard, lektor på Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet.

For meget markedsføring
De to forskere peger blandt andet på regeringens økonomiske udsultning af Teknologirådet som en af årsagerne. Teknologirådet og dets forgænger Teknologinævnet har siden midten af 1980'erne været en central aktør i forankringen af den folkelige forsknings- og teknologidebat.