Eva Kjer vil støtte udvikling i miljøteknologi

Flere har faktisk peget på, at potentialet for miljøteknologisektoren er endnu større end for vindmølleindustrien.
Eva Kjer Hansen (V)
Fødevareminister
"Teknologier til fremme af en dynamisk og bæredygtig husdyrproduktion" er navnet på et nyt tema, der nu udbydes under Fødevareministeriets innovationslov.
Det skriver fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i en pressemeddelelse.
Temaet er et led i ministerens flerårsplan for bæredygtig og miljørigtig husdyrproduktion, og der er i alt afsat 10 mio. kr. til at fremme nye miljøteknologiske løsninger som eksempelvis nye fodringsteknologier.
De nye løsninger kan blandt andet være med til at sikre, at næringsstofferne i foderet bliver udnyttet bedre, samt at metangasudslip mindskes.
Ministeriet satser også på teknologier, der kan mindske ammoniakfordampningen og rense luften i staldene, og ministeriet støtter nu også udviklingen af internationalt anerkendte standarder og verifikationsprocedurer.
Ministeren: Stort udviklings- og eksportpotentiale
"Vi skal bruge midlerne i innovationsloven offensivt, så vores fødevarepolitik fremmer regeringens mål om et konkurrencedygtigt og bæredygtigt dansk landbrug på en og samme gang," siger Eva Kjer Hansen (V) og fortsætter:
"Loven giver en håndsrækning til at udvikle nye teknologier, der kan hjælpe landbruget med at opfylde skrappe miljøkrav og effektivisere produktionen.
Samtidig understøtter vi udviklingen af miljøteknologisektoren, hvor der er et meget stort udviklings- og eksportpotentiale - flere har faktisk peget på, at potentialet for miljøteknologisektoren er endnu større end for vindmølleindustrien."
Ansøgningsfristen for ansøgninger under temaet er 15. maj 2008.
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling

























