Stor donation skal sikre forskning i verdensklasse
Det Obelske Familiefond:
Det Obelske Familiefond er et erhvervsdrivende fond, der er eneaktionær i C.W. Obel A/S.
Fondets formål er bl.a. at støtte almen nyttige formål bredt. Bestyrelsen har traditionelt valgt at fokusere på aktiviteter i Nordjylland, men er i øjeblikket i færd med at udvikle en ny strategi, således at det nordjyske fokus fastholdes, men suppleres med indsats-områder over hele landet.
Det Obelske Familiefond har ydet 33 millioner kroner til AAU til rekruttering af fem eliteforskere. Donationen fra Det Obelske Familiefond bliver modsvaret af universitetet, og derved er puljen til de fem "Obel-professorer" på 66 millioner kroner hen over en femårig periode.
Prioriteret områder
AAU vil handle hurtigt, således at de fem professorer kan ansættes allerede i 2010/2011. De fem eliteforskere skal dække fem prioriteret områder: Sundhedsvidenskab, Effektelektronik, Industriel Dynamik, Art and Technology og Musikvidenskab.
"Det er vores erfaring, at unikke professorer gør en stor forskel. De kan være med til at skabe et universitetsmiljø, hvor innovation og forskning på højeste niveau går hånd i hånd. Det vil kunne resultere i nye arbejdspladser samt i branding af AAU, Aalborg by, Region Nord og Danmark," fortæller AAU-rektor Finn Kjærsdam.
Grunden til valget af Sundhedsvidenskab, Effektelektronik og Industriel Dynamik er, at de er udpeget som strategiske satsnings-områder for universitetet.
Forskere skal styrke strategi
Art and Technology og Musikvidenskab skal styrke AAU's strategi om en aktiv indsats i det omgivende samfund. Universitet har også en plan om at samle de kunstneriske og kreative uddannelser på en campus tilknyttet Utzon Center, Nordkraft og Musikkens Hus. De to nye forskere vil styrke udviklingen på dette område ifølge AAU's strategi.
"Jeg er dybt taknemmelig for den store donation, som Det Obelske Familiefond endnu en gang har givet os. Det er ikke mindst et kæmpeløft for vores bestræbelser på at udvikle vort nye sundhedsvidenskabelige hovedområde," slutter Finn Kjærsdam.
Indsigt
Julio E. Celis85 årI dag
Professor, rådgiver, det videnskabspolitiske udvalg under European Academy of Cancer Sciences
Torben Kylling Petersen51 årI dag
Fhv. adm. direktør, Destination Vesterhavet
Anne Merrild51 årI dag
Professor og institutleder, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling






















