6 mio. højteknologisk molekylær sygdomsforskning i dansk-tysk samarbejde
2. juni 2010 kl. 09.32
Fondstildelingen skal bruges til at få de to forskningsenheders højteknologisk platforme til sygdomsforskning til at arbejde sammen. Den tyske forskningsenhed i Kiel har en af de mest moderne tyske platforme til systematisk identifikation af genetiske forandringer. Den danske robot-platform muliggør analyse af funktionerne af sygdomsgener i levende celler og søgning af nye lægemidler. Dette gøres ved såkaldt ”high-throughput-metoder”, det vil sige ekstremt mange forsøg over kort tid, der kun kan gennemføres ved hjælp af robot-teknologi.
Projektet kan løfte den molekylære sygdomsforskning, der i første omgang retter sig mod kræftbehandling, til et nyt udviklingstrin, og forskningen skal udmunde i en mere individualiseret sygdomsbekæmpelse, end den man ser i dag.
Jan Mollenhauer blev udnævnt til professor ved Syddansk Universitet, Institut for Molekylær Medicin ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet for to år siden efter at have været ansat ved universitet i Heidelberg.
Artiklen var skrevet af
- CBS-forskere: Det er på tide, vi gentænker samarbejdet med afrikanske universiteter
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger
- Det er problematisk, når politikere skaber indtryk af, at forskningen viser noget andet, end den faktisk gør






















