AE: Grøn forskning kræver flere forskere – og flere faglærte

Hovedparten af de kommende års ekstra forskningsbudget bør målrettes det grønne område, men flere midler til forskning kan ikke stå alene. Hvis vi skal løfte udviklingen af grønne teknologier, må vi samtidigt uddanne den fornødne arbejdskraft, skriver Jon Nielsen.

I de tidlige faser af teknologiudvikling er der især brug for forskere, mens der i de senere faser er brug for flere forskellige typer af arbejdskraft, siger Jon Nielsen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Foto: Pressefoto

Jon Nielsen

Chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den grønne omstilling kræver, at vi udvikler nye grønne teknologier.

Temadebat

I Danmark bryster vi os af at være et videnssamfund. Det betyder blandt andet, at de videregående uddannelser og højtudviklet viden spiller en afgørende rolle i økonomien.

Siden 2006 har skiftende regeringer haft en ambition om, at det offentlige skal investere én procent af BNP i forskning og udvikling. Samtidig ser vi private midler spille en stadig større rolle i dansk forskning.

Vi stiller dette spørgsmål: Skal den danske stat øge sin økonomiske støtte til forskningen?

Her er deltagerne:

Heine Andersen, professor emeritus, Københavns Universitet, Sociologisk Institut
Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv
Ulla Tørnæs, forskningsordfører, Venstre
Anders Hoff, politisk chef for forskning og innovation, Lægemiddelindustriforeningen
Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet, Danske Universiteter
Bjørn Brandenborg, forskningsordfører, Socialdemokratiet
Jon Nielsen, senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Maria Theresa Norn og Jeppe Wohlert, analysechef og programleder, Tænketanken DEA
Otto Brøns-Petersen, analysechef, Cepos
Forskningsalliancen (IDA, Dansk Metal, Dansk Industri og Akademiet for de Tekniske Videnskaber)
Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
Stinus Lindgreen, forskningsordfører, Radikale Venstre
Caroline Adolphsen, formand, Djøfs udvalg for undervisning og forskning

Hvis vi kan udvikle nogle af de teknologier, som en CO2-neutral økonomi kommer til at bygge på, kan det fremskynde den grønne omstilling ikke kun i Danmark, men også globalt.

Samtidig kan det give økonomiske gevinster for danske lønmodtagere og virksomheder.

Danmark halter efter
Det kræver et miks af politikker. Dels skal vi give virksomheder og forskningsinstitutioner flere ressourcer til at lave innovation for. Dels skal vi fremme efterspørgslen efter grønne teknologier, for eksempel via ensartede CO2-afgifter, infrastruktur og offentlige data.

Den offentligt finansierede forskning er det centrale politikværktøj til at øge ressourcerne til innovation i Danmark.

Når vi sammenligner med andre lande, må vi overordnet sige, at Danmark bruger mange ressourcer på innovation – ikke mindst offentlige forskningsmidler.

Den offentlige forskning i Danmark ligger da også i toppen internationalt, både målt på kvantitet og kvalitet. Samtidig er offentlige forskningsbevillinger ét af de mest effektive politikredskaber til at øge innovationen.

Men lige præcis på det grønne område, er der faktisk tegn på, at Danmark halter efter andre OECD-lande. På samme vis ligger vi langt nede i feltet, når vi ser på, hvor meget det offentlige støtter forskning i virksomhederne.

Arbejdet med grønne teknologier vil ikke mindst trække på faglært arbejdskraft og på tekniske fag og kompetencer. Problemet er, at Danmark i forvejen kommer til at mangle faglærte i de kommende år
Jon Nielsen
Senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Derfor er det vigtigt at sætte mere ind her.

Konkret bør man målrette hovedparten af de kommende års ekstra forskningsbudget til det grønne område.

Giver ikke nødvendigvis bedre teknologier
Flere midler til grøn forskning kan ikke stå alene. Hvis de ekstra midler faktisk skal løfte udviklingen af grønne teknologier, kræver det nemlig, at vi samtidig uddanner den fornødne arbejdskraft.

På områder med mangel på forskere og produktiv arbejdskraft, giver ekstra midler til innovation nemlig ikke bedre teknologier, men bare højere lønninger for de typer af arbejdskraft, der udgør en flaskehals.

Det kræver både, at vi uddanner flere forskere, og at vi uddanner mere inden for de faggrupper, der skal arbejde med de nye grønne teknologier.

Udviklingen af ny teknologi falder i flere faser – en tidlig udviklingsfase, en demonstrationsfase, en kommercialiseringsfase og en produktionsfase, hvor der samtidig sker en læring og videreudvikling af produktet.

I de tidlige faser er der især brug for forskere, mens der i de senere faser er brug for flere forskellige typer af arbejdskraft.

Arbejdet med grønne teknologier vil ikke mindst trække på faglært arbejdskraft og på tekniske fag og kompetencer. Problemet er, at Danmark i forvejen kommer til at mangle faglærte i de kommende år ifølge vores fremskrivninger.

Hvis vi skal give ekstra midler til grøn forskning – og det skal vi – så skal det derfor ske i takt med, at vi uddanner flere. Både forskere, teknikere og faglærte.

Læs også