Akademikerne: Brug ny karakterskala til opgør med usund præstationskultur

Af Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne

Karakterer spiller en afgørende rolle for, hvilken uddannelse unge har adgang til, og hvordan de næste år af deres liv kommer til at forme sig. Og uanset om man har uddannet sig til tømrer, jordemoder eller jurist, bliver sidste punktum for uddannelsesforløbet sat med en karakter.

Det er måske derfor heller ikke så underligt, at rigtig mange unge oplever, at karakterer fylder voldsomt i deres liv – og med mistrivsel til følge.

Ny karakterskala kan ikke alene løse problemer
Det er godt, at uddannelsesministeren og undervisningsministeren har lagt op til en ændring af den nuværende karakterskala, selv om jeg nu ikke tror, at en ny karakterskala alene kan løse alle problemerne med mistrivsel.

Men med den nedsatte ekspertgruppes arbejde om ny karakterskala, har vi nu fået en kærkommen anledning til, hvordan vi kommer en uhensigtsmæssig nulfejlskultur og usund præstationskultur til livs i uddannelsessystemet. Det handler ikke kun om karakterskalaens udformning, men også om, hvordan karakterskalaen anvendes.

Den akademiske fagbevægelse, der organiserer underviserne fra gymnasieskolerne og de videregående uddannelser, er desværre ikke inviteret med i ekspertgruppens arbejde.

Fokus bør være, om der gives for mange karakterer og for lidt informativ feedback? Om den rette balance er fundet på de forskellige uddannelser og niveauer i uddannelsessystemet?

Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Det har vi fra Akademikerne forsøgt at råde bod på ved at tappe ind i den enorme erfaringsbase med karaktergivning og bedømmelse, der eksisterer blandt undervisere og censorer på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, og ud fra den viden, formuleret fem hensyn som en god karakterskala skal kunne opfylde.

Et bidrag som vi har indsendt til ekspertgruppen.

Karakterer bør bruges med omtanke
Et centralt budskab er, at karakterer bør bruges med omtanke. Fokus bør være, om der gives for mange karakterer og for lidt informativ feedback? Om den rette balance er fundet på de forskellige uddannelser og niveauer i uddannelsessystemet?

På visse gymnasier er der gode erfaringer med karakterfri første år, der giver de unge plads og ro til at lære at lære, uden at skulle præstere inden for karaktersystemets logik.

Tilsvarende befinder nye studerende på de videregående uddannelser sig i en transformation fra elev med lektier til studerende med ansvar for sin læring. Her kunne skriftlig feedback med bestået/ikke-bestået være del af en god on-boarding strategi.

7-trinsskalaen fokuserer på mangler
Heller ikke ud fra pædagogiske hensyn er det tilstrækkeligt med en justering af 7-trinsskalaen. For et af problemerne er, at 7-trinsskalaen belønner den fejlfrie præstation, mens kreativitet og selvstændighed ikke belønnes. 

De unge afkoder hurtigt, hvad der giver en god karakter og de lærer derfor at undgå risikoen for at begå fejl. Perspektiverne ved en sådan nulfejlskultur er ganske vidtrækkende, ikke mindst fordi det at turde begå fejl, er en del af en god læringsproces.