Vive-forsker: Er de mange krav til karakterskalaen umulige at opfylde?

DEBAT: Karakterskalaen skal kunne oversættes internationalt, et gennemsnit skal kunne beregnes og der er for store spring. Men måske er opfyldelse af de mange krav ikke muligt, skriver Tine Louise Mundbjerg Eriksen.

Af Tine Louise Mundbjerg Eriksen
Forsker, Vive

7-trinsskalaen har været genstand for meget kritik. I min optik er udfordringen, at den skal kunne det hele.

Den skal anvendes ens og være ens på tværs af hele uddannelsessystemet, og samtidig skal den være internationalt sammenlignelig.

På mange måder er det en umulig mission, og spørgsmålet er, om det er muligt at opfylde alle de krav samtidigt.

Krav til 7-trinsskalaen
7-trinsskalen er en absolut skala. Det betyder, at karakterer skal gives efter de faglige mål, som er sat på forhånd, og ikke i forhold til for eksempel hvordan klassekammerater klarer sig.

Det betyder, at præstationer skal bedømmes på samme måde på tværs af alle uddannelsesinstitutioner, det vil sige for eksempel både i folkeskoler og på universiteter og på tværs af alle forskellige fag, studieretninger, etc.

Desuden er forventningen, at karaktererne samlet vil følge en normalfordeling på nationalt plan og på tværs af år.

Samtidig skal 7-trinsskalaen være en international skala, der skal kunne oversættes til den internationale ECTS-skala. Her er de beståede karakterer A-E. Derfor reducerede man antallet af beståede karakterer fra syv i den gamle 13-skala til de nuværende fem.

Det skal endvidere være muligt at beregne et gennemsnit. Derfor bibeholdt man en numerisk skala frem for at bruge bogstaverne fra A-E. Resultatet er, at vi nu har en skala, hvor afstanden mellem de forskellige karakterer varierer, og springene er store.

10 procent af eleverne skal have karakteren 12
Forventningen er, at de beståede karakterer skal være normalfordelt. Det betyder, at cirka 10 procent skal have karakteren 2, 25 procent skal have 4, 30 procent skal have 7, 25 procent skal have 10, og 10 procent skal have 12.

Hvis der bliver givet ”for mange” 2-taller, skal fagenes mål gøres nemmere at nå – hvis der bliver givet ”for mange” 12-taller, skal fagets gøres sværere.

VIVE har sammen med EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, evalueret 7-trinsskalaen. Den evaluering viser blandt andet, at der bliver givet en overvægt at 12-taller på de videregående uddannelser.

Resultaterne sætter spørgsmålstegn ved, om det giver mening at kræve, at karaktererne er fordelt på samme måde på tværs af eksamener og i hele uddannelsessystemet.

Der sker en selektion op igennem uddannelsessystemet. Studerende vælger uddannelser, som de interesserer sig for og er gode til. Det kan være årsag til, at ”for mange” får 12, også selvom man justerer fagets læringsmål.

Særligt ved de afsluttende prøver, som for eksempel specialer, gives der ”for mange” 12-taller. Det er situationer, hvor den studerende selv har valgt et emne, som han eller hun interesserer sig for, og er blevet vejledt gennem hele forløbet. Det betyder, at mange eksamener ender med et godt resultat.

Også ved mundtlige eksamener bliver der givet mange 12-taller. I en mundtlig eksamen kan det være svært for eksaminator og censor at nå at stille spørgsmål til alle dele af pensum, hvorfor den studerende på sin vis har nemmere ved at demonstrere de højere læringsmål.

I en skriftlig eksamen er der omvendt større mulighed for at afprøve den studerendes viden omkring flere aspekter af pensum. Derfor er der forskellige forudsætninger for at give karakterer ved de to former for eksamener, og det kan resultere i, at der gives flere høje karakterer ved mundtlige eksamener.

Udenadslære eller projektopgaver
EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, har undersøgt erfaringerne med 7-trinsskalaen. Internationale medarbejdere vurderer, at 7-trinsskalaen har gjort det nemmere at oversætte danske karakterer til europæiske uddannelsesinstitutioner.

Men i for eksempel USA har man en væsentlig anden opfattelse af karakteren C end i Europa. Derfor kan den egentlige gevinst af den direkte oversættelse af skalaen diskuteres.

Der er ofte stor forskel på, hvordan man giver karakterer i forskellige lande, og det faglige indhold, der ligger til grund for karakteren, er ofte også meget forskelligt.

Spørgsmålet er, i hvor høj grad det giver mening at oversætte karakterer. Læringsmålene og eksamensformer er ofte så forskellige på tværs af lande, at en direkte oversættelse sjældent giver mening. 

I udlandet anvendes for eksempel sjældent mundtlige eksamener. Omvendt bruges sjældent multiple choice og udenadslære i Danmark. I stedet skrives der stile, laves projektopgaver og løses cases, hvor der lægges vægt på at kunne løse problemstillinger, analysere og diskutere.

Spring har praktisk og psykologisk betydning
Der er samme ”afstand” mellem et A og et B og et B og et C, men der er stor forskel på, om man går fra et 12-tal til et 10-tal eller fra et 10-tal til et 7-tal. Selvom der, ideelt set, ligger de samme faglige krav bag, kan afstanden have både stor praktisk og stor psykologisk betydning.

Vi ved fra forskning, at en karakter kan virke både motiverende og demotiverende. En dårlig karakter kan motivere studerende til at læse mere, hvis han eller hun selv vurderer, at det kan nytte.

Men hvis den studerende ikke kan gennemskue, hvad der skal til for at klare sig bedre, eller ser det som en umulig opgave, kan en dårlig karakter virke demotiverende.

De store numeriske spring gør det alt andet lige mindre sandsynligt, at en øget indsats afspejler sig i en bedre karakter.

Samtidig kan karakteren have stor betydning for den studerendes fremtid. På eksamensbeviset står der hverken et lille 10-tal eller et stort 7-tal, og den numeriske afstand gør, at det kan have stor betydning for gennemsnittet.

Tid til revision
7-trinsskalaen skal nå alle disse mål. Skalaen skal bruges på samme måde i hele uddannelsessystemet og karaktererne skal være normalfordelt. Og samtidig skal vi let kunne oversætte karaktererne til en international skala.

Spørgsmålet er, om det overhovedet er muligt at opfylde alle målene samtidigt?

Det er selvfølgelig ikke omkostningsfrit at ændre på karakterskalaen, idet det tager tid for undervisere, studerende og arbejdsgivere at vænne sig til en ny skala.

Alligevel mener jeg, at der er god grund til at tage 7-trinsskalaen op til revision.

Forrige artikel Tidl. EU-kommissærer: Det er skrækkeligt, at EU's regeringschefer vil skære i forskningen Tidl. EU-kommissærer: Det er skrækkeligt, at EU's regeringschefer vil skære i forskningen Næste artikel S: Karakterskalaen skal ikke kun belønne det perfekte og fejlfri S: Karakterskalaen skal ikke kun belønne det perfekte og fejlfri
Rapport: Manglende ligestilling på uddannelser kan skade kvaliteten

Rapport: Manglende ligestilling på uddannelser kan skade kvaliteten

BALANCE: I en ny udgivelse har Danmarks Akkrediteringsinstitution indsamlet erfaringer om køn, kønsbalancer og ligestilling fra uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. Institutionen finder, at ubalance i kønsfordelingen på uddannelser giver ringere kvalitet og problemer med at forsyne arbejdsmarkedet med færdiguddannede.