Akademikerne: Flere ph.d.-uddannede til den private sektor

Af Lars Qvistgaard

Formand for Akademikerne

Vi har fordoblet optaget af ph.d.er over ti år, og derfor er det meget positivt, at en ny evaluering roser ph.d.-uddannelsen for at have bevaret sit høje kvalitetsniveau.

Den næste udfordring bliver nu at få en større andel af de mange nye ph.d.er i arbejde med forskning og udvikling i den private sektor. Det kræver et samarbejde mellem universiteter og virksomheder.

Fordoblingen af antallet af optagne ph.d.er kan ses som et stort socialt eksperiment: Har vi efter ti års store investeringer i ph.d.-uddannelsen været i stand til at bevare kvaliteten i uddannelsen, og kan vi samtidig finde relevant beskæftigelse til de mange nye ph.d.er, så de også skaber merværdi for samfundet – gerne i den private sektor?

Positive tendenser, plads til forbedringer

Meget tyder på, at kvalitetsdelen er gået godt, idet tre ud af fire internationale forskere vurderer de danske ph.d.-afhandlinger til at være ”gode” eller ”meget gode”. Det er meget positivt, at den danske ph.d.-uddannelse således høster international anerkendelse, men det er ikke tilstrækkeligt til at vurdere eksperimentet til at være en succes.

For det kunne godt se ud som om, at for mange af de nye unge ph.d.er stadig drømmer om en karriere på universitetet. De fortsætter ofte karrieren i midlertidige stillinger som postdoc’er og søger eksterne midler til at forsætte deres forskning - i håbet om at få en fast stilling, som måske aldrig kommer.

Det er positivt, at ni ud af ti ph.d.er finder beskæftigelse, men samtidig bliver kun 37 procent af de ph.d.-uddannede ansat i den private sektor.

Lars Qvistgaard , formand for Akademikerne

Akademikerne har arbejdet aktivt for den nu realiserede fordobling af ph.d.-optaget, men udover at fastholde kvalitetsniveauet, har det været et afgørende succeskriterie for os, at de mange ph.d.er i langt højere grad end tidligere skulle finde beskæftigelse i den private sektor og bidrage til at styrke forskning, udvikling og innovation i virksomhederne.

Det er positivt, at ni ud af ti ph.d.er finder beskæftigelse, men samtidig bliver kun 37 procent af de ph.d.-uddannede ansat i den private sektor. Og selv om det ifølge den nye evaluering placerer Danmark som nummer et i OECD, så synes jeg stadig, at den andel er for lille i forhold til potentialet.

At øge andelen af ph.d.er i den private sektor er en udfordring, som erhvervslivet må påtage sig. Virksomhederne skal blive bedre til at få øjnene op for, hvad ph.d.erne kan, og hvordan de kan bruge ph.d.ernes kompetencer til at styrke ikke bare deres forskning, men også deres analyse- og udviklingskraft.

Ph.d.erne har også selv et ansvar

Men universiteterne har også et ansvar for, at ph.d.erne i løbet af uddannelsen ikke bare socialiseres ind i universitetsmiljøet, men at de også møder og samarbejder med erhvervsfolk og inspireres til en karriere uden for universitetet. Her kan universiteter og virksomheder bruge deres samarbejdsaftaler til at løfte denne opgave i fællesskab, så der bliver nogle flere naturlige karriereveje ud af universiteterne.

Endelig har ph.d.erne selvfølgelig selv et ansvar for at se deres forskning i en større samfundsmæssig sammenhæng og overveje, hvilke muligheder der er for at omsætte den i værdi for erhvervslivet – og måske siden hen i en karriere i en privat virksomhed. Tanken bag ph.d.-løftet var netop at udvikle kapacitet til at forøge trækkraften i virksomhedernes forskning, udvikling og innovation.

Det betyder, at ph.d.-uddannelsen på universiteterne i højere grad skal tilrettelægges, så en større del af ph.d.erne motiveres til at rette blikket mod den private sektor.