Debat

Aktører: Politikerne skal sikre flere veje gennem uddannelsessystemet

DEBAT: Mens en akademisk bachelor giver ret til at læse en kandidat, har andre studerende ikke samme adgang til videre uddannelse. Flere skal have ret til at bygge videre på deres uddannelse, skriver Charlotte Lundblad og Lars Qvistgaard.

Uddannelsessystem skal kunne håndtere, at unges motivation for at vælge uddannelse ændrer sig løbende, skriver Charlotte
Lundblad og Lars Qvistgaard.
Uddannelsessystem skal kunne håndtere, at unges motivation for at vælge uddannelse ændrer sig løbende, skriver Charlotte Lundblad og Lars Qvistgaard.Foto: Dansker Erhvervsakademier/Akademikerne
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Charlotte Lundblad og Lars Qvistgaard
Hhv. formand, Danske Erhvervsakademier og formand, Akademikerne

Vi har en fælles vision om et mere fleksibelt og sammenhængende videregående uddannelsessystem, der understøtter de unge menneskers muligheder for at uddanne sig, så langt motivation og evner rækker.

Uanset hvilken indgang til uddannelsessystemet, den enkelte unge oprindeligt måtte have valgt, og uanset om vejen måtte gå på tværs af uddannelsesinstitutioner.

Vi skal skabe et uddannelsessystem, der kan håndtere, at den unges motivation for at vælge uddannelse meget vel ændrer sig undervejs i takt med nye erfaringer og modenhed.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er det, et videregående uddannelsessystem skal kunne rumme.  

Forskelsbehandling med udfordringer
I dag tegner nogle uddannelsesveje sig tydeligt med et væld af perspektiver, mens andre veje desværre peger direkte mod lukkede døre.

Det betyder noget i forhold til valg af uddannelsesvej, hvilke og hvor mange åbne muligheder, der tegner sig i forlængelse at et valg af uddannelsesvej.

Charlotte Lundblad og Lars Qvistgaard
Formand, Danske Erhvervsakademier, og formand, Akademikerne

Går man med en studentereksamen videre på en akademisk bacheloruddannelse, er der et klart perspektiv hele vejen til en kandidatgrad.

Står man med en erhvervsuddannelse og appetit på at lære mere, er mulighederne langt færre og mere brogede.

Vi kan tilbyde dem optagelse på en række erhvervsakademiuddannelser, hvilket er både vigtigt og væsentligt, men det er desværre også sådan, at mulighederne er langt færre, end de er for dem, der kommer med en gymnasial baggrund.

En forskelsbehandling som meget vel kan være en del af forklaringen på erhvervsuddannelsernes rekrutteringsudfordringer.

En erhvervsakademiuddannelse er en god vej til en videregående uddannelse – men den ender brat efter 2-2½ år, hvor man ikke har nogen sikkerhed for at kunne komme videre.

Erhvervsakademierne udbyder en række overbygningsuddannelser, som kan bruges til at komme fra erhvervsakademi- til professionsbachelorniveau, men man skal søge optagelse på ny. Døren er ikke bare åben.

Lav klare adgangsveje
På samme måde giver en uddannelse som professionsbachelor ingen sikkerhed for, at man kan læse videre på en fuldtidsuddannelse.

Ikke at alle skal læse lange videregående uddannelser, slet ikke, men vores pointe er, at det betyder noget i forhold til valg af uddannelsesvej, hvilke og hvor mange åbne muligheder, der tegner sig i forlængelse at et valg af uddannelsesvej.

Vi vil derfor gerne opfordre regeringen og folketinget til at se på, om ikke der kan justeres på reglerne, så vi får flere og mere fleksible uddannelsesveje for alle.

Ligesom der er retskrav på en kandidatuddannelse, kunne man indføre retskrav til erhvervsakademiuddannede på at læse videre på en top op-uddannelse, etablere adgangskurser for professionsbachelorer og informere bedre om adgangsvejene.

Læs også

Hvis politikerne sørger for klare adgangsveje, er næste skridt, at uddannelsesinstitutionerne giver de studerende, der gerne vil læse videre, mulighed for at opfylde de nødvendige faglige forudsætninger ved at tilbyde valgsfagspakker eller specialiseringer, der kan give adgang til relevante kandidatuddannelser.

Vi har en forventning om, at der – hinsides covid-19-krisen – vil være politisk lydhørhed.

Før pandemien traf Folketinget flere perspektivrige politiske beslutninger, som baner vej for større fleksibilitet i uddannelsessystemet ved at fjerne uddannelsesloftet.

Den rigtige retning
Vi vil også gerne rose et enigt Folketing for den politiske aftale om mere fleksible universitetsuddannelser, som konsoliderer universitetsbachelorernes retskrav på at kunne fortsætte på kandidatuddannelsen og udvider det til at gælde tre år.

Det udvidede retskrav giver den enkelte universitetsbachelor mulighed for at stå af og i ro og mag prøve kræfter med de nyerhvervede kompetencer med vished for at der indenfor tre år vil være mulighed for at gå tilbage til universitetet og en kandidatuddannelse.  

Meget peger i den rigtige retning, og meget er vitterligt sket siden 2011, hvor alle de videregående uddannelser blev samlet under samme ministerium.

Hensigten dengang var netop i højere grad at få udviklet et mere sammenhængende videregående uddannelsessystem.

Der er både brug for og plads til at arbejde videre med at få åbnet nogle af de lukkede døre rundt omkring i systemet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charlotte Lundblad

Bestyrelsesformand, Danske Erhvervsakademier, formand, Cphbusiness
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Lars Qvistgaard

Direktør, Præsteforeningen, fhv. formand, Akademikerne
cand.jur. (Københavns Uni. 1995), MPG (2015)

0:000:00