
Alternativet har valgt Christina Olumeko (Å) som ny uddannelses- og forskningsordfører, efter Theresa Scavenius er blevet ekskluderet fra partiet.
Det fremgår af Folketingets hjemmeside.
Olumeko er i forvejen ungdomsuddannelsesordfører, mens Helene Liliendahl Brydensholt er ordfører for undervisning.
Olumeko overtager også posten som ordfører for it, digitalisering og medier.
Det fulde overblik over fordelingen af ordførerskaber kan læses her.
Smidt ud efter "samarbejdsproblemer"
Onsdag i sidste uge kunne DR afsløre, at Alternativets ledelse og folketingsgruppe ønskede Theresa Scavenius ekskluderet fra partiet på grund af samarbejdsproblemer.
Her fortalte gruppeforperson Helene Liliendahl Brydensholt, at Scavenius havde været "grov" over for medarbejdere og gruppemedlemmer samt skadet Alternativets samarbejde med andre partier.
Søndag meddelte hovedbestyrelsen, at hun ikke længere var en del af folketingsgruppen.
Tirsdag fortalte Scavenius i debatprogrammet P1 Debat, at hun og den øvrige folketingsgruppe var raget uklar på spørgsmålet om partiets klimaprofil. Hun mente, partiet var gået fra protestparti til et mere pragmatisk, midtersøgende parti.
Partiet var ifølge Scavenius også uenige om, hvorvidt minksagen skulle undersøges ved en advokatundersøgelse.
Theresa Scavenius er stadig medlem af Alternativet, selvom hun ikke er en del af folketingsgruppen.
Omtalte personer
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- Folkemødet får ny scene med fokus på uddannelse
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet
- Regeringen mangler videnskabelig rådgivning, mener ATV






















