Anders Bondo: Historien om den fejlslagne folkeskolereform risikerer at gentage sig med den nye epx

Det er svært at være uenig i regeringens ønsker med reformen: Bedre studiemiljø, åbne døre for videre uddannelse, bæredygtige ungdomsuddannelser i hele landet og så videre.

Problemet er bare, at vi mangler dokumenteret viden om, hvorvidt epx'en rent faktisk er svaret på de udfordringer, som regeringen ønsker at løse.

Dermed skriver udspillet til reformen af ungdomsuddannelserne sig ind i rækken af uddannelsespolitiske udspil, der bygger på gode intentioner iblandet en god del tro, håb og krydsede fingre.

Historien har vist os, at det er et særdeles risikabelt grundlag for en omfattende reform.

Der er brug for løbende udvikling fremfor reformer

I løbet af 11 år gennemførte skiftende regeringer tre omfattende reformer af folkeskolen. Internationale undersøgelser viser, at vi aldrig nogensinde har været så langt fra at nå de mål, politikkerne begrundede reformerne med.

Ingen af reformerne havde bund i den viden, som vi har fra den pædagogiske forskning.

Etableringen af professionshøjskolerne skulle skabe attraktive studiemiljøer på tværs af professionsuddannelserne. Studerende fortæller i dag, at professionsidentiteten er forsvundet ud af uddannelsesstederne, hvilket ikke just er befordrende for at løse rekrutteringsudfordringen til en række vigtige samfundsfunktioner.

Et grundlæggende problem ligger i, at vi Danmark ynder at lave store reformer af uddannelsessystemet i stedet for en løbende udvikling.

Anders Bondo Christensen
Fhv. formand, Danmarks Lærerforening

Årsagerne til, at succesraten i de danske uddannelsesreformer er relativ lav, skal findes i kombinationen af forskellige faktorer:

Et grundlæggende problem ligger i, at vi i Danmark ynder at lave store reformer af uddannelsessystemet i stedet for en løbende udvikling.

Uddannelsesreformer i Danmark er kendetegnet ved at være højtprofilerede politiske prestigeprojekter. Når regeringen gennem en nøje tilrettelagt kampagne præsenterer et reformudspil, som svaret på de konstaterede udfordringer, bliver det uhyre svært efterfølgende at rulle hele eller dele af udspillet tilbage.

Ofte præsenteres reformen af en flerpartiregering. Det betyder, at udspillet i sig selv er udtryk for et nøje afstemt kompromis mellem regeringspartierne, hvilket indsnævrer regeringens handlingsmuligheder betydeligt.

Månedlange forhandlinger om folkeskolereformen resulterede i få kosmetiske ændringer. Alligevel støttede alle partier på nær Enhedslisten og Liberal Alliance reformen, som alle partier ti år senere en bloc har undsagt.

Historien om fejlslagne reformer gentager sig

For de fleste partier er det afgørende at være med i et forlig, næsten koste hvad det vil. Alternativet er, at partiet sætter sig uden for indflydelse i forhold til implementeringen og kommende justeringer.

Det lærte Radikale på den hårde måde, da partiet i 2002 for første gang stod uden for folkeskoleaftalen.

Marianne Jelved (R) har efterfølgende kaldt det begyndelsen "på alt ondt i skolen." Og efter SF forlod folkeskoleforliget i 2022 i protest mod langsommeligheden i justeringen af folkeskoleloven, har partiet mistet indflydelsen på senere justeringer af loven. 

I regeringens præsentation af den nye reform står der: "En politisk aftale efterlader en lang, lang række af opgaver og yderligere politiske forhandlinger, før et nyt, bedre ungdomsuddannelseslandskab er på plads."

Partier, der ikke er med i den politiske aftale, sætter sig uden for indflydelse. Den afledte disciplinerende effekt er ikke just fremmende for, at de politiske forhandlinger bidrager til at kvalificere reformudspillet.

Gennem eksempler på ugeskemaer for elever på det nye epx forsøger regeringen at give et billede på den undervisning, eleverne vil møde i epx'en: En skoledag spækket med erhvervsbesøg, praksisfunderet undervisning, gæstelærere og så videre.

Manglende vilje til at lære af en fejlslagen skolereform og manglende inddragelse af de lærere, der skal gennemføre reformen, bærer kimen til at historien risikerer at gentage sig.

Anders Bondo Christensen
Fhv. formand, Danmarks Lærerforening

Spoler vi tiden 12 år tilbage, beskrev statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ligeledes en spændende praksisfunderet undervisning for folkeskoleeleven Emil: "Lugten af træ, lyden af saven, den rette vinkel på fuglehusets tag – det får Pythagoras sætning til at hænge bedre fast."

Eleverne skulle have langt flere ud-af-huset-aktiviteter. Der skulle samarbejdes med erhvervsliv, idrætsorganisationer og så videre. 

Statsministerens glansbilleder blev aldrig til virkelighed.

Hun havde ikke lige taget højde for, at den undervisning, hun lovede elever og forældre, stiller enorme krav til lærernes didaktiske forudsætninger og til deres mulighed for at tilrettelægge undervisningen.

Manglende vilje til at lære af en fejlslagen skolereform og manglende inddragelse af de lærere, der skal gennemføre reformen, bærer kimen til, at historien risikerer at gentage sig.

Økonomiske og menneskelige omkostninger

Det indholdsmæssige i den nye uddannelse har indtil videre ikke fyldt voldsomt meget i debatten. Fokus har været på de afledte effekter af etableringen af epx'en i form af højere karakterkrav til stx og nedlæggelse af 10. klasse og hf.

Flere spørgsmål trænger sig ellers på.

Med et betydeligt lavere karakterkrav for optagelse på epx i forhold til stx, må vi gå ud fra, at det faglige niveau i fag som dansk, matematik, sprogfag med mere vil være mindre på epx end på stx. Hvad betyder det for det faglige niveau for de epx-studenter, der senere søger ind på eksempelvis læreruddannelsen?

Tværgående temaer, praktikforløb, virksomhedsbesøg lyder alt sammen spændende og interessant, men også tidskrævende. Hvad betyder det for det faglige niveau, at eleverne i epx skal bruge forholdsmæssigt meget tid på det?

Fejlslagne reformer har store økonomiske og menneskelige omkostninger. Folkeskolereformen har kostet samfundet milliarder af kroner, og en hel generation af folkeskoleelever har fået en forringet skolegang.

Det energitab, der følger af, at lærere med flere blev tvunget til at implementere er misforstået reform er i sig selv katastrofalt. Og de negative konsekvenser forsvinder ikke blot med et trylleslag, fordi politikerne har rullet reformen tilbage.

Ud over at bruge enorme ressourcer på bygninger, udvikling af undervisningsmaterialer, uddannelse af lærere, forvaltnings- og implementeringsomkostninger og så videre vil reformen af ungdomsuddannelse også have den omkostning, at et velfungerende hf og en velfungerende 10. klasse nedlægges.

Økonomerne mener imidlertid, at det er en god forretning. I reformkommissionens afrapportering kan man læse: "Kommissionen vurderer, at omlægningen af ungdomsuddannelseslandskabet og 10. klasse potentielt kan påvirke den strukturelle beskæftigelse og velstand målt ved strukturelt bnp".

I den forbindelse er det værd endnu en gang at gøre opmærksom på, at folkeskolereformens grundlag ligeledes var økonomers vurdering af et muligt stort effektiviseringspotentiale.

Hf kunne gennemføre forsøg med epx-tilbud

Politikerne har et alternativ til at gennemføre endnu en omfattende evidensløs uddannelsesreform med usikre konsekvenser for store dele af uddannelsessystemet.

Det er nødvendigt, at politikerne dropper den taktisk strategiske tilgang og i stedet tager uddannelsessystemet alvorligt.

Anders Bondo Christensen
Fhv. formand, Danmarks Lærerforening

Politikerne kunne i stedet vælge at lade en del af de eksisterende hf-uddannelser gennemføre forsøg med et epx-lignende tilbud.

På baggrund af de indhøstede erfaringer kunne der så træffes en kvalificeret beslutning om en eventuel ny ungdomsuddannelse.

Den model egner sig imidlertid ikke til stort anlagte pressemøder og signalerer ikke på samme måde politisk handlekraft. Og eventuelle negative konsekvenser af reformudspillet, ser vi jo først om et valg eller to. På det tidspunkt kan politikerne blot ryste på hovedet af forgængernes misforståede beslutninger.

Den politiske proces er sat i bevægelse, og går alt som det plejer, ligger der om nogle måneder en politisk aftale om en reform, der i det store hele flugter med regeringens udspil. Og uddannelsen af den kommende generation kastes ud i et nyt stort eksperiment, der har sit udgangspunkt i teoretiske økonomiske kalkuler.

Skal vi undgå den situation, er det nødvendigt, at politikerne dropper den taktisk-strategiske tilgang og i stedet tager uddannelsessystemet alvorligt. Det forudsætter, at en stor del af oppositionen sammen møder op med den tilgang til forhandlingerne.

Radikale, Konservative og SF har alle givet udtryk for, at de har fortrudt deres opbakning til folkeskolereformen. Måske kunne det være et fælles afsæt til en anden tilgang til forhandlingerne om reformen af ungdomsuddannelserne.