Bliv abonnent
Annonce
Debat

EVA: Reform giver regeringen en gylden mulighed for at mindske frafald på professionsuddannelser

Særligt frafaldet på professionsuddannelser til eksempelvis pædagog, lærer og sygeplejerske har været stigende og er en udfordring i forhold til den overordnede rekrutteringsudfordring, skriver Bjarke Tarpgaard Hartkopf og Bella Marckmann.
Særligt frafaldet på professionsuddannelser til eksempelvis pædagog, lærer og sygeplejerske har været stigende og er en udfordring i forhold til den overordnede rekrutteringsudfordring, skriver Bjarke Tarpgaard Hartkopf og Bella Marckmann.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
18. december 2024 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når studerende falder fra en uddannelse, er det forbundet med betydelige omkostninger for både den enkelte, der falder fra, for uddannelsesinstitutionerne og for samfundet.

Derfor er det oplagt, at frafald er et af de centrale problemer, som regeringen forsøger at adressere i sit udspil til en reform af uddannelserne på professionshøjskoler og erhvervsakademier.

Særligt frafaldet på professionsuddannelser til eksempelvis pædagog, lærer og sygeplejerske har været stigende og er en udfordring i forhold til den overordnede rekrutteringsudfordring. Uddannelserne har samtidig et særligt problem med højt frafald blandt studerende med høje karakterer fra gymnasiet.

Men selvom frafald er et oplagt problem at bekæmpe, så er der ikke noget quickfix, der med ét slag kan nedbringe frafaldet markant. Reformudspillet foregiver heller ikke at levere lette løsninger, men det leverer flere ressourcer til udvalgte områder, og det er en vigtig komponent i det lange, seje træk, der skal til.

Ressourcerne skal blandt andet gå til en bedre praktik, og som EVA skrev for nylig i vores første indlæg om reformen, er en god praktik afgørende for, at reformen af professionsuddannelserne lykkes.

Læs også

Regeringen lægger derudover op til, at de studerende på professionshøjskoler og erhvervsakademier fremover skal have en hverdag med flere timer på mindre hold og mere tid til vejledning, øvelse og feedback.

Flere greb at skrue på

Vi ved, at noget af det, der hænger tættest sammen med studerendes frafaldsrisiko, er, hvor højt deres faglige engagement er, samt graden af deres sociale tilknytning til studiet. Det er to centrale forhold, som uddannelserne mest oplagt kan fremme gennem god undervisning og gode studiemiljøer – deres kerneydelse. Det vil samtidig gavne både de studerendes læring, udvikling og studierelaterede trivsel.

Ressourcer til flere timer betyder ikke i sig selv, at frafaldet bliver mindre. For god undervisning handler ikke kun om mere undervisning – den faglige og didaktiske kvalitet spiller en nøglerolle i tilrettelæggelsen af god undervisning og gode studiemiljøer.

Frafaldstilbøjeligheden afhænger ikke kun af, hvordan de har det på uddannelsen, men også af, hvilket arbejdsliv og hvilken løn de forestiller sig efter uddannelsen

Bjarke Tarpgaard Hartkopf, Bella Marckmann
EVA

Sideløbende med muligheden for skrue op for mængden af undervisning, feedback, øvelser og lignende er det således oplagt også at have fokus på udbredelse af gode pædagogiske praksisser og kompetenceudvikling og efteruddannelse af undervisere.

Hvor god undervisning eksempelvis er karakteriseret ved at aktivere de studerende, at der er tydelige rationaler og forventninger, en god tilrettelæggelse, og at den stimulerer de studerendes interesse og indsigt i faget.

Det gælder ikke mindst, hvis man ønsker at fastholde flere studerende med høje gymnasiale karakterer. Fra EVAs undersøgelser om valg og fravalg af uddannelserne til pædagog, lærer og sygeplejerske ved vi, at flere er tilbøjelige til på forhånd at fravælge uddannelserne på grund af bekymringer for, at det faglige niveau er for lavt.

Det er samtidig oplagt, at mindre hold, mere vejledning, øvelse og feedback samt kompetenceudvikling af undervisere også vil gavne studerende i udsatte positioner, som for eksempel studerende med læse- og skrivevanskeligheder.

Årsager til frafald

Reformudspillet adresserer især forhold, der kan påvirke frafaldet i løbet af uddannelserne, men der er også andre forhold, der kan påvirke de studerendes tilbøjelighed til at falde fra.

Læs også

En EVA-undersøgelse viser, at mellem knap halvdelen og tre-fjerdedele af dem, der overvejede – men fravalgte – uddannelserne til sygeplejerske, pædagog eller lærer, gjorde det, fordi de var bekymrede for arbejdsvilkårene som færdiguddannet.

Det er oplagt, at den bekymring også findes blandt nogle af de studerende, der rent faktisk er begyndt på en af uddannelserne. Således var det kun 55 procent af de sygeplejerskestuderende i EVAs praktikundersøgelse, der efter praktikoplevelserne kunne se sig selv i jobbet fem år frem.

Uanset om bekymringen er baseret på deres egne praktikoplevelser, andres erfaringer fra professionen eller professionens mere generelle anseelse i samfundet, så har det en betydning for, om de studerende er motiverede for at gennemføre uddannelsen.

Hvis implementeringen og rammerne for reformen står mål med ambitionerne, kan det meget vel bidrage til, at flere studerende gennemfører deres uddannelse

Bjarke Tarpgaard Hartkopf, Bella Marckmann
EVA

Frafaldstilbøjeligheden afhænger ikke kun af, hvordan de har det på uddannelsen, men også af, hvilket arbejdsliv og hvilken løn de forestiller sig efter uddannelsen. Derfor kan frafaldet også afhænge af, hvordan arbejdsforholdene og lønnen er i professionen, og hvordan vi taler om dem ved familiefesten.

Endelig er det en pointe, at optagelsessystemet og vejledningen, der går forud for studiet, også spiller en rolle for frafaldsrisikoen. EVAs studievalgsundersøgelser viser, at afklarede studerende, der har valgt deres uddannelse på baggrund af faglig interesse, har mindre frafaldsrisiko end andre studerende, ligesom studerende, der er optaget via kvote 2, generelt har en lavere frafaldsrisiko.

Vi ved ikke, hvordan den endelige reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser lander, og hvordan regeringen vil lægge op til, at den skal implementeres.

Men med reformudspillets fokus på mere undervisning, feedback, øvelse og vejledning, kan reformen fremme de studerendes faglige engagement og sociale tilknytning – og vi ved, at det er forhold, der hænger tæt sammen med de studerendes frafaldsrisiko.

Så hvis implementeringen og rammerne for reformen står mål med ambitionerne, kan det meget vel bidrage til, at flere studerende gennemfører deres uddannelse.  

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026