Bliv abonnent
Annonce
Debat

Martin Lidegaard og pædagogstuderende: Regeringens uddannelsesreform skaber større ulighed mellem sociale klasser

Vi ser allerede, hvordan forskelle i adgangen til uddannelse og dannelse varierer blandt børn fra forskellige socioøkonomiske baggrunde, skriver Martin Lidegaard og Burak Ulrik Ulucan.
Vi ser allerede, hvordan forskelle i adgangen til uddannelse og dannelse varierer blandt børn fra forskellige socioøkonomiske baggrunde, skriver Martin Lidegaard og Burak Ulrik Ulucan.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
12. december 2024 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatten om regeringens seneste uddannelsespolitiske udspil har været domineret af en fortælling om håb og ambitioner. 

Reformen har efter sigende til hensigt at åbne døre og skabe nye muligheder for flere unge i vores samfund.

Men bag de fine ord og de tiltalende løfter gemmer sig en underliggende fare: Et nyt lag af sortering mellem sociale klasser, hvor uddannelseshierarkiet risikerer at blive yderligere cementeret.

Den nye EPX kan ikke favne alle elever

Lad os se nærmere på, hvad EPX'en i regeringens version egentlig indebærer.

Formålet er angiveligt at få flere unge til at vælge erhvervs- og professionsuddannelser ved at tilbyde dem ungdomsuddannelsesmiljøer og mulighed for at udskyde deres uddannelsesvalg.

Det lyder umiddelbart positivt.

Læs også

Men kan en ungdomsuddannelse i ét og samme lokale favne både skoletrætte elever, der før tog 10. klasse, elever der før tog HF, elever der før tog STX. 

Kan den både favne elever, der ellers var begyndt direkte på en erhvervsuddannelse, elever med svage faglige forudsætninger fra folkeskolen, og elever med motivation for et stærkt bogligt miljø, der drømmer om en videregående uddannelse? 

Det tror vi ikke.

Vil introduktionen af EPX så sikre, at alle uddannelsesvalg fremover får lige meget prestige? 

Det tror vi heller ikke, tværtimod.

Uddannelsespolitikken har allerede en tendens til at afføde og forstærke sociale skel, snarere end at udjævne dem.

I stedet for at skabe et inkluderende miljø, hvor kvaliteterne ved alle uddannelsesvalg anerkendes, risikerer vi at reproducere et hierarki.

Martin Lidegaard og Burak Ulrik Ulucan
Hhv. politisk leder, Radikale Venstre og forperson, Pædagogstuderendes Landssammenslutning

Vi ser allerede, hvordan forskelle i adgangen til uddannelse og dannelse varierer blandt børn fra forskellige socioøkonomiske baggrunde. 

Ved at etablere en ny ungdomsuddannelse med et lavt adgangskrav samtidig med, at man skærper adgangskravet til STX, risikerer vi endnu tydeligere end nu at stigmatisere dem, der ikke følger den akademiske vej.

Det, vi skal være forsigtige med, er, at en sådan sortering fører til, at prestige og status i uddannelsessektoren i stigende grad afhænger af, hvilket karaktergennemsnit man havde fra folkeskolen.

I stedet for at skabe et inkluderende miljø, hvor kvaliteterne ved alle uddannelsesvalg anerkendes, risikerer vi at reproducere et hierarki, hvor akademiske uddannelser konstant opfattes som mere værdifulde end erhvervs- og professionsuddannelser. 

Alle former for uddannelse skal værdsættes

En tredje bekymring er fagligheden. 

Hvis vi vil sikre høj faglighed hos de voksne i daginstitutioner og på skolerne, skal vi ikke bare have flere, men også bedre, uddannede pædagoger. 

Derfor skal vi have højere forventninger til pædagoguddannelsen - ikke lavere. 

Læs også

Derfor er det meget bekymrende, at regeringen lægger op til yderligere sortering indenfor den nye EPX, hvor det skal kræve tre år at komme ind på nogle professionsuddannelser og kun to på andre. 

Pædagoguddannelsen skal ikke være for alle dem, der ikke klarede snittet til STX efter folkeskolen.

Pædagoguddannelsen skal være fuld af dygtige motiverede studenter efter tre år på STX eller EPX. 

Det er essentielt, at vi som samfund værdsætter alle former for uddannelse og anerkender, at hver enkelt bidrager til vores fælles fremtid.

Det er nødvendigt at skabe muligheder for, at unge kan vælge deres vej uden frygt for dom eller stigma.

Uddannelse skal være en vej til lighed og ikke en yderligere skelnen mellem klasserne.

Martin Lidegaard og Burak Ulrik Ulucan
Hhv. politisk leder, Radikale Venstre og forperson, Pædagogstuderendes Landssammenslutning

For kun når vi skaber et samfund, hvor alle uddannelsesvalg opfattes som lige værdifulde, kan vi sikre, at unge får mulighed for at blomstre, uanset hvilken retning de vælger.

Regeringen har ret i, at der er brug for bedre ungdomsmiljøer for unge, der i dag vælger erhvervsuddannelser.

En ny EPX kunne godt være vejen frem, hvis den blev skåret rigtigt og mere fleksibelt, uden at lukke døren i hovedet på unge, der ikke er klar med det rigtige snit efter 9. klasse og ved at satse på høj faglighed i alle uddannelser.

Så lad os tage ansvaret for at sikre, at regeringens uddannelsespolitiske udspil faktisk åbner døre for alle - uanset hvor de er født, eller hvem deres forældre er. 

Uddannelse skal være en vej til lighed og ikke en yderligere skelnen mellem klasserne.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026