Anklagemyndighed vil udskyde sager mod Claus Hjort og Lars Findsen

Anklagemyndigheden har anmodet om at udskyde sagerne mod FE-chef Lars Findsen og den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.
Det oplyser Anklagemyndigheden i en pressemeddelelse torsdag.
Anmodningen om at udsætte sagerne sker på baggrund af de kendelser, Højesteret afsagde i sagen 12. oktober i år.
Kendelserne betyder blandt andet, at Lars Findsen har ret til at se sit anklageskrift samt retsbøgerne i forbindelse med hans sag, og at Anklagemyndigheden ikke kan stille særlige krav til forsvarerne om, hvordan de skal håndtere alle sagens dokumenter, som de ellers havde anmodet om.
Ifølge statsadvokaten i Viborg, Jakob Berger Nielsen, ændrer kendelserne "i meget væsentlig grad rammerne for håndteringen af de klassificerede oplysninger i sagerne".
"Anklagemyndigheden har derfor iværksat en afklaring af, om rammerne kan anses for betryggende i en sådan grad, at de klassificerede oplysninger kan fremlægges under retssagerne. Det er derfor ikke muligt at påbegynde hovedforhandlingerne som planlagt,” udtaler han i pressemeddelelsen.
I stedet har Anklagemyndigheden anmodet om, at retssagen mod Lars Findsen begynder 28. november, og at retssagen mod Claus Hjort Frederiksen begynder 30. november.
Mangler afgørelse om dørene skal lukkes
Højesteret mangler stadig at tage stilling til, hvorvidt dørene skal være åbne eller lukkede, når retssagerne går i gang.
Mens Anklagemyndigheden ønsker, at dørene er lukkede, vil både Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen have åbne døre under retssagerne.
Både Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen er tiltalt for at have lækket statshemmeligheder, og de nægter sig begge to skyldig i anklagerne.
Som udgangspunkt er retsmøder offentlige, men retten kan vælge at lukke dørene, hvis der er et hensyn, der taler for det.
Indsigt
Henrik Thorup80 årI dag
Fhv. formand for statsrevisorerne og regionsrådsmedlem (DF), Region Hovedstaden
Laurids Hedaa85 årI dag
Professor em., fhv. leder af Center for Applied Management Studies
Thea Kølsen Fischer59 årI dag
Forskningschef og ledende overlæge, Nordsjællands Hospital, klinisk professor, Københavns Universitet, fhv. overlæge, Statens Serum Institut

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling




















