AU-lektor: Filosofikum er en glimrende idé, der ikke kan gennemføres

Af Hans Hauge
Lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet

De fleste synes, at Søren Pinds (V) idé om et nyt filosofikum på universiteterne er en glimrende ide. Det er det også, men det kan ikke gennemføres.

Det kan ikke gennemføres, blandt andet fordi Søren Pinds eget parti har været med til at ændre universiteterne så radikalt, at det ikke er muligt at lave et fag, som det Pind tænker sig.

Han lancerede ideen negativt, nemlig ved at sige, hvad det ikke skulle være. Det skulle ikke være et filosofikum som det, der blev afskaffet i 1971, men det skal åbenbart alligevel indeholde filosofi, etik og moral.

Men det var jo også indholdet i det gamle filosofikum.

Det gode ved det gamle filosofikum var, at alle studerende havde læst det samme og havde været til eksamen i det samme. Det bedste var minderne. Alle husker den første eksamen. Det var en begivenhed.

Hvordan i al verden kan man tro, at et sådant fag kan værne kommende slægter mod ondskaben? Får de 12, hvis de til eksamen kan forsage populismen og islamismen?

Hans Hauge, lektor på Aarhus Universitet

Det var professoren, der enevældigt bestemte, hvad vi skulle læse. Kierkegaard, Marx og Nietzsche var ikke filosoffer.

Filosofikum blev afskaffet samtidig med afskaffelsen af ’professorvældet’, samtidig med studenteroprøret, opgøret med positivismen og den værdifri videnskab - og i takt med forvandlingen af eliteuniversitetet til et masseuniversitet.

Søren Pind må kende til Studium Generale
Skulle filosofikum fortsætte, skulle der ansættes flere hundrede filosoffer, og der skulle bygges nye auditorier. I stedet nedrev man i Aarhus Det Store Auditorium, hvori der blev holdt filosofiforelæsninger.

På Aarhus Universitet blev filosofikum erstattet af Videnskabsteori, og det hedder i dag Studium Generale. Det indeholder filosofihistorie, videnskabsteori og universitetshistorie.

Det er tilsyneladende heller ikke noget sådan, Søren Pind forestiller sig. For det kan næppe passe, at Pind ikke ved, at der allerede findes en slags filosofikum, der netop ikke er identisk med det, der blev afskaffet i 1971.

Søren Pind har nævnt tre ingredienser, der bør indgå: filosofi, kulturel bevidsthed og dannelse. De tre er der brug for, siger han, fordi han også vil bruge et ny filosofikum som en art moralsk oprustning.

Danmark er truet af to fjender: populisme og ”styreformer, der vil os det ondt”. Populisme er et modeord, der er dukket op, men snart vil forsvinde. Men er de andre styreformer ISIS’ eller Kinas?

Hvordan i al verden kan man tro, at et sådant fag kan værne kommende slægter mod ondskaben? Får de 12, hvis de til eksamen kan forsage populismen og islamismen?

Universiteterne er grundlæggende lavet om
Selvom det er en god idé, kan den, som nævnt, ikke realiseres, fordi universiteterne er lavet grundlæggende om. Universitetet skal fremme vækst og velfærd og bidrage til at globalisere danskerne.

Universitetet er opsplittet i utallige interesser, centre og specialer, der intet har med hinanden at gøre, og selve ordet ’universitet’ eller ’university’ er blevet ord, der dækker over mange forskellige institutioner.

Hvad har AU’s Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug i Flakkebjerg med diakoni, jyske dialekter eller studiet af amerikanske tv-serier at gøre? Intet. Skal de læse Hegel i Flakkebjerg? Eller have lidt kulturel bevidsthed?

Fag findes ikke længere. Hvad er for eksempel en person, der har læst ’regionale og globale kulturer’? Historiker? En, der ikke kender til nationalkultur? Ordene er intetsigende. Ingen ville nogensinde kunne blive enige om blot en eneste fælles bog – og bøgerne er jo for resten nærmest forsvundet, så en eneste pdf-fil.

Dannelse er en barsk kampzone. Etik er en amoralsk slagmark. Prøv blot at foreslå, at alle skal læse Løgstrups Den etiske fordring. Det ville være en smuk tanke. Der vil rejse sig en storm af protester.

Ikke så snart havde Søren Pind nævnt ordene etik og moral (som er det samme), før forskellige professorer i etik så en chance for flere ansatte og mere magt.

Man må erkende, at der ikke er noget fælles, der binder de tusinder af specialer sammen, bortset fra det tomme ord: University.