Professionshøjskoler: En del af dannelsen begynder i børnehaven

DEBAT: Hvis dannelse skal fylde mere på vores uddannelser, er et moderne filosofikum kun en del af løsningen. Dannelse skal også ind på førskoleområdet, hvor forudsætningerne for eksempelvis for at mestre egenskaber som tillid til andre skabes, skriver Harald Mikkelsen.

Af Harald Mikkelsen 
Formand Danske Professionshøjskoler

De mange indlæg i denne debatserie viser tydeligt, at uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds dagsorden om et moderne filosofikum og mere dannelse på de videregående uddannelser er et område, der er stor interesse for og kompetente meninger om.

Fra sidste uges debattører kan der trækkes tre pointer op.

Forståelse for andre fagligheder
Charlotte Rønhof fra DI beskriver i sit indlæg, hvordan eliteuniversiteterne MIT og Harvard University udvikler og dyrker de studerendes evne til at forstå og indgå i kvalificeret samspil med andre fagligheder ved at give dem plads til eksperimenter og til fag uden for studiets fokusområde.

Målet er at udvide de studerendes horisont og forståelse og anerkendelse af forskellige fagligheder.

Eliteuniversiteternes fokus understreger, at kompetencer til at samarbejde på tværs af fagligheder er vigtige og bliver helt afgørende for fremtidens arbejdsmarked. Og derfor er tværfaglige kompetencer og forståelse for andre fagligheder elementer, vi skal have i fokus på de videregående uddannelser og i diskussionen om dannelse.

Filosofikum i gymnasiet
Studenterpolitisk ordfører Esben Ø. Eriksen argumenterer i sit debatindlæg for at indføre et grundlæggende filosofikum sidst i gymnasiet, hvor det kan fungere som overgang til en videregående uddannelse.

Forslaget er interessant, da det vil kunne supplere et moderne filosofikum på de videregående uddannelser, der så i højere grad vil kunne målrettes de enkelte uddannelsers fagområder og ikke vil behøve at fylde så meget på den videregående uddannelse.

Det vil betyde en del på professionshøjskolerne, hvor uddannelserne i forvejen er pakket tæt med indhold. Forslaget har dog også udfordringer i forhold til dannelsesaspektet for de unge, som går andre veje til en videregående uddannelse end via gymnasiet.

Viden skal føre til handling
Tredje skribent i sidste uges runde var Christian Mathiasen fra Danske Erhvervsakademier, som meget rigtigt skriver, at en videregående uddannelse i sig selv er en dannelsesrejse, hvor målet er at blive i stand til at omsætte viden til relevant handling efter endt uddannelse.

Det kan vi kun være enige i hos Danske Professionshøjskoler.

Formålet med en videregående uddannelse må være, at de studerende i kraft af deres uddannelse opnår en dannelse og personlig udvikling, så de kan vælge kvalificeret og forstå konsekvenserne af valget, når de efter endt uddannelse skal udfylde de mange forskellige professioner i samfundet, som de uddannes til.    

Forudsætning for dannelse
En ny vinkel til denne debat er spørgsmålet om, hvordan og hvornår man i det hele taget lærer bedst, og hvornår forudsætninger for at kunne reflektere og træffe rigtige valg grundlægges.

Er det på den videregående uddannelse, i gymnasiet som forberedelse til en videregående uddannelse, i folkeskolen - eller måske allerede i dagtilbuddet?

I sammenligning med andre uddannelsessystemer satses der i Danmark meget på lærende fællesskaber – dog med plads til leg i børns tidlige år.

Det danske uddannelsessystem og den danske måde at tilgå opdragelse på, i en mere generel betydning, bidrager i det hele taget til at skabe trygge individer med en høj tillid.

Prioritér børn og unge
Og som noget relativt unikt i verden har vi på bachelorniveau en uddannelse til pædagoger, der er målrettet til at understøtte opgaven med at skabe trygge, selvstændige og sociale mennesker.

Ved at fremme disse fællesskaber grundlægges en høj tillid mellem mennesker, som smitter af på eksempelvis tilliden til offentlige instanser.

Bundlinjen er, at mere tillid får rigtig mange processer til at køre lettere og mere effektivt. Samlet fører det til, at der frigøres mere skabende kraft i samfundet i forhold til andre lande og dermed mere overskud til positivt og proaktivt at håndtere udvikling og forandringer. 

Derfor er førskoleområdet, og den måde vi grundlæggende lærer at behandle og omgås hinanden på, et væsentligt element i debatten om dannelse og indførelsen af et moderne filosofikum.

Det er vigtigt, at vi fortsat har dygtige pædagoger og folkeskolelærere, og at vi som samfund prioriterer forholdene for vores børn og unge i erkendelse af, at det er vores væsentligste investering i en fælles fremtid. 

Forrige artikel IT-universitetet: IT-dannelse er mere end digitale færdigheder IT-universitetet: IT-dannelse er mere end digitale færdigheder Næste artikel Søren Pind: Her er seks ting, et filosofikum skal lægge vægt på Søren Pind: Her er seks ting, et filosofikum skal lægge vægt på
Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

PORTRÆT: Imens Søren Brostrøm er blevet en folkehelt, har Statens Serum Instituts faglige direktør Kåre Mølbak stort set undgået rampelyset. Det på trods af, at han er en af regeringens centrale rådgivere, og ham, der i sidste ende er ansvarlig for de data, Mette Frederiksen handler på.