AU-studerende vinder finale i Venture Cup
27. januar 2010 kl. 09.32
Det tværfaglige hold fra Handelshøjskolen på Aarhus Universitet, Molekylærbiologisk Institut og Sundhedsvidenskabeligt Fakultet vandt torsdag den 21. januar en af de 5 industri-finaler i Venture Cup. Det meddeler AU.
Produktet er en ny teknologi til at diagnosticere resistens over for malariamedicin med.
Førstepræmien er på 25.000 kroner, som de fem vandt i kategoerien "Lifescience & Medtech".
"Sejren og anerkendelse betyder, at vi nu har fået åbnet nye døre og øjne, så vi kan komme i dialog med investorer og videreudvikle projektet," lyder det fra en glad Christian Jølck, fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
Holdet kalder sig MalariTect og består ud over Christian Jølck af Anders Madsen Pedersen, der også er nyuddannet kandidat fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
Tilsammen står de to for den kommercielle del af projektet, mens den sundhedsfaglige og molekylærbiologiske viden kommer fra de tre andre holdmedlemmer: Jakob Madsen Pedersen, ph.d.-studerende og David Tordrup, kandidat ved Molekylærbiologisk Institut og Jakob Virenfeldt, der er medicinstuderende ved Sundhedsvidenskabeligt Fakultet.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger





















