Boligforening: Dyre studieboliger er et hovedstadsproblem

Af Ole Nielsen
Direktør, Himmerland Boligforening
Johan Hedegaard Jørgensen, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd, skriver i Altinget, at politikerne "har spillet sorteper om ansvaret for studieboliger."
Efter at have læst indlægget sidder jeg tilbage med en følelse af, at der bliver set temmelig ensidigt på forholdene, sådan som de måtte være gældende for hovedstadsområdet.
I hvert fald kan jeg ikke genkende billedet, som det er i Aalborg – Danmarks fjerdestørste studieby, der ifølge Aalborg Kommunes statistik har mindst 50.000 studerende fordelt på en række ungdoms- og videregående uddannelser.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Ingen boligmangel – i Aalborg
Johan Hedegaard Jørgensen har fuldstændig ret i, at boligmangel ikke må blive en barriere for at tage en uddannelse. Det er det heller ikke – i Aalborg.
Jeg er også enig i, at udbuddet af betalelige ungdomsboliger skal være stort. Det er det også – i Aalborg.
Johan Hedegaard Jørgensen har fuldstændig ret i, at boligmangel ikke må blive en barriere for at tage en uddannelse. Det er det heller ikke – i Aalborg.
Ole Nielsen
Direktør, Himmerland Boligforening
Og det er rigtigt, at vi skal sørge for et udbud, der kan absorbere flaskehalsproblemer ved studiestart. Det kan det også – i Aalborg.
Endelig er jeg helt på linje med det synspunkt, at målet må være blandede byggerier og blandede byer, hvor unge ikke bliver skubbet ud i periferien.
Det gør de heller ikke for Aalborgs vedkommende, for her har adskillige boligforeninger bygget ungdomsboliger direkte på den centrale havnefront.
Kom og se ungdomsboligerne
Med disse ting in mente er min opfordring til Johan Hedegaard Jørgensen: Kom til Aalborg og spark dæk.
Så skal jeg vise dig en by, hvor fornuftig planlægning fra Aalborg Kommunes og boligorganisationernes side har ført til, at der nu er det antal ungdomsboliger, der er behov for.
En by, hvor du for 3.700 kroner per måned kan få en ungdomsbolig med landets formentlig mest attraktive placering 25 meter fra Limfjorden og i direkte tilknytning til den allermest pulserende del af byens kulturliv. Og en by, hvor der er tænkt bæredygtighedsstrategi ind i byggeriet.
Det kan jeg fortælle dig en masse mere om, når vi tager trappen til 16. etage på Himmerland Boligforenings ungdomsboligbyggeri Larsen Waterfront og passerer solpaneler hele vejen op.
Og vælger vi at gå ned, kan jeg fortælle dig om, hvordan du som beboer i en af vores ungdomsboliger for eksempel kan benytte dig af eldelebilsordninger.
Du skriver bare til mig. Så sparker vi dæk sammen.
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Lars Aagaard ville have dem til at undersøge "dramatisk" havstrøms-kollaps. Nu frygter klimaforskere, at projektet løber ud i sandet
- Aalborg Kommune vinder KL's Forebyggelsespris 2026
- Nordforsk: Vi vil gerne åbne for, at flere forskningsmiljøer kan søge støtte til nordisk forskning
- Politikere er for dårlige til at lytte efter forskningen, mener dansk forsker
- Øget krav om forsvarsforskning giver forskere umulige dilemmaer























