BUPL: Pædagoguddannelsen mangler bedre praktik og flere guitarstrenge

DEBAT: Pædagoguddannelsen er skåret ind til benet. Derfor fremlægger vi i dag et udspil til de nødvendige forbedringer, der skal sikre en bedre kvalitet og sammenhæng i uddannelsen, skriver BUPL-formand Elisa Rimpler. 

Af Elisa Rimpler 
Formand i BUPL

"Pædagoguddannelsen er måske den allervigtigste uddannelse, vi har".

Det udtalte uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers i januar, da han afsatte midler til at styrke netop pædagoguddannelsens studiekultur.

I BUPL er vi selvfølgelig helt enige med ministeren. Godt at vide, at han har øje for betydningen af den vigtige rolle, som pædagoger spiller i samfundet.

Det handler om at hjælpe andre mennesker på vej i livet. At alle føler, de har en plads og kan bidrage til fællesskabet. Og der er i stigende grad behov for det, pædagoger kan.

Alt for mange – ikke mindst børn og unge – har ondt i livet og er sårbare i en grad, der gør, at de har behov for hjælp og støtte for at skabe sig et stærkt fundament og mod på livet.

Udspil skal sikre nødvendige forbedringer
Det er en stor og kompleks opgave, som pædagogerne står med i hverdagen, og den kræver en stærk grundfaglighed, der grundlægges i uddannelsen. Eller – det burde den i hvert fald.

For kritikken af uddannelsen er til at føle på. Både fra studerende, pædagoger og kommuner. Og der skal handling til, hvis vi skal forblive stolte pædagoger.

Derfor kommer BUPL nu med et udspil til, hvad vi mener er nødvendige forbedringer, inden Uddannelses- og Forskningsministeriets formelle evaluering, der skal være færdig i 2020.

BUPL foreslår fem ændringer, nemlig:

  • Styrk professionsidentiteten i uddannelsen
  • Hæv praktikkens kvalitet
  • Styrk vidensgrundlaget med praksisnær forskning
  • Genopret økonomien i pædagoguddannelsen
  • Sæt ind over for pædagogmangel

Undervisningen skal favne både bleskift og bandemiljø
Netop grundfagligheden og pædagogikken har trange kår i pædagoguddannelsen i dag.

De faglige grundpiller som pædagogik og psykologi er splittet til tematiske atomer i form af kompetencemål og korte fragmenterede moduler uden sammenhæng.

Pædagoguddannelsen skal være hofleverandør i pædagogik. Det siger sig selv.

Og uanset, om vi har at gøre med helt små børn, der skal lære at give og tage i legen, unge, der skal guides væk fra bandemiljøer, eller demensramte ældre, der er udadreagerende, så er den grundlæggende tilgang den samme.

Derfor skal pædagoguddannelsen – ligesom eksempelvis lærer- og sygeplejerskeuddannelsen – fortsat være en enhedsuddannelse med en stærk fælles grundfaglighed, der sikrer, at pædagogerne kan skifte fra det ene pædagogiske felt til det andet.

Vi ser for eksempel hvert år cirka 1.000 pædagoger skifte mellem dag- og døgnområdet.

Forskning er en mangelvare
Skal uddannelsens grundlag styrkes, kalder det også på mere viden. Hvorfor der ikke er et ph.d.-råd på det pædagogfaglige område er ubegribeligt.

Med den viden, vi har i dag, burde det være en helt naturlig investering at generere gedigen forskning på det pædagogiske felt.

Forskning, der når ud til pædagoger, ledere og studerende, og som kan være medvirkende til at udvikle pædagogisk praksis og sikre høj kvalitet.

Trommeskind og guitarstrenge er sparet væk
Hertil kommer, at pædagogernes uddannelse uden sammenligning er den dårligst finansierede af alle professionsbacheloruddannelser.

Det har den fatale konsekvens, at de studerende sjældnere møder en underviser, der kan udfordre dem på alt fra pædagogikkens væsen til de værdier og den viden, der skal gøre den studerende i stand til at tage et andet menneske ved hånden med udgangspunkt i en høj faglig dømmekraft.

Hvordan lærer man om relationer i en uddannelse, hvor relationer er stærkt nedprioriteret?

De årlige toprocents-besparelser øger blot forringelserne generelt. Man kan ikke andet end tage sig til hovedet, når de studerende fortæller om, hvordan den kreative musiske undervisning er reduceret til et lokale med guitarer uden strenge, trommer uden skind og en betal-selv-pakke indeholdende en saks og en lim.

I BUPL insisterer vi på høj faglighed og godt håndværk. Det er en forudsætning for god velfærd og livsduelige børn og unge.

Derfor en appel til ordførere, ministre og uddannelsesudbydere om at skubbe på, så Danmarks største og vigtigste uddannelse også bliver Danmarks bedste.

Forrige artikel 3F til regeringen: Jeres politik svækker den sociale mobilitet 3F til regeringen: Jeres politik svækker den sociale mobilitet Næste artikel Lektor: Vil vi leve af viden, skal sprogfagene ikke nedprioriteres Lektor: Vil vi leve af viden, skal sprogfagene ikke nedprioriteres
Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

#FMDK: Har I fået bestilt de nye visitkort, planlagt den hæsblæsende debat og gjort klar til en SoMe-storm med vilde videoer, så har I forberedt jer helt forkert til årets folkemøde. Det mener den digitale ekspert Benjamin Rud Elberth, der her kommer med ti gode råd til et folkemøde nede i gear.