CBS-top efter kritik: Meget alvorlig og unik sag

AFGØRELSE: Efter hård kritik af landbrugsrapport sætter CBS gang i et serviceeftersyn af procedurerne for eksternt finansieret forskning. Det er en meget alvorlig sag, lyder det fra forskningsdekan på CBS.

Foto: Colourbox
Hjalte T. H. KragesteenLasse Lange

”Vi har på CBS aldrig oplevet en sag som denne.”

Forskningsdekan på CBS, Peter Møllgaard, ser med stor alvor på, at CBS' praksisudvalg netop har afgjort, at Troels Troelsens rapport om landbrugets rammevilkår brød reglerne for god forskningsskik.

”Det er meget alvorligt og helt unikt, at vi har en rapport, der tages op af forskningspraksisudvalget og undersøges,” siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Vi er tilfredse med, at procedurerne for vurdering af forskningspraksis fungerer, men vi er som universitet bevidste om den plet, sagen sætter på vores omdømme.”

Nu skal vi internt vurdere, hvilke konsekvenser sagen skal have.

Peter Møllgaard
Forskningsdekan, CBS

4. april kom det frem, at Lektor Troels Troelsen får alvorlig kritik for den omstridte rapport om landbrugets rammevilkår af CBS' praksisudvalg (læs mere om sagen i faktaboks). Der er dog ikke tale om så grelle fejl, at der er tale om uredelighed.

CBS valgte i december, at rapporten ikke skulle udgives. Spørgsmålet er fortsat, om der kommer til at ske mere i sagen.

”Nu skal vi internt vurdere, hvilke konsekvenser sagen skal have, og vi skal afklare, hvad vi kan gøre for vores forskningsmiljøer,” siger Peter Møllgaard i pressemeddelelsen.

I første omgang sætter man gang i et serviceeftersyn af de interne procedurer på CBS i forhold til ekstern finansiering.

”CBS vil med initiativet sætte fokus på, at forskerne betids får den nødvendige juridiske og forskningsetiske rådgivning og bistand til at træffe de rigtige valg undervejs i forskningsprocessen. Vi vil som ledelse også gå i dialog med forskningsmiljøer om vilkårene for god forskningspraksis,” siger han.

CBS oplyser, at der er tale om tre initiativer:

  1. Kortlægning af de udfordringer og dilemmaer, som en forsker kan stå i ved eksternt finansierede projekter.
  2. CBS’ to standardkontrakter for ekstern finansiering og anvendelsen af dem gennemgås med henblik på at vurdere, om der er behov for en opgradering.
  3. Dilemmaer i forbindelse med kommunikation af eksternt finansieret forskning afdækkes. En designguide for publikationer udarbejdes sammen med gode råd til, hvordan og hvornår forskning bør deles med pressen.

Hård kritik
Sagen begyndte at rulle, da Altinget i august 2016 beskrev, at rapporten var blevet til på ønske fra Bæredygtigt Landbrug. Rapporten er blevet voldsomt kritiseret for dels manglende faglig kvalitet og dels for tætte og uigennemskuelige relationer til landbrugserhvervet.

Kritikken kom især fra Københavns Universitet, hvor forskerne Bo Jellesmark Thorsen og Jesper S. Schou i Altingets spalter tordnede mod rapporten for at indeholde så eklatante fejl, at den ”ikke ville kunne passere som et speciale på kandidatuddannelsen i jordbrugsøkonomi.”

Rapporten gjorde sig – ifølge forskerne – blandt andet skyldig i en ”lemfældig omgang med økonomisk teori og metode,” ligesom den fremsætter en række ”tilsyneladende faglige fakta og resultater uden referencer med det resultat, at disse udsagn fremstår som udokumenterede påstande eller i bedste fald baseret på anekdotisk viden,” konstaterede forskerne.

I første omgang afviste CBS-toppen at gå ind i sagen med henvisning til, at der var tale om en delrapport og ikke et færdigt forskningsprodukt. Men i slutningen af december – efter nye afsløringer fra DR – besluttede Akademisk Råd at iværksætte en formel undersøgelse.

”Sagen er særdeles skadelig for CBS’ omdømme, og vi kan ikke leve med den mistanke, den rejser om CBS som forskningsinstitution og kvaliteten af det øvrige forskningsarbejde fra flere end 670 forskere. Vi ser derfor frem til at få vurderet rapporten,” sagde næstformand for Akademisk Råd, professor Keld Laursen dengang.

Dokumentation

CBS-sagen
I august 2016 lancerer CBS-rapporten ”Dansk landbrugs rammevilkår og konkurrenceevne,” der konkluderer, at de danske miljøregler skaber store problemer for dansk landbrug. Det står i modstrid til tidligere rapporter om samme emne fra COWI og Københavns Universitet.

Rapporten er udarbejdet af lektor Troels Troelsen og betalt af Promilleafgiftsfonden, mens Bæredygtigt Landbrug har ageret fødselshjælper, kan Altinget fortælle.

I ugerne efter offentliggørelsen lyder der i Altinget hård kritik af både det faglige indhold og relationerne til Bæredygtigt Landbrug (BL), som bliver kritiseret for at være for tætte. Forskere fra KU er bannerførere på kritikken.

Både BL og Troels Troelsen afviser over for Altinget, at der skulle være øvet konkret indflydelse på analysen.

Esben Lunde Larsen afviser i et svar til Folketinget at forholde sig til rapporten og kritikken heraf med henvisning til, at det er CBS’ ansvar.

Toppen af CBS afviser dog at kommentere sagen. Men henviser til, at rapporten blot er en delrapport, der ikke er færdig.

I december får sagen fornyet liv, da DR får aktindsigt i interne mails på CBS. De viser ifølge DR, at Troels Troelsen har kopieret oplysninger fra Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør, Jørgen Evald, direkte ind i rapporten. Det fremgår også, at Troels Troelsen i en mail har afvist at fremhæve resultater, der skader landbrugets sag.

CBS sætter herefter gang i en intern undersøgelse.

Kort før jul dropper CBS at offentliggøre rapporten, da den ikke har god nok forskningsfaglig kvalitet.

I januar beslutter Promilleafgiftsfonden at kræve de 406.000 kroner, som Bæredygtigt Landbrug har fået til CBS-rapporten. Resten af bevillingen på 1,5 mio. kr. kræves indtil videre ikke tilbagebetalt.

4. april kommer det frem, at CBS praksis udvalg udtrykker kritik af Troels Troelsen, der har lavede alvorlige brud på god forskningsskik. Men der er ikke tale om videnskabelig uredelighed.

Læs alle Altingets artikler om sagen i temaboksen til venstre for artiklen.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00