Christina Egelund: Niels Bohrs 75 år gamle brev til FN kunne lige så godt være skrevet i dag

Da videnskaben slap kræfterne løs

Bohrs brev til FN i 1950 var ikke bare en advarsel mod atomvåben, men en dyb refleksion over, hvordan vi skal håndtere ny viden. Bohr frygtede, at hvis forskningen blev et redskab for magt og mistillid, ville det blive enden på menneskeheden. 

I dag, trekvart århundrede senere, står vi over for præcis det samme dilemma – bare med nye teknologier. Bohrs ord er ikke blevet mindre relevante.

Bohr opfordrede verdens ledere til at dele viden i stedet for at gemme den i bankbokse og bag pigtråd. Han forudså, at hemmeligholdelse ville føre til mistillid og våbenkapløb mellem stormagterne – og han fik ret.

Bohr skrev om "åbenhed som en hovedforudsætning for civilisationens fremskridt og beskyttelse." Ordene kunne lige så godt være skrevet i dag.

Nye teknologier, gamle dilemmaer

Bohr skrev i en tid, hvor verden frygtede atomets kraft. Vi lever i en tid, hvor vi frygter teknologiens.

Når jeg genlæser Bohrs brev, slår det mig, hvor nemt ordet atomenergi kan erstattes med nutidens begreber: kunstig intelligens, kvanteteknologi, bioteknologi, rumteknologi.

Også i dag kæmper vi med at finde balancen mellem åbenhed og sikkerhed. Uden åbenhed kvæler vi forskningen – og dermed det frie samfunds krav om oplysning og evne til at udvikle sig. Men uden sikkerhed risikerer vi, at værdifuld viden misbruges eller ender i forkerte hænder.

Også i dag kæmper vi med at finde balancen mellem åbenhed og sikkerhed.

Christina Egelund (M)
Uddannelses- og forskningsminister

Jeg tænker uvilkårligt på en stående vittighed fra 80'ernes våbenkapløb: To mænd sidder med fødderne i hver deres spand fyldt med benzin. Den ene har tre tændstikker, den anden har fem.

De vil begge så nemt som ingenting kunne gøre det af med den anden, men de bliver i frygtsomhed ved med at samle på tændstikker, fordi de ikke ved, hvor mange modparten har.

Frygt og sikkerhed. Det er en balance, vi konstant må justere. Og det er en balance, som kræver tillid. Derfor må vi – som Bohr – insistere på, at samarbejde og ansvar går hånd i hånd.

Åbenhed kræver tillid

Bohrs advarsel handler i virkeligheden om mere end atomkraft. Den handler netop om frygt og tillid. Hver gang vi som samfund lukker os om os selv – af frygt for, hvad andre kan gøre – svækkes vores evne til at tænke frit. Og hver gang vi tør dele viden og arbejde sammen, vokser vi som civilisation.

I dag ser vi, hvordan forskningsfriheden bliver udfordret. Samtidig spreder mis- og desinformation sig, og tilliden til eksperter og videnskaben er under pres. Det truer ikke bare forskningen, men selve grundlaget for vores demokratiske samtale. Et åbent og oplyst samfund forudsætter fri forskning og en debat baseret på åbenhed og fakta – ikke på frygt og lukkethed.

Hver gang vi som samfund lukker os om os selv, svækkes vores evne til at tænke frit.

Christina Egelund (M)
Uddannelses- og forskningsminister

I dag taler vi meget om forskningssikkerhed – og med rette. I en verden præget af usikkerhed og geopolitiske spændinger må vi beskytte både os selv og den viden, vi skaber.

Men sikkerhed må aldrig kontrollere videnskaben. Når sikkerheden fungerer rigtigt, styrker den ikke blot forskningen, men også åbenheden. For ofte bliver forskningssikkerhed fremstillet som en barriere for samarbejde.

Men at beskytte forskning handler ikke om at lukke dørene. Det handler om at åbne dem – klogt. Om at skabe samarbejder, hvor vi kan dele viden trygt, fordi de bygger på tillid, gennemsigtighed og fælles standarder.

Og her spiller Europa en særlig rolle. For én ting er fundamentalt anderledes end dengang, Bohr skrev sit brev til verdens ledere: Europa er i dag et stabilt kontinent i en ustabil verden. Og det forpligter.

Bohrs budskab

Nok udsprang Bohrs brev fra en mand, der først og fremmest var forsker – ikke politiker. Og nok kan hans tanker om total gensidig åbenhed virke uopnåelige. Men hans brev er et politisk dokument i ordets mest bogstavelige forstand: en påmindelse om, at vi kun kan overleve og udvikle os ved at dele vores erkendelser med hinanden. Bohr så ikke åbenhed som et abstrakt ideal, han så det som en sikkerhedsgaranti.

For at løfte den arv har vi mulighed for – og pligt til – at vise, at tillid ikke er udtryk for naivitet, men for styrke. Og den bedste måde at beskytte viden på er stadig at bruge den – sammen.

Hver gang, vi vælger mistro frem for samarbejde, bliver verden mindre. Hver gang, vi vælger åbenhed, bliver den større.

Det er måske den vigtigste lektie, Bohr efterlod os.