Bliv abonnent
Annonce
Om  
Claus Holm

Claus Holm er ny institutleder på DPU

25. september 2015 kl. 12.00

Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) under Aarhus Universitet skriver i en pressemeddelelse, at instituttet nu er nået frem til en afklaring af de organisatoriske og ledelsesmæssige forhold.

Det betyder, at Claus Holm er ansat som ny institutleder fra 1. oktober.

En stilling, som han har været konstitueret i siden november 2014, og som han altså nu er blevet tilbudt af et enigt ansættelsesudvalg.

Dekan Johnny Laursen udviser stor begejstring over, at samarbejdet mellem DPU og Claus Holm kan fortsætte og understreger, at den nyansatte institutleder er meget kompetent til opgaven.

Han siger:

"Claus Holm blev konstitueret som institutleder på et vanskeligt tidspunkt, hvor organisationen var under stor forandring. Han har ikke desto mindre formået at opbygge et godt samarbejde på instituttet, samtidig med at han er gået ind i samarbejdet i fakultetet som en konstruktiv kraft – til gavn for institut og fakultet," siger Johnny Laursen og fortsætter:

"Med Claus Holm får DPU en institutleder, som kender og respekterer instituttets historie, men som også forstår de opgaver og udviklingsmuligheder, som instituttet står overfor."

I pressemeddelelsen udtrykker hovedpersonen også selv begejstring over sit nye job og føler sig privilgeret over muligheden for at lede et institut som DPU:

"Det er ganske enkelt en stor daglig glæde for mig at arbejde for et institut, der er i fuld gang med at skærpe sin internationale forskningsprofil, i gang med at styrke de studerendes uddannelsesforløb og godt i gang med at formulere nye forskningsinitiativer," siger Claus Holm.

49-årige Claus Holm er uddannet cand.mag. i samfundsfag og filosofi.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026