Debat

Damvad: Karakterskalaen skal forholde sig til forandringer på arbejdsmarkedet

DEBAT: En ny karakterskala bør understøtte samarbejde og kreativ problemløsning, fordi det i stigende grad er det, som efterspørges på arbejdsmarkedet, skriver Rune Heiberg Hansen.

De fleste job handler det om, hvad man kan og hvor
dygtig man er - ikke et eksamensbevis eller en karakter, skriver Rune Heiberg Hansen.
De fleste job handler det om, hvad man kan og hvor dygtig man er - ikke et eksamensbevis eller en karakter, skriver Rune Heiberg Hansen.Foto: www.colourbox.com
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rune Heiberg Hansen
Director for Education & Employment, Damvad Analytics

Det siges så ofte, at de fleste bliver trætte på forhånd af at høre mere om det, men det ændrer ikke på, at vi står midt i et hastigt forandrende arbejdsmarked.

Det skal vores karakterskala forholde sig til.

Set med arbejdsmarkedets briller bør en ny karakterskala motivere til både at kunne mestre et fag og til nytænkning og samarbejde.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Måske endnu vigtigere, så gælder det uanset karakterskala, at arbejdsgivere sjældent ansætter et karaktergennemsnit, men derimod personlighed og kompetencer.

Karakterer er ikke alt
Siden jeg fik mit første fuldtidsarbejde i 2003, har jeg skiftet job 10 gange. Mit eksamensbevis har aldrig været til diskussion og ingen af mine arbejdsgivere har interesseret sig for, hvordan jeg klarede mig hverken i matematik på gymnasiet eller i forvaltningsret på universitetet.

Der er stadig job, hvor gode karakterer er vigtige, men for de fleste vil eksamensbeviset ikke være afgørende.

Rune Heiberg Hansen
Director for Education & Employment, Damvad Analytics

Ser man på efterspørgslen i jobopslag, så er det tydeligt, at ’gode karakterer’ eller ’bedst på din årgang’ kun er påkrævet i et fåtal af jobopslag.

Og fra 2015 til 2020 faldt antallet af jobopslag, hvor ’gode karakterer’ blev efterspurgt, med knap 50 procent, mens jobopslag efter kandidater, der er ’bedst på din årgang’ faldt med hele 93 procent.

Der er stadig job, hvor gode karakterer er vigtige, men for de fleste vil eksamensbeviset ikke være afgørende.

Personlighed og kompetence vurderes
Internationalt har der i en årrække været en bevægelse væk fra eksamensbeviset henimod fokus på konkrete kompetencer og personlighed, når der skal findes nye medarbejdere.

Den bevægelse ses blandt andet i store internationale virksomheder, hvor formelle krav om uddannelser eller karakterer skrottes til fordel for vurderinger af kompetence og personlighed.

Det betyder ikke, at uddannelse eller faglig tyngde bliver ligegyldigt, men snarere at organisationer ser bredere, når de efterspørger nye medarbejdere, og at der i stigende grad kommer andre veje til det gode job end eksamensbeviset og gode karakterer.

Læs også

Også herhjemme er der mange vej til job. Alene i år har under halvdelen af alle jobopslag stillet krav om en specifik uddannelse. For de fleste job handler det om, hvad man kan og hvor dygtig man er; ikke et eksamensbevis eller en karakter.

Dermed har det stadig været vigtigt for mig at have lært en masse matematik og forvaltningsret, men altså knap så vigtigt, at have et formelt tal på det. Studerende bør derfor fokusere på at lære og udforske, snarere end på karaktererne.

Job fås med kreativitet og samarbejdsevner
Det er altid godt at være god til matematik, dansk og hvilket fag man nu end arbejder med, men arbejdsmarkedet efterspørger i stigende grad medarbejdere, der kan kombinere kompetencer.

Når jeg borer mig ned i data om arbejdsmarkedet, så er der særligt en type, der vokser frem; de hybride kompetenceprofiler.

Hybride profiler kombinerer dybdefaglighed indenfor et fagområde med kontekst- eller forretningsforståelse og kreative eller samarbejdsorienterede kompetencer.

Disse hybride profiler rummer typisk evner til samarbejde, kreativitet, research, problemløsning og kommunikation.

Alle kompetencer, der er svære eller umulige at automatisere. Samlet set er efterspørgslen efter disse kompetencer steget med over 120 procent siden 2015.

En ny karakterskala bør derfor understøtte samarbejde og kreativ problemløsning, fordi det i stigende grad er centrale værdier i det samfund, uddannelserne skal være del af.

Den stigende efterspørgsel efter kreativitet og samarbejde må ikke misforstås som om det ikke længere er vigtigt at være dygtig til et fag. Evne er altid vigtigt.

Det nytter ikke noget at være god til at samarbejde, hvis man ikke kan sin metode eller teori.

Det nytter heller ikke at være dygtig, hvis man ikke kan sætte sin faglighed i spil, så det skaber værdi i den organisation eller kontekst, man arbejder i.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rune Heiberg Hansen

Konstitueret fakultetsdirektør, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, udviklings- og kommunikationschef ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2003)

0:000:00