Danmarks Frie Forskningsfond: Politisk detaljestyring kan have konsekvenser for forskningskvaliteten

Af David Dreyer Lassen
Bestyrelsesformand, Danmarks Frie Forskningsfond (DFF)

I et demokrati, er det de folkevalgte politikere, der træffer de store beslutninger om samfundet.

Det gælder for forskningsområdet, som det gælder for alle andre sektorer, at det er en politisk beslutning, hvordan samfundets ressourcer overordnet set skal prioriteres – hvilken retning, der sættes.

Samtidig er der en vigtig balance at skæve til: Styringen fra det politiske niveau må ikke hæmme forskningens mulighed for at udvikle sig frit, afsøge nye områder og skabe nybrud, der kan være afgørende for samfundets udvikling nu og i fremtiden.

Der er forskel på at sætte retning og at detaljestyre.

Det første er et politisk imperativ - og vi bemærker at fri forskning i sig selv jo også er en retning - men det sidste sker på bekostning af forskningens kvalitet eller pris.

Jo snævrere rammer, der udstikkes politisk, des snævrere bliver også ansøgerfeltet, hvor det kan være svært at lokke de bedste på banen.

David Dreyer Lassen
Bestyrelsesformand, Danmarks Frie Forskningsfond (DFF)

Vær varsom med detaljestyring
Siden 2018 har Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) foruden midlerne til den frie, nysgerrighedsdrevne forskning også haft til opgave at udmønte midler til tematiseret forskning baseret på politikernes strategiske prioriteringer.

Den opgave ligger godt hos DFF, for vi har den fornødne erfaring med udmøntningsprocesser såvel som de forskningsfaglige kompetencer, det kræver at dirigere forskningsmidlerne derhen, hvor den bedste kvalitet i forskningen kan opnås.

Erfaringerne fra de sidste års tematiske uddelingsrunder fortæller os dog, at man skal være varsom med graden af politisk detaljestyring, da det kan have konsekvenser for kvaliteten af forskningen.

Jo snævrere rammer, der udstikkes politisk, des snævrere bliver også ansøgerfeltet, hvor det kan være svært at lokke de bedste på banen.

Tematiseret fokus er midlertidigt
Vores erfaringer understøttes af ny forskning fra USA, hvor man i de senere år ligeledes har bevæget sig i retning af mere tematiseret forskning.

Et forskningsprojekt ledet af økonomiprofessor Kyle Myers fra Harvard Business School har undersøgt effekterne af, at sundhedsforskningsfonden National Institutes of Health (NIH) i stigende grad har gjort brug af tematiserede opslag i udmøntningen af forskningsmidler.

Resultaterne peger på, at forskerne og forskningen er sværere at flytte med tematiserede opslag end som så.

Undersøgelsen viser, at forskere, der ansøger under tematiserede opslag, typisk gør det ved opslag, der i forvejen er inden for deres eget forskningsfelt, og tallene viser desuden, at bevillingerne i tematiserede opslag skal være op til 65 procent større for at fange forskernes interesse, end ved opslag af frie midler.