Debat: Brug uddannelsesmiljøet som øvebane til at udfordre stereotyperne

Af Gitte Sommer Harrits og Marta Padovan-Özdemir
Hhv. prorektor, VIA University College og forskningsleder, VIA University College

Det er ikke nogen nyhed, at kønsbalancen på nogle videregående uddannelser er skæv.

Tværtimod kan man sige, at nogle uddannelser har en ganske rodfæstet tradition for at have et kønsubalanceret optag af studerende.

Tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT) viser eksempelvis, at der i år blev optaget blot 3,8 procent mænd på VIA's sygeplejerskeuddannelse i Aarhus. For 20 år siden var tendensen stort set den samme.

Samme stabilitet – bare med omvendt fortegn – genfindes hos VIA's ingeniøruddannelser, selvom ubalancen med 70-75 procent mænd ikke er helt så markant her.

Analyser af ubalance er vigtige, fordi de fører til opmærksomhed om problemet.

Vi tror på, at arbejdet med normkritik blandt vores studerede er en god investering.

Gitte Sommer Harrits og Marta Padovan-Özdemir
Hhv. prorektor, VIA University College og forskningsleder, VIA University College

De kan også føre til målrettet handling med intentionen om hurtigt og effektivt at skabe mere balance: Vi skal have flere kvindelige ingeniører, og vi skal have flere mandlige sygeplejersker og pædagoger.

Det kan bringe os et stykke hen ad vejen. Men der er ikke nødvendigvis tale om kulturforandrende løsninger.

Ryk på forventninger og fortællinger
Hvis vi skal lykkes med at skabe mere diversitet og balance og dermed kvalitet på de videregående uddannelsesinstitutioner, så kræver det inkluderende normer for at bruge diversiteten konstruktivt i den faglige udvikling af de studerende.

Det handler om at rykke på forventningen om, at sygeplejersken er en kvinde i hvid kittel med præferencer for omsorg og relationer. Og at softwareingeniøren er en mand med hang til lange nætter med cola, pizza, kodning og gaming.

Lige så vigtigt handler det om at udvide forventningerne til, at den mandlige pædagog spiller fodbold, såvel som han leger med dukker i dukkekrogen.

Og til den kvindelige ingeniør, der udvikler den næste intelligente så- og høstmaskine, som den der bidrager til kampen mod klimaforandringer.

På VIA University College arbejder forskere og undervisere på pædagoguddannelsen sammen med daginstitutionerne om at undersøge, hvordan man bliver mere opmærksom på de handlinger, som reproducerer og forstærker stereotype forventninger.

Projektet kommer også med bud på, hvordan man kan øve sig i at gøre noget andet. Eksempelvis kan man huske at invitere pigerne med til at spille fodbold og invitere drengene med i køkkenet.

De videregående uddannelser skal tage egen medicin
Vi tror på, at arbejdet med normkritik blandt vores studerede er en god investering. Især på pædagog- og læreruddannelsen, fordi vi her har fat i morgendagens normskabere for nye generationer af børn og unge.

Vi tror også på, at vi på de videregående uddannelser kan blive bedre til at tage vores egen medicin. For vi skal også øve os i at udvide normerne og gøre noget andet i undervisningen.

Er det personlige stedord for en sygeplejer[ske] helt naturligt ’hun’, eller henviser underviseren også til ’han’? Beder vi altid de mandlige studerende på pædagogholdet om at rykke rundt på bordene, fikse teknikken og spille for på guitaren?

Og hvad med de studerende, der ikke identificerer sig som mand eller kvinde, men som også vil anerkendes som vigtige medspillere?

Vi skal bruge uddannelsesmiljøet som øvebane for at undersøge kønsnormerne og udfordre stereotyperne. Og til at eksperimentere med de roller og positioner, de studerende kan indtage som professionelle mænd og kvinder i forskellige fag og relationer.

Hvornår er det faktisk vigtigere for børnehavebørnenes dannelse og udvikling at se en kvindelig pædagog hugge brænde og tænde bålet frem for ’blot’ at få endnu en mandlig pædagog ind i faget?

Mangfoldigheden af studerende er mere og andet end blot køn.

Lad os derfor gøre det til en del af uddannelsen og de studerendes faglige udvikling også at kunne vurdere, hvor og hvornår kønnet spiller og bør spille en rolle, når de udvikler børnefællesskaber, plejer patienter eller bygger et kontordomicil.

På den måde følges kvantitet af kvalitet i det kultur- og samfundsforandrende arbejde med ligestilling på de videregående uddannelser.