Debat: Husk forskning, når kagen skal fordeles

Af Thomas Damkjær Petersen, Lia Leffland, Mikael Bay Hansen og Mette Fjord Sørensen*
Klima og grøn omstilling er i høj grad på dagsordenen i den igangværende valgkamp. Det er positivt, fordi vi i Danmark netop har en del af forudsætningerne for netop at udvikle fremtidens grønne løsninger.
Det er to fluer med ét smæk – vi kan både udvikle og skabe grønne teknologier og løsninger og samtidig skabe jobs i Danmark. Sidstnævnte er fint at have for øje i en valgkamp, hvor der debatteres om, hvordan vi skal fordele "kagen".
Offentlige investeringer i forskning er nemlig investeringer i fremtiden, i jobskabelse og i at gøre den famøse samfundskage større.
Eksporteventyr kræver forskning
Når virksomheder og universiteter udvikler nye løsninger som vindmøller, pumper, vandteknologier, affaldssystemer med videre, så er det eksport og indtjening på disse varer og løsninger, der er med til at finansiere børnehaver, skoler, plejehjem og hospitaler.
Nye grønne eksporteventyr kræver dog flere investeringer i forskning, og ét område er helt centralt: den tekniske og naturvidenskabelige forskning. Det er denne type forskning, som er grundlaget for at løse mange af FN's verdensmål, og FN anbefaler netop investering i disse områder.
Skal vi høste grønne løsninger, skal vi også så flere frø.
Thomas Damkjær Petersen, Lia Leffland, Mikael Bay Hansen, og Mette Fjord Sørensen
I dag bruger Danmark imidlertid procentvis mindre af vores forskningsbudget på den tekniske og naturvidenskabelige forskning – faktisk langt under gennemsnittet i OECD. Det er ærgerligt, for Danmark har klare grønne styrkepositioner.
Vores anbefaling er derfor, at Danmark investerer en milliard kroner mere hvert år, så vi i 2022 fast investerer tre milliarder kroner mere i den tekniske og naturvidenskabelige forskning. Skal vi høste grønne løsninger, skal vi også så flere frø.
Et stærkt fundament
Vi har et stærkt fundament at bygge på i Danmark, og det skal vi udnytte. Vindenergi går længere tilbage, end man umiddelbart skulle tro. I 1891 fik en jysk højskolelærer 4.000 offentlige støttekroner til at udvikle sin egen vindmølle.
Det var starten på et partnerskab mellem private ideer og offentlig forskning, der siden er blevet et globalt erhvervseventyr. Et eventyr, der i dag har fuld kraft gennem smarte digitale løsninger knyttet netop til vindmøller, pumper, vandrensning med videre. De grønne løsninger er i højeste grad digitale, og netop det digitale område skal vi også skrue op for.
På energiområdet er det stadig en udfordring, at der kun bliver produceret strøm, når solen skinner, og vinden blæser. Derfor skal vi blive i stand til at lagre og konvertere energien, så vi kan bruge den senere. Energilagring kan ske på mange måder, og ejere af elbiler vil vide, at de ikke kan køre uden et godt batteri.
Batteriforskningen er én af flere veje til at lagre energien. Først den dag, hvor vi finder metoder til at lagre store mængder energi, kan vi udfase de fossile brændsler 100 procent. Derfor ønsker DI sammen med ATV, IDA og DTU og andre universiteter at etablere et Center for energilagring og -konvertering.
Gør visioner til virkelighed
Det er blot få af mange stærke eksempler. I dag har Danmark hvert år eksport af energi- og miljøteknologier for over 100 milliarder kroner. Det er teknologier, der gør verden grønnere, og som styrker vækst, beskæftigelse og velfærd i Danmark.
Lad os gøre de gode politiske visioner om en grøn omstilling og en bæredygtig fremtid til virkelighed. Det kræver, at der investeres mere i den tekniske og naturvidenskabelige forskning.
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Klimaet går AMOC
- Universiteter: Stort uudnyttet potentiale for at få EU-midler til forsvarsforskning






















