Debat: Grønt fokus er fraværende på AU's statskundskabsuddannelse

DEBAT: På statskundskabsstudiet er der et skrigende tomrum og fravær af forskning og undervisning i, hvordan vi driver ikke bare en stat i finansiel balance, men en stat i økologisk balance, skriver Janne Winther Jørgensen.

Af Janne Winther Jørgensen
Stud.scient.pol., Aarhus Universitet

Klimakrisen kalder på politiske løsninger af dimensioner.

Det er ikke for sjov, at der er tale om en Green New Deal, for der er brug for en politisk løsning, der kan genrejse ikke bare Europa, som efter anden verdenskrig, men derimod en hel planet, et helt økosystem.

Danmark ligger tårnhøjt på listen over privat CO2-udledning i Europa, men vi har både ressourcer og evner til at forandre dette totalt.

Intet grønt fokus
Et væsentligt problem er, at man ikke kan studere klimapolitik, lovgivning eller økonomiske modeller med fokus på klima og miljø på for eksempel statskundskab ved Aarhus Universitet (AU).

Statskundskab i Aarhus er kendt for at udklække dygtige forskere, embedsfolk og konsulenter. Især inden for offentlig forvaltning rangerer vi højt på internationale lister.

Med så dygtige folk og så kompetente forskere og undervisere, som findes på statskundskab på AU, er jeg så den eneste, der føler et skrigende tomrum og fravær af forskning og undervisning i, hvordan vi driver ikke bare en stat i finansiel balance, men en stat i økologisk balance?

Statskundskabere, Djøf'ere, de famøse regelryttere, konsulenter, jakkesæt, de kloge hoveder, som styrer en stor del af den danske stat, kommuner, organisationer; hvor mange af dem har taget kurser eller fag, der rummer bæredygtighedsprincipper?

Mit bud er et fåtal.

Hvor mange Djøf'ere forblev stille, da tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen samt interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer søgte indflydelse på forskningsresultater fra Aarhus Universitet?

Og hvor mange har i stilhed siddet investeringsstrategier overhørige i ATP eller i Finansministeriet, velvidende at netop investeringer af disse dimensioner har enorme miljømæssige konsekvenser?

Mit bud er en hel del.

Hvis ikke klima- og miljøhensyn bliver åbenlyse hensyn i politisk forvaltning, hvordan skal vi så sikre os mod, at politiske interesser driver rovdrift på økosystemets velvære?

Uddannelsen skal forankres i virkeligheden
Jeg ved, at jeg ikke den første, eneste eller sidste statskundskaber, der bekymrer sig om vaner og normer inden for statens varetagelse af klima- og miljøhensyn.

En tidligere dimittend fra statskundskab ved Aarhus Universitet og tidligere medarbejder i Finansministeriet, Asger Narud, fortalte i februar 2019 til Zetland, hvordan klima og miljø ”ikke fylder noget i magtens maskinrum” med henvisning til det danske finansministerium, og hvordan dette blev årsagen til hans opsigelse.

I juni 2019 skrev han endvidere om behovet for et omfangsrigt politisk forandringsprojekt, der kan bringe forandring ind i vores politiske system; et politisk system, der hidtil har formået at lave trafikplaner og finanslove til milliarder uden at forholde sig til klimakonsekvenserne.

Jeg er heller ikke den eneste, der ønsker at se forandring eller benytte min uddannelse og evner til at arbejde for rettidig og radikal forandring i og uden for landets grænser.

Ej heller er jeg den eneste, der ved, at jeg ikke er blevet undervist i eller har udviklet systematiske evner inden for dette felt på lige fod med andre felter.

Netop disse mangler er grunden til, at vi oplever, at grundvandet forurenes, at danske havbrug misforvaltes, at olie fortsæt pumpes op af undergrunden, og at det private vejnet prioriteres over investering i kollektiv trafik.

Den nuværende regering har sat sig for at opnå ambitiøse reduktionsmål inden for de næste ti år i Danmark. Beundringsværdigt, og med denne kurs valgt er næste spørgsmål hvordan?

Hvem skal bringe ideerne frem, hvem skal skrive lovforslagene, og hvem skal implementere dem?

Statskundskabere?

I så fald; hvornår ser vi et institut, der dedikerer fag og forskning til den største samfundsmæssige krise i vores samtid?

Forrige artikel DEA: Der er brug for mere risikovillighed i dansk forskning DEA: Der er brug for mere risikovillighed i dansk forskning Næste artikel DI og Lederne: Taxameterløftet er vigtigt for samfundets fremtid DI og Lederne: Taxameterløftet er vigtigt for samfundets fremtid