Danskerne er skeptiske over for fondsfinansieret forskning

I 2025 har vi indtil videre talt noget mindre om det, men diskussionen om magt er langt fra slut. Den er dog i øjeblikket sat lidt på bagagebæreren i en verden hvor geopolitik, forskeres sikkerhed og frihed internationalt, virker som mere presserende og konkrete udfordringer i forskningsverdenen.

Ikke desto mindre er det i den aktuelle situation stadig vigtigt at holde fast i diskussionen omkring fondenes rolle i forhold til samfundet generelt, men også forskningssystemet specifikt. 

Denne vigtighed understreges, hvis vi ser på de nyligt offentliggjorte tal fra det store europæiske holdningsstudie, Eurobarometer, som over de sidste 50 årtier har undersøgt europæernes holdninger til deres egne samfund og til de institutioner som de omgives af.

En særlig del af Eurobarometeret spørger ind til videnskab og teknologi, til forskere og til befolkningens tiltro til viden og videns-producenter.

For befolkningen kan det være mere vanskeligt at skelne imellem virksomheden og den tilhørende fond.

Lise Degn
Lektor, Aarhus Universitet

Selvom vi i Danmark traditionelt har ligget i den gode ende af skalaen, når det gælder både viden om nye teknologier og videnskab (26 procent føler sig meget velinformerede om nye videnskabelige opdagelser og teknologisk udvikling, mod 11 procent i EU27) og positive holdninger til videnskabens indflydelse på samfundet (30 procent er meget positive, mod 15 procent i EU27), er der alligevel antydninger af malurt i bægeret, når vi ser på befolkningens tiltro til forskere. 

I de nyeste tal, som blev offentliggjort i februar ser vi, at selvom vi i Danmark stadig er i den absolut gode ende af de 27 lande i Europa, når det kommer til at have tillid til forskere, så er det alligevel over halvdelen af de adspurgte (51 procent) som erklærer sig enige i udsagnet om, at "videnskab og teknologi kan bruges til at forbedre miljøet og tackle klimaændringer, men i praksis hjælper de mest virksomheder med at tjene penge".

Der er mange måder at fortolke dette tal på, men mere bekymrende er det måske at 42 procent af de adspurgte i DK (50 procent i EU27) er helt eller delvist enige i udsagnet:

"Vi kan ikke længere stole på, at videnskabsfolk fortæller sandheden om kontroversielle videnskabelige og teknologiske spørgsmål, fordi de er mere og mere afhængige af penge fra industrien." 

Samlet set, ser det altså ud til, at der i befolkningen er en vis skepsis over for den tætte relation mellem forskning og industri/erhvervslivet – en relation som i Danmark jo ofte "filtreres" igennem de erhvervsdrivende fonde.

Selvom fondene selv ofte påpeger, at de ikke finansierer forskning for at pleje virksomhedens økonomiske interesser, er mange af fondene bundet af deres fundatser til at fokusere på eksempelvis videnskabelige områder, der ligger tæt op ad virksomhedens interesseområde (eksempelvis Lundbeck, Novo og lignende)

Dette kan gøre kommunikationen uklar og gøre det svært at overbevise medier og befolkning om deres neutralitet.

Oveni hatten ser vi også indimellem sager – såsom den verserende sag om Arne Astrups bi-jobberi – som potentielt også er med til at slå skår i tilliden til virksomheder, fonde og de forskere som finansieres af dem. 

Dermed er vi tilbage ved journalisternes spørgsmål, om hvorvidt jeg selv har modtaget penge til min forskning fra en fond. For betyder det noget – for den individuelle forsker – om pengene kommer fra den ene eller den anden kilde.

For langt de fleste vil svaret givetvis (forhåbentlig) være nej; Forskningen fokuserer på det samme, lige meget om finansieringen kommer fra en privat fond eller en offentlig ditto.

Det er væsentligt, at diskussionen om de private fondes magt og indflydelse når helt ud til befolkningen. 

Lise Degn
Lektor, Aarhus Universitet

Der kan være mange bindinger på forskningsmidler, alt efter hvilken bevilling man har fået, men rigtig mange af de bevillinger, som gives ud til danske forskere fra private fonde, gives til projekter, som ligner de som gives af de offentlige fonde.

Men for befolkningen kan det være mere vanskeligt at skelne imellem virksomheden og den tilhørende fond, hvilket potentielt kan have en indflydelse på tilliden til den forskning, som produceres. 

Netop hvordan de private fondes finansiering af forskning påvirker befolkningens tillid til forskning, overses indimellem i diskussionen af fondenes rolle. Her er fokus typisk rettet mod, om de private fonde er/agerer som kusken der sidder på bukken og styrer hvor vognen skal køre hen, eller om de snarere er som hesten, der trækker vognen; musklerne som accelererer vores forskningssystem og hjælper med til at dansk forskning på mange måder præsterer bedre end man kunne forvente. 

Men hvis vi ser på tallene fra Eurobarometer, ser det altså ud til, at der er stor tiltro til, at videnskab og teknologi har et positivt potentiale – kombineret med en reel og ganske udbredt skepsis i befolkningen over for forskeres uafhængighed af kommercielle interesser.

Derfor er det væsentligt, at diskussionen om de private fondes magt og indflydelse når helt ud til befolkningen.

Hvis opfattelsen bredt set er, at fondene sidder alene på bukken – eller at kusken lader hesten løbe frit – risikerer vi, at denne skepsis påvirker hele vogntoget.

Eller med andre ord: Det er vigtigt at huske på, at styringen af forskningen næppe er overladt alene til hverken fondene eller forskerne, men snarere sker i samspil, og at dette samspil bør være tydeligt og gennemsigtigt. Det er især vigtigt i en tid, hvor fondene bliver stadig vigtigere og mere synlige.