Placeholder image
Merituddannelserne tager hånd om de barrierer, modne studerende oplever, da de er fleksibelt tilrettelagt og giver mulighed for at de studerende kan arbejde – og passe deres familie undervejs i studiet, skriver Annegrete Juul og Jakob Harder. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Regeringen har for nylig præsenteret et nyt udspil, der med regeringens egne ord skal sikre et Danmark i bedre balance inden for uddannelsesområdet.

Metoden er at flytte en masse studiepladser på de fire største velfærdsuddannelser ud af de fire største byer, så endnu flere unge mennesker får mod på at uddanne sig til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver.

Merituddannelser er målrettet modne studerende

Eller rettere – måske ikke helt så ”unge mennesker” igen, da uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) selv fremhæver, at flere små uddannelsesudbud i de mindre byer måske kan appellere mere til ældre uddannelsessøgende. Eksempelvis en mor i slutningen af 20’erne, der gerne vil læse tæt på sit hjem, lød det på regeringens pressemøde.

Regeringen fremhævede i øvrigt på pressemødet for uddannelsesudspillet, at det er dybt problematisk, at hver femte over 25 år aldrig har fået en uddannelse. Den udfordring kan merituddannelserne til lærer og pædagog være en del af løsningen på.   

 

Annegrete Juul og Jakob Harder, hhv. dekan for det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet og dekan for det Lærerfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole

Derfor undrer det os meget, at regeringens uddannelsesudspil ikke nævner professionshøjskolernes merituddannelser med et eneste ord, da de jo netop er målrettet de mere modne studerende, der enten har erhvervserfaring eller anden uddannelse i bagagen, og som overvejer at tage springet til en velfærdsuddannelse. 

Som regeringens udspil udpensler, så bliver der færre unge fremadrettet, så hvorfor har udspillet ikke også fokus på alternative uddannelsesveje til andre målgrupper end de unge, der kan bidrage til at løse nogle af de store rekrutteringsudfordringer som især velfærdsuddannelserne står overfor?

Populær fleksibel uddannelse

Her på Københavns Professionshøjskole har vi i 20 år haft en meritlæreruddannelse målrettet studerende, der i forvejen har en uddannelse – men gerne vil tage springet til den danske folkeskole. 

Det er en fleksibel uddannelse, hvor studerende kan vælge mellem daghold, aftenhold eller netbaseret undervisning. Uddannelsen har de seneste år oplevet en stigende interesse, og sidste år søgte 176 ansøgere ind på vores meritlæreruddannelse. En stigning på 17 procent i forhold til 2019.

Desuden har vi i år lanceret en ny meritpædagoguddannelse som sporskifte - målrettet ansøgere med en uddannelse i bagagen, som gerne vil skifte branche til daginstitutionsområdet.

Første hold begyndte på uddannelsen i februar 2021, og der står allerede over 400 personer skrevet op på vores interesseliste, når vi denne sommer åbner for nye hold på uddannelsen.

På meritpædagoguddannelsen bliver du tilknyttet en daginstitution i en af de mange kommuner i hovedstadsområdet, der er med i samarbejdet med Københavns Professionshøjskole – og selve undervisningen foregår på Campus Nordsjælland i Hillerød.

Samspil mellem praktik og teori 

Endelig har vi en meritpædagoguddannelse målrettet pædagogmedhjælpere, der har flere års erfaring i eksempelvis en daginstitution eller en fritidsinstitution, men som aldrig har fået taget en pædagoguddannelse.

Her kommer vores studerende med en stærk praktisk erfaring direkte fra virkeligheden, som spiller godt sammen med den teoretiske undervisning.

Regeringen fremhævede i øvrigt på pressemødet for uddannelsesudspillet, at det er dybt problematisk, at hver femte over 25 år aldrig har fået en uddannelse. Den udfordring kan merituddannelserne til lærer og pædagog være en del af løsningen på.   

Meritstuderende indgår ikke i regeringens planer 

Men disse hundredvis af studerende figurerer ingen steder i regeringens planer, selv om de netop typisk er lidt ældre studerende med en lokal forankring.

Københavns Professionshøjskole er den professionshøjskole i Danmark med flest meritstuderende på lærer- og pædagoguddannelsen, og vi vil meget gerne indgå i en dialog med regeringen om, hvordan vi eksempelvis kan oprette flere merithold lokalt i hovedstadsregionen eller lave særlige uddannelsespakker tættere på studerendes bopæl.

Barrieren for mange ”ældre” studerende er ofte, at de er et sted i livet, hvor de ikke har råd til at være på SU alene og derfor har brug for at kunne arbejde under uddannelse. Og det kræver et fleksibelt uddannelsestilbud. Det er de barrierer, som vores merituddannelser netop tager hånd om, da de er fleksibelt tilrettelagt og giver mulighed for at de studerende kan arbejde – og passe deres familie undervejs i studiet. 

Så hvorfor indgår merituddannelserne ikke i ligningen? Der er – uden det mindste gran af overdrivelse, i det meste af Danmark længere til havet end til nærmeste pædagoguddannelse, som udbydes 23 steder i landet. Det vi mangler, er studerende og høj kvalitet på uddannelserne – ikke nye udbudssteder.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser