DI-direktør og SDU-rektor: Ørkendannelsen på humaniora svækker forskningsmiljøer og arbejdskraften

Kriser viser med tydelighed, at det er vigtigt, at vi har vores egne, uafhængige vidensmiljøer, der kan hjælpe de danske myndigheder og virksomheder. Aktuelt ser vi det med krigen i Ukraine, hvor det er afgørende, at vi har eksperter, der forstår parternes kultur, sprog og traditioner.

Vi vil gerne fra Dansk Industri og Danske Universiteters "Taskforce for fremtidens humaniora” opfordre til, at politikerne understøtter, at vi har et stærkt vidensreservoir også på det humanistiske område. Ellers risikerer vi at få vidensørkener, forstået som forskningsområder helt uden forskere eller ekspertviden.

Humaniora kan hjælpe os med at forstå os selv og vores omverden. Hvordan mennesker interagerer med hinanden og med systemer, og hvordan vi håndterer problemer, vi står over for

Mikkel Haarder og Jens Ringsmose
Hhv. underdirektør i Dansk Industri og rektor på Syddansk Universitet

Humaniora kan hjælpe os med at forstå os selv og vores omverden. Hvordan mennesker interagerer med hinanden og med systemer, og hvordan vi håndterer problemer, vi står over for som eksempelvis krig, klimakrise eller teknologiske omvæltninger.

Optaget er halveret
Til udvikling af ny teknologi efterspørger virksomheder humanistiske kompetencer til eksempelvis at lave brugerrettede designs og forstå kundekrav. Og de nye teknologiske gennembrud som blandt andet ChatGPT og kunstig intelligens forudsætter også evner som sociale kompetencer og kritisk sans. Vi har brug for det humanistiske vidensbidrag både bredt i det danske samfund og i virksomhederne. Ny teknologi er ikke nok til at gennemføre den grønne omstilling. Vores adfærd skal også med.

Der er sket kolossale ændringer på humaniora de seneste ti år, hvor forskningen og uddannelserne i stigende grad er koblet til andre fagligheder og det omkringliggende samfund. Optaget på humanistiske uddannelser er nærmest halveret siden 2013, og optaget i 2020 var lavere end det var i 1990. Vi forventer, at udviklingen fortsætter i samme retning.

Udviklingen skyldes en kombination af mindre søgning og ikke mindst dimensionering, hvor antallet af studiepladser er reduceret på uddannelser med ledighed. Det tager lang tid at se effekterne af dimensionering, men den kommer nu, hvor nyuddannede humanisters ledighed er lavere end nogensinde før.

Det faldende optag gør det sværere at levere arbejdskraft med sprogkompetencer til lokale virksomheder og ungdomsuddannelser på tværs af landet

Mikkel Haarder og Jens Ringsmose
Hhv. underdirektør i Dansk Industri og rektor på Syddansk Universitet

Men det betyder også, at der bliver uddannet stadig færre i de humanistiske fag, og her vil vi gerne tænde to advarselslamper.

Svage sprogkompetencer og forskningsmiljøer
Den første omhandler fødekæden af viden igennem hele uddannelsessystemet. Når universiteternes kandidater i eksempelvis sprog som tysk eller fransk underviser på gymnasier, erhvervsskoler eller læreruddannelsen er de med til at udbrede international forståelse og sprogkompetencer til en bredere del af arbejdsmarkedet.

Det styrker danske virksomheders samarbejde og samhandel med virksomheder i udlandet, når medarbejdere har kendskab til andre landes sprog og kultur. Optaget på tyskstudiet er stort set halveret fra 104 i 2010, hvor man kunne læse tysk i fem danske byer, til 53 optagne i 2022, hvor man kunne læse det tre steder. Det gør det sværere at levere arbejdskraft med sprogkompetencer til lokale virksomheder og ungdomsuddannelser på tværs af landet.

Den anden advarselslampe har at gøre med, at forskningsmiljøers overlevelse er uhyre afhængigt af uddannelser med en vis volumen af studerende. Særligt inden for humaniora og samfundsvidenskab er uddannelsesbevillingen med til at finansiere og muliggøre eksistensen af et forskningsmiljø inden for feltet.

Samtidig er det forholdsvist dyrere at opretholde små uddannelser i forhold til større. Det har været stærk medvirkende til, at universiteterne har lukket knap 100 uddannelsesudbud siden 2010. Lukningen har især ramt sprog og områdestudier, eksempelvis østeuropæiske og asiatiske sprog, hvor vidensmiljøerne er svundet kraftigt ind.

Det er forholdsvist dyrere at opretholde små uddannelser i forhold til større. Det har været stærk medvirkende til, at universiteterne har lukket knap 100 uddannelsesudbud siden 2010

Mikkel Haarder og Jens Ringsmose
Hhv. underdirektør i Dansk Industri og rektor på Syddansk Universitet

Brug for ny finansieringsmodel
Vi har i mange år haft en småfagsordning til de helt små samfundskritiske fag som eksempelvis grønlandske og arktiske studier eller klassisk filologi. Den dækker omtrent ti uddannelser, men mange flere uddannelser nærmer sig et subkritisk niveau, hvor uddannelsesbevillingen ikke længere er tilstrækkelig til at opretholde hverken uddannelsen eller forskningen.

Vi skal ikke uddanne flere humanistiske kandidater, end arbejdsmarkedet kan opsuge. Og vi må på nationalt plan sikre, at universiteterne laver en fornuftig arbejdsdeling, så vi ikke har to subkritiske fagmiljøer i stedet for ét, der er levedygtigt.

Men når det er sagt, er vi også nødt til at have en finansieringsmodel, der understøtter, at der kan være et stabilt og fagligt stærkt forskningsmiljø inden for vigtige områder med få studerende.

Det kan løses på flere forskellige måder, eksempelvis ved en udvidelse af småfagsordningen. En løsning er imidlertid nødvendig, hvis vi skal forebygge ørkendannelse inden for vidensområder af afgørende betydning for vores samfund.