DI: Indfør ny kvote med fokus på relevante karakterer i optagelsessystemet

Flere end 90.000 unge søger hvert år optagelse på en videregående uddannelse i Danmark.

Vores optagelsessystem sikrer grundlæggende, at ansøgerne bliver fordelt på uddannelserne på en omkostningseffektiv måde, der er gennemskuelig og letforståelig for ansøgerne. Det er et resultat af, at ansøgernes karaktergennemsnit fra gymnasiet er hovedvejen ind på en videregående uddannelse i Danmark.

Samtidig sikrer optagelse baseret på karakterer, at optagelsen er mindre socialt skæv på universitetsuddannelser, end hvis optagelse var baseret på for eksempel optagelsesprøver, som Danmarks Evalueringsinstitut har påvist.

Karakterer skal stadig være et vigtigt kriterium for optagelse
Når politikerne kigger på en ændring af optagelsessystemet, er der derfor mange gode grunde til, at de ikke må smide barnet ud med badevandet og forkaste karakterer som hovedvejen mod optagelse på en videregående uddannelse. Karakterer bør også i fremtiden være det væsentligste optagelseskriterium, særligt på universitetsuddannelserne.

Hvorfor skal en lav karakterer i religion eller oldtidskundskab være en barriere for optagelse på datalogi?

Bjarke Lind
Konstitueret chef for forskning, uddannelse og mangfoldighed, DI

Der er brug for justeringer af et grundlæggende fornuftigt optagelsessystem, ikke for en omkalfatring. For erhvervslivet er det vigtigt, at vi ikke ender i en situation, hvor optagelsessystemet bliver uoverskueligt og uigennemsigtigt, og hvor knappe ressourcer tages fra uddannelsernes kvalitet og overføres til uddannelsesinstitutionernes optagelseskontorer.

En banal, men helt afgørende pointe, er, at en ændring af optagelseskriterierne ikke vil skabe flere uddannelsespladser. Det er et vilkår, at en del af de videregående uddannelser har flere ansøgere end uddannelsespladser. Derfor vil der altid være konkurrence om pladserne, og alle kan ikke blive optaget på drømmeuddannelsen.

Indfør en ny kvote med relevante karakterer
Selvom vi mener, at karakterer også i fremtiden skal være hovedvejen til en videregående uddannelse, er der behov for at se på måden, hvorpå karakterer spiller en rolle.

I dag kan karakterer i et eller flere gymnasiefag få stor betydning for optagelseschancerne, selvom fagene i snæver forstand ikke er relevante for den videregående uddannelse, som den unge søger optagelse på. Med andre ord: Hvorfor skal en lav karakterer i religion eller oldtidskundskab være en barriere for optagelse på datalogi?

Her kan en løsning være at indføre en ny kvote, der for eksempel kan kaldes kvote 1B, ved siden af den eksisterende kvote 1 (det generelle karaktergennemsnit), der kunne omdøbes til kvote 1A.

Derfor kunne man beslutte at gøre kvote 2 til en reel second chance for ansøgerne, så de kriterier, der bliver lagt vægt på i kvote 2, ikke omfatter karakterer 

Bjarke Lind
Konstitueret chef for forskning, uddannelse og mangfoldighed, DI

I en sådan kvote 1B vil ansøgeren alene blive bedømt på de karakterer, der er mest relevante for det studie, ansøgeren søger optagelse på. For at gøre optagelsen gennemsigtig og letforståelig skulle disse relevante fag en-til-en svare til de specifikke adgangskrav, som ansøgerne i dag også skal bestå for at kunne søge optagelse på en konkret uddannelse.

Når der er specifikke adgangskrav til en uddannelse, for eksempel krav om bestemte naturvidenskabelige fag på bestemte niveauer for at kunne søge optagelse på en teknisk videregående uddannelse, er årsagen jo netop, at disse fag vurderes særligt relevante for ansøgerens mulighed for at gennemføre den pågældende uddannelse.

Et eksempel kunne være, at ansøgerne til kemiingeniøruddannelsen i kvote 1B vil blive bedømt på deres karakterer i dansk, engelsk, matematik, fysik og kemi, og ikke deres øvrige karakterer fra gymnasiet.

Kvote 1B vil kun skulle omfatte videregående uddannelser med mindst tre specifikke adgangskrav, så der meningsfyldt kan tages et gennemsnit af karaktererne i de relevante fag. I praksis vil kvote 1B altså kun omfatte universitetsuddannelserne og diplomingeniøruddannelserne.

Det skal være op til den enkelte uddannelsesinstitution at fastsætte fordelingen mellem kvote 1A og 1B, men begge kvoter skal udbydes, hvis uddannelsesinstitutionen har uddannelser med mindst tre specifikke adgangskrav. Ansøgeren vil automatisk blive vurderet i både kvote 1A og 1B ved at søge inden ansøgningsfristen og dermed blive bedst muligt stillet ved optagelsen. 

Kvote 2 skal være en reel ny chance
Selvom karakterer fortsat skal være ansøgernes hovedvej mod en videregående uddannelse, særligt på universitetsområdet, skal der fortsat være en farbar vej til optagelse, der går gennem andet end karakterer.

En vished om at der findes en styrket kvote 2 kan være med til at lette presset på eleverne på de gymnasiale uddannelser

Bjarke Lind
Konstitueret chef for forskning, uddannelse og mangfoldighed, DI

Man kunne oplagt styrke kvote 2 på to måder. Kvote 2 udgør på en stor andel af universitetsuddannelserne blot ti procent af det samlede antal pladser. Det gør kvote 2 til et nåleøje for ansøgerne. Man kunne beslutte at fastsætte en minimumsgrænse på for eksempel 15 procent af pladserne i kvote 2 på universitetsuddannelserne.

Samtidig er der i dag en række uddannelsesinstitutioner, hvor ansøgerne, også i kvote 2, bedømmes på deres karakterer. Dermed er kvote 2 ikke reelt den second chance, den burde være. Derfor kunne man beslutte at gøre kvote 2 til en reel second chance for ansøgerne, så de kriterier, der bliver lagt vægt på i kvote 2, ikke omfatter karakterer. Herudover skal uddannelsesinstitutionerne ligesom i dag have frie hænder til selv at beslutte, hvilke kriterier de lægger vægt på i kvote 2.

En vished om at der findes en styrket kvote 2 kan være med til at lette presset på eleverne på de gymnasiale uddannelser.