Debat

DI og Dansk Metal: Vores konkurrenceevne afhænger af flere forskningsmidler til ny teknologi

Når Folketinget snart fordeler over seks milliarder kroner til forskning, er det fristende at lade forskerne selv bestemme. Men Danmark har brug for målrettede investeringer i kritiske teknologier som AI, robotter og cybersikkerhed, skriver Emil Drevsfeldt Nielsen og Mikkel Haarder.

Det er i vores øjnes både Folketingets demokratiske ret og pligt at prioritere de områder, vi som samfund har brug og fra danske virksomheders perspektiv er det helt afgørende, at forskningsreserven investeres i fremtidens konkurrencekraft, skriver Emil Drevsfeldt Nielsen & Mikkel Haarder. — Det er i vores øjnes både Folketingets demokratiske ret og pligt at prioritere de områder, vi som samfund har brug og fra danske virksomheders perspektiv er det helt afgørende, at forskningsreserven investeres i fremtidens konkurrencekraft, skriver Emil Drevsfeldt Nielsen & Mikkel Haarder.Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

1. oktober 2025 kl. 02.00

Emil Drevsfeldt Nielsen

Erhvervspolitisk chef, Dansk Metal

Mikkel Haarder

Underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed, Dansk Industri

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Her i Altinget har vi kunnet læse, at forskerne fra Det Unge Akademi helst vil have helt frie midler, som universiteter og forskere selv kan bestemme frit over – frem for politisk indblanding fra Christiansborg.

Det forstår man godt. Og vi deler egentlig bekymringen om, at der er for mange og for små puljer, der er kommet til over årene, som dikterer forskningen.

De er rigtig nok kommet til i en politisk studehandel. Og mange områder, som slet ikke hører til på forskningsreserven, for eksempel fra velfærdsområderne, henter pludselig finansiering herfra.

Derfor er det godt, at politikere fra både højre og venstre side gør klar til at træffe beslutninger, der rækker flere år frem. Der skal investeres i vores styrkepositioner, og det kræver flerårige bevillinger.

Men det er i vores øjnes både Folketingets demokratiske ret og pligt at prioritere de områder, vi som samfund har brug. Og derfor bør Folketinget også tage ansvar og udfordre budskaberne fra forskningsverden om de helt frie midler.

Læs også

Debat

HK Kommunal: Det er en ommer, når Egelund favoriserer professionsbachelorer til nye overbygninger

Forskningsreserven bør øremærkes kritiske teknologier

Folketinget skal snart tage stilling til, hvordan et historisk stort beløb på over seks milliarder kroner skal fordeles til forskning og innovation i 2026. Det sker som led i de årlige forhandlinger om den såkaldte forskningsreserve.

Samtidig står verden i en vanskelig geopolitisk situation.

Den europæiske konkurrenceevne er svag, og den hastige teknologiske udvikling udfordrer både store og små virksomheder i hele landet.

Alternativet er, at danske virksomheder bliver tilskuere i den næste teknologiske revolution.
Emil Drevsfeldt Nielsen & Mikkel Haarder

Set fra danske virksomheders og privatansatte lønmodtageres perspektiv er det derfor helt afgørende, at forskningsreserven bliver anvendt til at investere i fremtidens danske konkurrencekraft.

Det indebærer, at vi investerer betydeligt i udviklingen af kritiske og digitale teknologier.

Det handler for eksempel om robot- og produktionsteknologi, automatisering, kunstig intelligens og cybersikkerhed.

Teknologier, der løfter danskernes produktivitet.

Det indebærer også, at virksomheder i samarbejde med forskningsinstitutionerne bliver en stærkere drivkraft for, at teknologierne bliver udviklet og implementeret her i landet.

I de seneste års aftaler om forskningsreserven er 22 til 24 procent af den samlede pulje blevet øremærket til forskning i kritisk og digital teknologi. Det er i vores optik alt for lidt.

Teknologiområdet bør stå øverst på den forskningspolitiske agenda, og der bør afsættes markant flere midler hertil.

Læs også

Debat

KL, DA og FH: Bedre danskundervisning er en nødvendighed for arbejdsgivere og integrationen

Det kan for eksempel ske via større bevillinger til Innovationsfonden.

Eller ved at løfte investeringerne til udvikling, test og demonstration af teknologier.

Eller ved at give basismidler til forskningsinstitutionerne, der specifikt øremærkes fremtidens kritiske teknologier.

Der kan reelt øremærkes op til 38 procent af forskningsreserven til kritiske og digitale teknologier i 2026 uden at slække på regeringens ambitioner for grøn forskning eller sundhedsforskning.

Det er i hvert fald vores vurdering.

Det svarer til godt 2,4 milliarder kroner til opbygning af nye forsknings- og udviklingsmæssige kapaciteter inden for kritiske teknologier.

Forskningsreserven giver nu en unik mulighed for, at Folketinget kan vise sin opbakning til, at forskning og udvikling inden for ny teknologi skal være en central drivkraft for dansk konkurrenceevne og innovationskraft.

Alternativet er, at danske virksomheder bliver tilskuere i den næste teknologiske revolution.

Vi håber, at Folketinget vil sætte ny teknologi øverst på dagsordenen.

Til gavn for fremtidens Danmark.

Læs også