Direktør: Danmark kan tiltrække topforskere fra USA. Men det er naivt at tro, at vi er de eneste med den drøm

I Norge har man allerede afsat 100 millioner norske kroner (omtrent 63 millioner danske kroner) til en pulje, der skal hjælpe amerikanske forskere på plads.

Det samme gælder en række EU-lande, der skruer kraftigt op for charmeretorikken. Senest har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lovet forskningsmidler for 3,7 milliarder kroner. Det er penge, der skal bruges til at lokke forskere til Europa.

Amerikanske forskere ser mod Danmark

Det går med andre ord stærkt lige nu. Det betyder også, at vi i Danmark skal handle derefter. Grøn energi, medicinalbranchen, biotek og digitale løsninger er noget af det, vi er rigtigt gode til herhjemme – og hvor der på flere felter er et decideret overlap med de brancher, der fravælges i USA lige nu.

Målrettede kampagner mod forskerverdenen afslører stor interesse for at komme til Danmark.

Asbjørn Overgaard
Administrerende direktør, Copenhagen Capacity

Det gælder om, at vi får fortalt forskere – og ikke kun dem fra USA – at her er muligheder for at forske videre i de områder, som de brænder for.

At vi kan skaffe midlerne til dem, og at de oveni kan bosætte sig i et fredeligt land med ordnede sociale forhold, tryghed og relevante muligheder for deres medfølgende familier.

Heldigvis er forskerne lydhøre. Målrettede kampagner mod forskerverdenen afslører stor interesse for at komme til Danmark. Det viser erfaringerne fra Science Hub Denmark, der går efter at tiltrække førende forskere fra hele verden.

Forudseende forskningsfonde og et godt samarbejde med alle landets universiteter har sikret, at Danmark står et rigtigt godt sted. Men som land kunne vi gøre meget mere. For det er en kæmpe mulighed for Danmark.

Innovation bygger på forskning

Den frie grundforskning på landets universiteter understøtter virksomhedernes udvikling, hvilket vi har haft enorm gavn af herhjemme.

Det er sådan, innovation foregår – nye kommercielle ideer står på skuldrene af det arbejde, der laves på universiteterne.

Når NIH, det medicinske forskningsråd i USA, allerede har fyret tusindvis af medarbejdere, skåret udbetalingerne med to milliarder dollars og endda – ifølge oplysninger, som er lækket til amerikanske medier – kan se frem mod yderligere nedskæringer, så er mange tusinde forskere inden for områder, der har skabt stor rigdom i Danmark, som pludselig vil være lydhøre for at rykke teltpælene op.

Dem skal vi i kontakt med. Det kræver en målrettet indsats med tilhørende midler. Lige nu.

For i en stor verden skal der viftes ret markant med armene, hvis man vil ses i mængden. Det forsøg gøres, men indsatsen bør styrkes yderligere og følges op af oprettelse af målrettede stillinger på de danske universiteter, som Dansk Erhverv og IDA har foreslået for nylig.

Gør vi ikke det, risikerer vi, at forskerne søger andre steder hen. Det vil være en skam for danske universiteter, danske virksomheder og dermed for os alle.