Dansk Industri til professorer: Det er en myte, at grundforskning er en forudsætning for innovation

Jeg er også helt enig med Schultz og Kjældgaard i deres argumentation om, at der ikke hersker noget modsætningsforhold mellem grundforskning, strategisk forskning eller anvendt forskning. Det hele er vigtigt. Grundforskningsfondens og Carlsbergfondets bidrag til dansk forskning har historisk været utrolig vigtigt. 

Alligevel føler jeg mig kaldet til at give et modsvar på debatindlæggene. For begge debatindlæg kommer til at trække på nogle antagelser, som jeg ofte hører i forskningspolitiske diskussioner, men som jeg grundlæggende mener er tvivlsomme.

Lad mig derfor her præsentere en række argumenter mod tre konkrete forskningspolitiske myter:  

Myte nummer 1: 

"Grundforskning er en forudsætning for innovation."

Både Paludan samt Schultz og Kjældgaard argumenterer for, at grundforskning er en forudsætning for innovation. Det repræsenterer den typisk lineære forståelse af, at noget udvikles i forskningslaboratoriet og derfra overføres til erhvervslivet, der kan bringe det på markedet.

Finansiering af grundforskning kan ikke stå alene, men det skal kombineres med andre former for finansiering, hvis det virkelig skal have effekt.  

Mikkel Haarder
Underdirektør, Dansk Industri

Det er der mange gode og vigtige eksempler på. Men det er sjældent, at grundforskningsresultater kan omsættes til innovation uden betydelige efterfølgende investeringer, der er mindst lige så væsentlige.     

Paludan fremhæver, at mRNA-vaccinerne var baseret på grundforskning, der havde foregået uden den store bevågenhed i mange år. Paludan ved helt sikker langt mere om udviklingen af vaccinerne, end jeg gør. Men jeg har lidt svært ved at genkende udlægningen af, at vaccinen kunne skulle tages direkte ud af grundforskningen. 

Mig bekendt lå mRNA-vaccine-teknologien i virksomhederne Moderna og BioNTech, da covid-19-ramte, og de var i høj grad finansieret af henholdsvis det amerikanske forsvar og venture capital.

Med andre ord: Finansiering af grundforskning kan ikke stå alene, men det skal kombineres med andre former for finansiering, hvis det virkelig skal have effekt.  

Den lineære vej fra grundforskning til innovation er heller ikke den eneste vej. Rigtig mange nye idéer, opfindelser og teknologier skabes i dag i erhvervslivet. Det kan være i samarbejde med forskningsinstitutioner eller med andre virksomheder – helt uden nogen grundforskningsbevillinger.

Det er derfor heller ikke manglen på grundforskning, som Draghi hæfter sig ved i sin rapport om EU's konkurrenceevne. Det er tværtimod de lave investeringer i forskning og udvikling i europæisk erhvervsliv sammenlignet med for eksempel USA og Kina.

Og samtidig peger Draghi på udfordringerne med at omdanne forskning fra universiteterne til innovation i erhvervslivet i Europa. Det er altså nogle helt andre udfordringer, som skal adresseres.  

Myte nummer 2:

"Vi kan ikke forudsige, hvor det næste videnskabelig gennembrud vil komme fra. Derfor bør vi ikke særligt prioritere udvalgte forskningsområder."

Argumentationen for ikke-prioriteret forskning er ofte, at banebrydende forskning ikke kan forudsiges, og derfor bør man ikke foretage nogen politisk prioritering overhovedet. Det er jeg uenig i af to årsager:

For det første foregår der altid en prioritering. Hvis ikke af politikerne, så af fondsbestyrelser, faglige råd, universitetsledere, med videre. Selv Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) fordeler deres midler blandt fagområder.

I mine øjne er det derfor både demokratisk legitimt og nødvendigt, at Folketinget foretager en del af de forskningspolitiske prioriteringer, så det afspejler samfundets samlede ønsker.    

For det andet kan det godt være, at man ikke præcist kan forudsige, hvor det næste videnskabelige gennembrud vil komme fra, sådan som det er sket inden for kvanteteknologi eller mRNA-vacciner.

Finansiering af grundforskning kan ikke stå alene, men det skal kombineres med andre former for finansiering, hvis det virkelig skal have effekt.  

Mikkel Haarder
Underdirektør, Dansk Industri

Men det er nok tvivlsomt, at det vil være inden for teologi, arkæologi, filologi, statskundskab, pædagogik eller nationaløkonomi. Man kan godt lave prioriteringer af for eksempel grøn forskning, teknologiudvikling og sundhed uden at vi risikerer at miste fremtidens videnskabelige gennembrud. 

Myte nummer 3:

”Der er ingen penge til samfundsfag og humaniora.” 

Samfundsfag og humaniora inkluderer en række betydningsfulde discipliner, som hjælper os med at forstå os selv, vores økonomi og samfund, vores interaktion med teknologi og mulighederne for grøn omstilling. De er vigtige for vores samfund. Det hører jeg aldrig nogen, der argumenterer imod.  

Til gengæld hører jeg ofte, at der stort set ikke er nogen midler til forskning inden for samfundsfag og humaniora. Schultz og Kjældgaard hæfter sig for eksempel ved, at kun 15 procent af universiteternes eksterne midler i 2022 tilgik samfundsfag og humaniora.  

Det kan lyde som et beskedent niveau, når man udtrykker det i procent.

Men jeg vil fremhæve, at de offentlige forskningsinstitutioner tilsammen brugte over seks milliarder på samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning i 2023. Og det inkluderer over 100 millioner kroner til forskning i teologi, over 200 millioner kroner til kunst- og arkitekturvidenskab, knap 400 millioner kroner til statskundskab og tilsvarende og omkring 475 millioner kroner til forskning i nationaløkonomi.

Altså på et enkelt år. De beløb synes jeg egentlig er ganske betydelige. Til sammenligning brugte de offentlige forskningsinstitutioner under fem milliarder kroner på teknisk videnskab.  

På den anden side af myterne 

Jeg er, som nævnt, enig i rigtigt mange af betragtningerne fra Schultz, Kjældgaard og Paludan.

Og jeg skal være den første til at stille mig foran Folketinget i en demonstration for flere investeringer i forskning og teknologiudvikling. Det har vores samfund i den grad brug for.  

Men jeg håber, at vi i fællesskab også tør udfordre nogle af de sejlivede forskningspolitiske myter, som vi ofte hører. Det har vores samfund også brug for.