Carlsbergfondet: Private fonde rykker ved balancen i forskningen. Det skaber blinde vinkler og enøjet forskning

Der er penge at tjene

Fri grundforskning betaler sig. Det var en hovedpointe i Ursula von der Leyens tale ved Sorbonne tidligere på måneden.

En nylig undersøgelse fra Det Europæiske Forskningsråd viser da også, at over 40 procent af EU's støttede grundforskningsprojekter siden 2007 allerede er citeret i patenter.

Herhjemme har gode vilkår for fremragende grundforskning ligeledes sikret Danmark en række styrkepositioner, som er særdeles lukrative for såvel forskningen som det øvrige samfund.

I en analyse fra 2023 fremhæver Dansk Grundforskningsfond de svimlende perspektiver i vores stærke tradition for forskning i eksempelvis kvantevidenskab og kvanteteknologi samt i katalyse.

Og skeler vi til Novo Nordisks aktuelle væksteventyr inden for slankemedicin, så blev kimen til den succes lagt med opdagelsen af tarmhormonet GLP-1 på et laboratorium på Københavns Universitet i 1986.

Balancen i dansk forskning skævvrides i disse år af en stigende grad af ekstern styring.

Lasse Horne Kjældgaard og Majken Schultz
Direktør og bestyrelsesforperson, Carlsbergfondet

Der hersker ikke noget modsætningsforhold mellem fri grundforskning, strategisk forskning eller anvendt forskning med kommercielt sigte.

Tværtimod.

Ligesom grundforskning er en forudsætning for al anden forskning og innovation, så er det typisk gennem strategisk forskning og anvendt forskning, at grundforskningens potentiale for alvor forløses.

Det er derfor afgørende, at der er balance i det samlede forskningslandskab.

Private midler skævvrider balancen 

Balancen i dansk forskning skævvrides i disse år af en stigende grad af ekstern styring.

Udfordringen udspringer paradoksalt nok af to positive tendenser: nemlig en øget politisk interesse for dansk forskning samt voksende uddelinger fra de private forskningsstøttende fonde.

I en tid med stramt fokus på dansk konkurrenceevne er det forståeligt med et skærpet politisk fokus på dansk forskning.

Men det betyder også, at en langt større del af det statslige forskningsbudget forhandles og prioriteres politisk til strategisk forskning i områder, der har særlig politisk prioritet og bevågenhed.

Andelen af de statslige forskningsmidler, som udmøntes gennem forskningsreserven, er således vokset markant med over 16 procent på blot syv år.

Mens de offentlige basisbevillinger til universiteternes forskning har været stabile, er forskningsstøtten fra de private fonde på ti år steget med 135 procent, så den i dag er nogenlunde på niveau med de offentlige fondes forskningsbudget.

Det er godt for dansk forskning. Det er afgørende for, at Danmark overhovedet lever op til EU's målsætning om nationale forskningsinvesteringer på 3 procent af bnp.

Og det er en forudsætning for, at danske forskere som udgangspunkt har en bredere palet af finansieringsmuligheder.

Forskningen indordner sig finansieringen

Midlerne er til gengæld underlagt bestemmelser i fondenes vedtægter. Størstedelen af forskningsmidlerne fra de private fonde (Carlsbergfondet undtaget) er således tematiseret i puljer og målrettet specifikke forskningsområder.

Eller de bevilges til strategisk forskning, fokuseret på konkrete løsninger på væsentlige samfundsudfordringer.

Fondenes tematiseringer har ført til en fantastisk styrkelse af bestemte områder af dansk forskning. Men de bidrager også uundgåeligt til nogle betragtelige slagsider i forskningsøkonomien.

Fondenes tematiseringer har ført til en fantastisk styrkelse af bestemte områder af dansk forskning. Men de bidrager også uundgåeligt til nogle betragtelige slagsider i forskningsøkonomien.  

Lasse Horne Kjældgaard og Majken Schultz
Direktør og bestyrelsesforperson, Carlsbergfondet

80 procent af universiteternes eksterne forskningsfinansiering gik i 2022 således til naturvidenskabelig, sundhedsvidenskabelig eller teknisk forskning, mens små 15 procent blev bevilget til humanistisk eller samfundsvidenskabelig forskning.

De mærkbare forskydninger i forskningsfinansieringen har en selvforstærkende effekt.

De tilgængelige forskningsmidler vil ikke overraskende påvirke universiteternes forskningsstrategier, så retningen for forskningen i stigende grad kommer til at indordne sig i forhold til tilgængelige finansieringsmuligheder.

Samme bevægelse ses tydeligt på forskerniveau.

Alt for mange universitetsforskere er ansat i tidsbegrænsede stillinger, og den fortsatte forskerkarriere afhænger i høj grad af evnen til at sikre sig eksterne midler, hvilket udgør et stærkt incitament til at indrette forskningsprojekter efter det økonomisk mulige snarere end efter innovative idéer.

Blinde vinkler i dansk forskning

Men afspejler de store slagsider i forskningsfinansieringen ikke blot, at forskningen tilpasser sig tidens udfordringer og behov? Måske.

Men vi er nået et punkt, hvor der tegner sig markante blinde vinkler i dansk forskning. Blinde vinkler, der bevirker, at Danmark vil gå glip af nye forskningsmæssige styrkepositioner.

Et eksempel er klimaforskningen, hvor vi oplever en enorm koncentration af forskningsmidler til ren naturvidenskabelig og teknisk forskning.

En enøjet tilgang, når effektiv klimaomstilling i den grad også omfatter spørgsmål om social mobilisering, radikale adfærdsændringer samt udviklingen af organisatoriske rammer til at implementere nye bæredygtige løsninger.

Virkningsfuld klimaforskning fordrer helhedstænkning og inddragelse af humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning og i det hele taget tværfaglighed.

En ny national forskningsstrategi

Fra politisk side tages der i disse dage tilløb til en national forskningsstrategi. Det giver god mening.

Især hvis den udarbejdes i tæt samarbejde med landets universiteter, men også gerne i dialog med de forskningsstøttende fonde.

En sådan strategi bør først og fremmest prioritere en langt bedre koordinering af den samlede forskningsøkonomi. Ikke mindst skal forskningsstøtten fra de private fonde i højere grad indtænkes i det samlede billede.

Den gunstige situation med øgede fondsmidler bør udnyttes langt bedre, således at de offentlige midler bedre kan understøtte en bred, risikovillig og langsigtet satsning på fri grundforskning.

Vi er nået et punkt, hvor der tegner sig markante blinde vinkler i dansk forskning, 

Lasse Horne Kjældgaard og Majken Schultz
Direktør og bestyrelsesforperson, Carlsbergfondet

Eksempelvis gennem øgede midler til Danmarks Grundforskningsfond og Danmarks Frie Forskningsfond. Midlerne udmøntes dermed i åben konkurrence, så de mest fremragende forskningsprojekter kan realiseres.

Bredden og mangfoldigheden i forskningslandskabet skal i det hele taget styrkes.

Flere faste forskerstillinger

En mere balanceret fordeling af forskningsmidler skal tilvejebringes, så humaniora og samfundsvidenskab også bliver del af en sund vækst i dansk forskning, ligesom væsentlige, men underfinansierede, områder inden for naturvidenskabelig og teknisk forskning kan blive løftet.

Og så skal der skabes bedre incitamenter for tværvidenskabelig forskning og for samarbejder på tværs af fakulteter, universiteter samt med aktører fra andre dele af samfundet.

Sidst, men ikke mindst, skal universiteterne understøttes i at skabe flere faste forskerstillinger, så flere af vores fremmeste forskertalenter kan opnå fastansættelser tidligere.

Banebrydende grundforskning kan naturligvis ikke forudses. Netop derfor skal der vedvarende satses på et mangfoldigt forskningslandskab, hvor nysgerrighedsdrevet grundforskning trives inden for alle fagområder.

Det kræver, at vi tager bestik af de seneste års betragtelige forskydninger i den samlede forskningsfinansiering, og at vi langt bedre og mere strategisk udnytter dens volumen og diversitet.

Det vil ikke bare styrke forskningen, men også Danmark. Både nu og på den lange bane.