Forsker: USA's førerposition indenfor forskningen er imploderet. Vi ryger med i faldet, hvis vi ikke handler nu

Vesten bliver overhalet

Er Danmark og Europa klar til at indtage en ledende position indenfor forskning og udvikling? På den ene flanke buldrer Kina derudaf med investeringer i forskning.

I nogle forskningsfelter kommer over 70 procent af de indsendte artikler til førende tidsskrifter i dag fra Kina, mod under ti procent for blot 15 år siden.

På den anden flanke er vores hidtidige allierede (og storebror) USA i en blanding af implosion og paralyse, og meget af den forskning, som var planlagt til at foregå i USA, er standset eller foregår i stærkt nedsat tempo.

Det inkluderer forskning, som er essentiel for at løse vigtige samfundsproblemer, såsom behandling af sygdomme og udvikling af klimaløsninger. I en sådan situation skal der handles hurtigt og lægges grundstenen til de kommende årtier.

I rapporten ”The Future of European Competitiveness” fra økonom og tidligere italienske premierminister Mario Draghi, argumenteres der for, at Europas manglende investeringer i forskning og udvikling er en kerneårsag til, at Europa sakker bagud. 

Europa har været tilfredse med at ligge i slipstrømmen på nybrud i amerikansk forskning snarere end at være drivende kraft.

Søren Riis Paludan
Professor, Aarhus Universitet

Europa har i over 50 år accepteret at tage en sekundær position i forhold til USA indenfor forskning. Det har på mange måder været en acceptabel model, fordi vi i store træk har haft samme dagsorden.

Dog har det bidraget til betydelig hjerneflugt fra Europa, samt at Europa, inklusiv Danmark, har frasagt sig mange muligheder for at være ledende indenfor nye opdagelser og udvikling.

Flere amerikanske Nobelpristagere

Det har skabt en mentalitet, hvor Europa har været tilfredse med at ligge i slipstrømmen på nybrud i amerikansk forskning snarere end at være drivende kraft.

Som dokumentation for denne påstand kan det nævnes, at antallet af Nobelpristagere de seneste 50 år fra amerikanske universiteter har været betydeligt højere end fra europæiske universiteter.

Det inkluderer et anseeligt antal europæere, som har lagt deres karriere i USA, hvorimod kun få amerikanske Nobelprismodtagere omvendt har fået prisen for arbejde udført i Europa.

Dermed skaber den nuværende situation, hvor amerikansk forskning svækkes og det transatlantiske samarbejde udfordres, enorm sårbarhed for forskning i Danmark og Europa.

Samtidig giver det anledning til grundlæggende at nytænke ambitionsniveauet og volumen i europæisk forskning.

Betydeligt øget støtte til fri forskning

Det er min klare overbevisning, at Europa og Danmark lige nu ikke i er stand til, eller villige til, at udfylde det tomrum som efterlades af USA, ej heller at accelerere med samme hast som Kina vil kunne, hvis amerikansk forskningsstyrke fortsat reduceres.

Dermed risikerer Europa ikke kun delvist at komme med i USA's potentielle fald, men også at gå glip af mange af de videnskabelige gennembrud, som skal danne basis for de kommende generationers velstand og samfundsudvikling.  

Fra dette perspektiv er der kun én løsning på den enorme udfordring, som vi står overfor med hensyn til selv at kunne udvikle ideer for fremtiden.

Og det er betydelig øget støtte til fri forskning kombineret med modet til at satse. Danmark skal gå forrest i denne satsning, både hvad angår økonomiske investeringer og transformation af ambitionsniveau.

Vi skal stimulere udvikling af en ”moonshot”-kultur i europæisk forskning. Det vil sige at stimulere og understøtte de idéer, som virkelig kan flytte vores viden og skabe nye muligheder.

Det er min klare overbevisning, at Europa og Danmark lige nu ikke i er stand til, eller villige til, at udfylde det tomrum som efterlades af USA.

Søren Riis Paludan
Professor, Aarhus Universitet

Grundforskningen flytter grænser

Det er grundforskningen, som gøder jorden for fremtidens ideer og teknologiske landvindinger. Det kan billedligt siges, at grundforskning er det "rum", hvor nye idéer skabes og testes.

Med en kombination af "krøllet hjerneaktivitet" og stringent metode har grundforskning historisk vist sig, uden sammenligning, at være den bedste måde at flytte grænserne for menneskets viden og kunnen.

Det har vi stolte traditioner for i Danmark fra Ole Rømer, Niels Bohr og Inge Lehman til Jens Christian Skou og Morten Meldals klik-kemi. 

Desværre har der gennem mange år været manglende politisk forståelse for vigtigheden af grundforskning, delvist som følge af Europas tornerosesøvn i USA's skygge.

Én årsag til, at grundforskning kan opfattes som en fejlprioritering af skatteydernes penge, er, at størstedelen af denne forskning ikke fører direkte til store videnskabelige gennembrud.

I en politisk prioriteringssituation kan dette virke som spild af begrænsede ressourcer. Men investering i grundforskning er en investering i fremtiden; uden disse investeringer opnås med sikkerhed ingen gennembrud til gavn for samfundet.

Grundforskning kræver store investeringer, risikovillighed og accept af lange tidshorisonter.

Det er også vigtigt at huske, at et uvurderligt biprodukt af forskning er uddannelsen af innovative og kritisk tænkende individer, som både kan skabe, implementere og anvende ny viden inden for blandt andet AI, lægevidenskab og ingeniørteknologi.

Dermed giver selv den forskning, der ikke direkte fører til gennembrud, et betydeligt afkast til samfundet. 

Investeringen skal tre-femdobles

I Danmark er vi privilegerede med gode og ansvarlige private fonde. Disse skal dog ikke indtage den ledende rolle i at sikre forskningens fremtid som en samfundsunderstøttende søjle, selvom de meget gerne må bidrage og vise samfundsansvar.

Kun offentlige forskningsprogrammer har som forpligtelse at påtage sig den nødvendige ikke-strategiske risikovillighed, som kan skabe grundlag for paradigmeskift.

Paradoksalt nok gør netop dette grundforskningen strategisk vigtig, fordi den bedst forbereder samfundet på næste uforudsete krise.

Coronapandemien viste dette tydeligt, hvor udviklingen af mRNA-vacciner baseredes på grundforskning, der havde foregået uden den store bevågenhed i mange år. Da vi pludselig havde brug for netop den viden og teknologi, var den klar.

Det er essentielt, at Danmark investerer massivt i fri forskning. En tre-femdobling er nødvendig, hvis vi skal indtage en førende international position.

Søren Riis Paludan
Professor, Aarhus Universitet

Derfor er det essentielt, at Danmark investerer massivt i fri forskning. En tre-femdobling er nødvendig, hvis vi skal indtage en førende international position og ikke spille anden- eller tredjeviolin i forhold til USA og Kina.

Danmark og Europa må handle

Noget af dette skal ske på europæisk niveau, men størstedelen bør være nationalt. For at sikre højt afkast skal støtten målrettes grundforskning frem for strategiske forskningssatsninger, da sidstnævnte sjældent giver samme samfundsmæssige værdi.

Politisk bør midlerne især gå til Danmarks Frie Forskningsfond og Danmarks Grundforskningsfond. Stærk grundforskning vil bredt styrke kulturforståelse, demokrati, klimaløsninger, patientbehandling og vidensbaseret myndighedsrådgivning. 
 
I 1945 publicerede præsident Franklin D. Roosevelts rådgiver Vannevar Bush rapporten ”Science, the endless frontier.” Bush argumenterede for, at videnskabelig forskning var afgørende for landets fortsatte økonomiske udvikling og sikkerhed.

Rapporten satte en retning for en udvikling, der ikke er set mange gange i verdenshistorien. USA blev den dominerende supermagt - ikke mindst på grund af landets investering i grundvidenskab.

Situationen er en helt anden i dag med store forandringer i både USA og Kina.

Status quo er ikke en mulighed, og forsøg på dette vil ligefrem være lig med nedgang. Det historiske vindue er åbent for forandringer netop nu, og det er tid for Danmark og Europa til at handle, mens mulighederne er der - hvis vi altså ønsker en renæssance for forskning og samfundsudvikling.