Nu starter næste fase i genåbningen af Danmark, og danskerne kan igen få klippet deres hår. Men endnu vigtigere så kan de studerende så småt få lov til at komme tilbage på campus. 

Det er virkelig tiltrængt, for nedlukningen har sat sine tydelige spor blandt os studerende, hvor dagligdagen på campus har været byttet ud med onlineundervisning.

Undersøgelser blandt Djøf Studerendes medlemmer viser, at 62 procent føler sig stressede, og hele 66 procent føler sig ensomme.

Socialt efterslæb
Man bør ikke tro, at problemet forsvinder som dug for solen, så snart læsesalene, undervisningslokalerne og auditorierne igen må slå dørene op.

Vi skal tænke langsigtet og ikke kun betragte mistrivsel som et problem skabt af corona.

Rasmus Pilegaard Petersen
Formand, Djøf Studerende

Vi står med et enormt socialt efterslæb, og det kræver en langsigtet og målrettet indsats.

Hjælpen fra national side har i bedste fald været mangelfuld. Der er blevet udgivet et idékatalog med aktiviteter, og uddannelses- og forskningsministeren har lanceret en hjælpepakke til praksisrettede dimittender.

Det er en start, men slet ikke nok i forhold til den situation, vi står i.

Lige nu forhandles der i Folketinget om trivsel, og her er det helt afgørende, at der findes løsninger, som tager hånd om den store mistrivsel for alle studerende på videregående uddannelser.

Vi skal tænke langsigtet og ikke kun betragte mistrivsel som et problem skabt af corona.

Risikerer rekordstort frafald
Coronakrisen har synliggjort, at dét at være studerende også i høj grad er en social ting, hvor campus danner ramme om både socialt samvær og faglig sparring.

Langt de fleste studiemiljøer rundt på campus er båret er frivillige kræfter. Det er studenterforeningerne, der arrangerer alt fra debatter til filmaftener og studerende, der bruger fritiden på at brygge kaffe eller lange flaskeøl over disken til fredagsbarerne.

Foreningernes aktiviteter og indtægter er i det forgangne år dalet i takt med, at campus-aktiviteten har været nær nul.

Der er derfor akut behov for ressourcer til de studenterdrevne foreninger.

Der er ikke to af dem, der er ens, men både bogklubben, fredagsbaren og filmfremvisningerne gør en forskel for studerendes tilknytning til universitet og skaber sammenhold på tværs af studerende.

Der er ikke behov for stram styring, men tværtimod brug for tillid til, at lokale løsninger, skæve idéer og ud-af-boksen-tankegang nytter noget.

Rasmus Pilegaard Petersen
Formand, Djøf Studerende

Samtidig må vi ikke glemme de førsteårsstuderende, der kun har prøvet at studere i en tid med onlineundervisning og lukkede læsesale.

De har ikke haft de samme muligheder for at falde til og knytte de vigtige sociale bånd til deres medstuderende.

Vi ved, at det sociale i introugerne har stor betydning for frafaldet, og derfor skal vi genstarte studiestarten og give de studerende en ny start på deres studier. Ellers risikerer vi at stå med et rekordstort frafald på den anden side af pandemien. Det skal vi for alt i verden undgå.

Opgør med mistrivsel
I det videre arbejde skal vi inddrage dem, det handler om: de studerende selv. Lyt til studenterforeningerne, de demokratisk valgte, studenterpolitiske repræsentanter og de studerende i faglige organisationer.

Noget af dette er allerede i gang i Trivselspanelet, men vi har behov for en endnu bredere palet af inputs, der sørger for at give plads til forskelligartede løsninger.

Der er ikke behov for stram styring, men tværtimod brug for tillid til, at lokale løsninger, skæve idéer og ud-af-boksen-tankegang nytter noget.

Pandemien har været dråben, der fik et i forvejen overfyldt bæger til at flyde over for alt mange studerende. Men nu har vi altså chancen for at tage et opgør med den store mistrivsel ved at handle målrettet og langsigtet. Den chance skal vi gribe!